Filminstruktør Finn Nørgaard blev 55 år. Han blev skudt på klodshold af terrorristen Omar El-Hussein, foran Krudttønden i København, hvor der blev afholdt et møde om kunst og ytringsfrihed.
Finn Nørgaard blev dræbt fordi han forsøgte at stoppe Omar El-Hussein som var i gang med et terrorangreb mod deltagerne i Krudttønden.
Omar El-Hussein havde forinden skudt ind gennem facaden hvor han havde såret tre politifolk.
Finn Nørgaard ankom tilsyneladende til Krudttønden mens terrorangrebet var i gang.
Ude på gaden, gik han op bag Omar El-Hussein og tog fat i hans skuldre. Derefter vendte El-Hussein sig om og skød ham. Skuddet ramte halspulsåren, Finn Nørgaard døde øjeblikkeligt. (TV2)
Man må formode, at Finn Nørgaard ville forsøge at overtale gerningsmanden til at holde inde med skyderierne.
Ifølge et vidne Clayton Coleman var det en ulige kamp. Han fortæller, at den fysisk mindre og midaldrende mand ikke kunne stille meget op mod den sportstrænede Omar El-Hussein bevæbnet med et automatvåben. (TV2)
Finn Nørgaard mindes med en fond
Finn Nørgaard bisættes tirsdag den 24.februar. For at ære Finn Nørgaards minde har familie og venner oprettet en forening og en fond.
Finn Nørgaard var optaget af social retfærdighed og af at hjælpe andre mennesker.
Fonden vil hvert år den 14. februar uddele midler til udsatte børn og unge.
Det sidste han ville ønske sig var, at hans død skulle bruges til at skabe større afstand mellem folk og religioner – han ønskede kun det modsatte. Finn troede på det gode i mennesket, men tog også afstand fra afstumpethed og vold.
Finn var både et tænkende og handlende menneske. Og han havde en stærk fornemmelse af, hvad der var rigtigt og forkert. Hans sidste handling var modig, men fik fatale konsekvenser.
http://www.finn-norgaard.dk/