Da antallet af syriske asylansøgere eksploderede med ikke færre end 1.965 i september måned sidste år, bebudede regeringen stramninger på området.
Tirsdags havde den socialdemokratiske justitsminister Mette Frederiksen sit lovforslag til 3. og sidste afstemning.
Det udviklede sig især til et sammenstød mellem Venstre og Socialdemokratiet, efter at Venstres ordfører, Karsten Lauritzen i sin ordførertale lagde hårdt ud.
En ekstra regning på over fire milliarder kroner
Efter at have konstateret, at antallet af asylansøgere under den socialdemokratisk ledede regering er steget dramatisk fra 3.800 i 2011 til små 15.000 sidste år, fortsatte Karsten Lauritzen:
”Det er det højeste antal asylansøgere, der er registreret i Danmark i mere end 15 år, og det har skabt et voldsomt pres på asylsystemet, kommunerne og ikke mindst skatteyderne, der alene i år kan se frem til en ekstra regning på over fire milliarder kroner,” konstaterede Karsten Lauritzen og fortsatte:
”Regeringen har afvist alle forslag om nødvendige stramninger af udlændingepolitikken med en systematik og ildhu, der kun overgås af den, regeringen har udvist i de tilsyneladende endeløse bestræbelser på at gennemført nye lempelser, der har gjort det mere attraktivt at søge til Danmark som asylansøger.”
10.000 kroner mere om måneden per familie
Efter at have opremset regeringens lempelser i asylpolitikken med blandt andet afskaffelse af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og optjeningsprincippet for børnepenge, konkluderede Karsten Lauritzen, at det har betydet, at:
”En flygtningefamilie med tre børn i dag modtager samlet over 450.000 kroner om året. Det er 10.000 kroner mere om måneden end i 2011,” oplyste Venstres ordfører.
Han fandt det ubegribeligt, at Socialdemokratiet kunne påstå, at det overhovedet ingen betydning har for tilstrømningen af asylansøgere. Især ikke, når hele tre socialdemokratiske justitsministre har erkendt, at der finder asylshopning sted inden for EU.
Altså at asylansøgerne vælger det land, hvor de kan opnå de mest lukrative forhold, og en lille halv million kroner om året for en familie med tre børn må siges at være særdeles attraktivt for asylansøgere fra U-lande.
Vores venner i Dansk Folkeparti
Fra socialdemokratisk hold ville retsordfører Trine Bramsen ”have bare ét bud på, hvordan Venstre vil begrænse mulighederne for at få asyl i Danmark.”
Karsten Lauritzen understregede i sit svar, at det for Venstre først og fremmest drejer sig om at gøre Danmark så lidt attraktiv som overhovedet muligt at søge asyl i. Det skal blandt andet ske ved at rulle regeringens lempelser tilbage.
Med hensyn til at begrænse retten til at få asyl for dem, der er komme til landet, oplyste Karsten Lauritzen, at Venstre arbejder med konkrete tiltag og tilføjede:
”Og ellers kan jeg sige til fru Trine Bramsen, at vi jo i Venstre har vores gode venner i Dansk Folkeparti, og jeg er sikker på, at de har masser af forslag.”
En stramning, der ikke er en stramning
Regeringen forslag til asylstramninger, som egentlig skulle have været debatteret, går i al sin enkelhed ud på, at krigsflygtninge fra Syren kun får ét års ophold, og hvis borgerkrigen efter et år ikke er slut, kan de blive og få familiesammenføring.
I den forbindelse erkendte justitsminister Mette Frederiksen (S) over for Karsten Lauritzen, at stramningen således ikke begrænser adgangen til at få asyl.
Hvor stor en indflydelse det vil få på antallet af familiesammenføringer kunne Mette Frederiksen ikke oplyse noget om, da personligt forfulgte fortsat vil få adgang til familiesammenføring.
Regeringens vicestatsminister: Ingen effekt
I modsætning til regeringens justitsminister er regeringens vicestatsminister, den radikale leder Morten Østergaard mere klar i mælet. Han mener ikke, at forslaget vil få nogen effekt overhovedet.
”Det samlede billede er, at der ikke er udsigt til, at de her mennesker kan vende hjem til Syrien. Vi er nødt til at planlægge, at det sagtens kan vare i årevis,” sagde den radikale leder 16. december sidste år til Politiken.
Ingen tror vel på, at borgerkrigen i Syrien er slut om et år, og lovforslaget, som endte med at blive vedtaget, vil stort set kun få den effekt, at en række familiesammenføringer vil blive udsat i et år. Bortset fra at der nu er åbnet op for, at det er muligt at udskyde familiesammenføringer.
De to regeringspartier plus Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti samt Liberal Alliance stemte for lovforslaget.