Mennesker ankommer dagligt i hundredevis til den græske ø Lesbos, før den videre færd op gennem Europa.
Det er en enorm folkevandring fra Mellemøsten og Afrika som netop nu presser sig nordpå.
Eksperter og medier omtaler dem som regel som “flygtninge”. Men det giver et misvisende billede.
Kun en mindre del af den enorme menneske mængde vil få status som flygtning, når de søger om asyl i et europæisk land. De er ikke personligt forfulgte.
De er i virkeligheden indvandrere.
Men det er ikke indvandrere som dem der kom i 1960’erne og frem. Det vi oplever i dag er en ny form for indvandring. Det er en folkevandring fra lande i Mellemøsten og Afrika, hvor store grupper af mennesker bryder op for at indvandre i et europæisk land.
Indvandrere kaldes også migranter, immigranter eller emigranter. Immigrant er en, der indvandrer i et land og en emigranter er en, der udvandrer fra et land.
Det mest dækkende er nok begrebet migranter som bruges om mennesker, der flytter væk fra et område af ydre årsager. Man kan også kalde dem ‘økonomiske migranter’.
De nye og afgørende er, at det er mennesker, som ønsker et bedre liv end det, de kan få, der hvor de kommer fra. Unge, der vil studere. Forældre, som vil give deres børn en tryg opvækst. Eller lykkeriddere, der tror, de har store muligheder i Europa.
Mange af dem siger det selv ret åbent. Flere af dem fortalte om deres håb om et bedre liv i TV2’s Nyheder tirsdag aftes.
Det er der en del eksempler på.
En mand i en gummibåd: Vi behøver et liv
En mand, som netop er trådt ud af gummibåden på Lesbos’ kyst, forklarer ligeledes i videoen nedenfor, hvorfor han er ”flygtet”:
”Ikke noget arbejde, ikke noget liv, krig – vi har brug for et liv. Det er det, vi har brug for, vi behøver et liv.”
Den unge mand er ligesom mange af de andre, som kommer til Europa, næppe personligt forfulgte og ikke flygtninge.
Videoen fortæller om deres færd: De mennesker, som stiger i land på Lesbos, har betalt 3.000 dollar for turen fra Tyrkiet til Lesbos. Turen over Middelhavet varer ca. 2,5 time.
Når de kommer i land, bliver de modtaget af frivillige og tilbudt mad og vand, før den videre færd mod den nærmeste landsby 8 km væk, og herefter videre mod en af de etablere transitlejre. Mange bliver sejlet til Athen på en kæmpefærge, så de uhindret kan søge videre op gennem Europa.
En ung optimistisk kvinde fortæller om hendes håb om et nyt og godt liv:
”Det tog fire timer at komme hertil. Vi sover udenfor, men nu er vi her, sammen med gode mennesker som hjælper os. Vi håber at komme til et andet godt sted.”
Der ankommer omkring 1000 nye indvandrere eller asylansøgere til Lesbos hver dag. Før de rejser videre bor de i lejre som er inddelt efter hvilken nationalitet de har. Der er en for syrere og en for afghanere, pakistanere og irakere.
Der befinder sig for øjeblikket omkring 10.000 migranter på Lesbos, men de er kun på øen i kort tid.
En frivillig Røde Kors medarbejder fortæller:
”De er på vej mod Tyskland, Sverige, hvor som helst i Europa. De vil ikke blive i Grækenland og især ikke på Lesbos.”
Jagten på det gode liv gør ikke en ”flygtning”
Som manden i indslaget fortæller, har man forladt sit hjemland fordi levevilkårene er meget ringe, der er ikke noget arbejde og der er krig. Det er uvist om manden kommer fra et krigshærget område, Islamisk Stat har magten i 1/3 af landet.
Man kan ikke fortænke mennesker i, at søge hen hvor livsvilkårene er bedre. Men det falder tilsyneladende manden først for, at tale om ringe jobmuligheder, så man må forstå, at han og formodentlig mange andre slet ikke kommer fra kriseområder hvor borgerkrig og bomber gør liv helt umuligt.
Man kan sige at manden ”flygter” fra dårlige livsvilkår, men han er tilsyneladende hverken personligt forfulgt eller flygtet fra stærkt krigshærgede områder. Manden er altså ikke flygtning, men en indvandre på jagt efter et bedre liv.
Men for at få opholdstilladelse i Europa, skal man have en gyldig grund, derfor forsøger mange indvandrere at opnå flygtningestatus ved at lade sig registrere som asylansøger.
626.000 mennesker blev således registrerede som asylansøgere i 2014. Imidlertid var det kun hver fjerde som blev tillagt flygtningestatus i 2014, det oplyser Eurostat. Dertil kommer, at det ofte kan være svært at kontrollere asylansøgernes oplysninger, hvorfor det er almindelig praksis at lade tvivlen komme ansøgerne til gode.
Det betyder, at det reelle antal flygtninge kan være noget lavere. Desuden er illegale indvandrere samt personer som ikke udrejser efter endt opholdstilladelse selvsagt ikke medtaget i Eurostats registre. (Berlingske)
“Det er derfor direkte misvisende og ødelæggende for enhver faglig betonet drøftelse af migrationspresset mod Europa, når man i nyhedsmedierne og den politiske debat hæfter betegnelsen flygtninge på alle de personer, som f.eks. anvender Middelhavet for at komme til Europa.” Det skriver de to forskere Gunnar Viby Mogensen og P. C. Matthiessen i en kronik i Berlingske 19.8.
Mange af de afrikanere, som kommer over Middelhavet er for eksempel fra Senegal, der er et relativt velfungerende demokrati. Det er indgående beskrevet af Wall Street Journal 12.6.
Presset på Europa er enormt
Ifølge EU’s grænseagentur er mindst 50.000 gået i land i Grækenland alene i juli måned. Langt de fleste er syrere.
Det samlede antal som har nået Grækenland i år er dermed oppe på 158.000. Til sammenligning er omkring 110.000 ankommet til Italien.
Tyskland forventer nu, at modtage 800.000 mennesker i 2015. (UN, BBC)