Røveri mod Fakta, Terndrupcentret i Terndrup.
Nordjyllands Politi – 2015-11-23 22:07 CET
Kl. 2101 indløb der anmeldelse om røveri mod Fakta, Terndrupcentret i Terndrup. En gerningsmand kom ind i butikken og truede med en kniv en ekspedient til at udlevere et kontantbeløb. Gerningsmanden beskrives som: mand, ca. 20 år, ca. 175 cm, spinkel af bygning, iført mørk Peak Performance jakke, mørke bukser, Maskeret for underansigtet. Formentlig efterfølgende samlet op af medgerningsmand, kørende i mørk større bil. Ukendt kørselsretning.
Evt. oplysninger i sagen til politiet på tlf. 114.
Poul Badsberg, vagtchef.