Der har været bred enighed om, at Helle Thorning håndterede sin offentlige optræden i forbindelse med terrorangrebene upåklageligt.
Men nu kan forløbet alligevel ramme hende politisk. Det skyldes den voksende kritik af PET og politiet.
Særlig følsomt er det for Thorning, at jødiske kredse siger, at de ikke har mærket noget til en forstærket politibeskyttelse efter terrorangrebene i Paris.
I forbindelse med terrordrabene forsikrede Thorning ellers den internationale presse om, at beskyttelsen af den jødiske synagoge var blevet styrket efter terroren i Paris.
Umiddelbart er det politiet, der her står for skud. Men kritikken af politiet skaber problemer for Thorning.
Hun har i sidste ende ansvaret. Og det tager sig ikke godt ud, hvis hun er kommet med klare forsikringer, der ikke holdt vand.
For dårlig beskyttelse af jøderne
Det jødiske samfund i Danmark har ikke for vane at brokke sig over bagateller. Jøderne har i de senere år måttet stå model til en del, og de har taget det med fatning.
Derfor har det betydelig vægt, når de nu kommer med en direkte kritik af, at myndighederne ikke har leveret varen i form af øget beskyttelse, der kunne sikre mod, at tragedien i Paris blev gentaget i Danmark.
Man har ikke mærket noget til en bedre bevogtning af synagogen. I forbindelse med en jødisk filmfestival og et større jødisk sportsarrangement har man ligeledes oplevet vanskeligheder med at få beskyttelse.
Sidst, men ikke mindst, virker det temmelig uforståeligt, at politiet ikke var i stand til at afværge terrorangrebet på synagogen og drabet på den frivillige vagt Dan Uzan – når man nu vidste, at en terrorist gik løs.
Hvad lavede en frivillig vagt overhovedet i den sammenhæng? Hvorfor var der ikke flere politifolk? Hvorfor var de ikke bedre forberedt på opgaven? Hvorfor sørgede man ikke for en afspærring af hele Krystalgade, så gerningsmanden slet ikke havde mulighed for at nærme sig?
Alle vidste jo, at der var stor risiko for en gentagelse af mønsteret i Paris, hvor jøder blev pillet ud som ofre.
Thornings dilemma
Thorning står nu i et vanskeligt dilemma.
Hun har afgivet en garanti for øget beskyttelse af jøderne, som der tilsyneladende ikke var dækning for – i hvert fald ikke fuld dækning.
Hun kan som alle andre konstatere, at noget gik alvorligt galt foran synagogen, da Dan Uzan blev dræbt.
Og nu vil hun formentlig komme under pres fra oppositionen for at forklare sig.
Hvis hun nøjes med at sige, at hun afventer politiets undersøgelser, risikerer hun at stå dårligt i den politiske debat om sagen – og dermed svække den anerkendelse, hun ellers har høstet i forløbet.
Omvendt er det for en statsminister meget svært at komme med personlig kritik af politi og andre myndigheder, når forløbet ikke er klarlagt.
Dilemmaet ville være lettere at leve med for Thorning, hvis der ikke ventede et valg lige om hjørnet. Men dette problem kan måske blive endnu en faktor, der motiverer hende til at udskyde valget til efter sommer.
Kritik af politiet i Krudttønden
Problemerne standser ikke her for Thorning.
To ansatte i kulturhuset Krudttønden går nu i Politiken ud med en hård kritik af politiets indsats i forbindelse med terrorangrebet dér.
Man tog alt for let på opgaven, hedder det – da manden åbnede ild sad to betjente med ryggen til glasfacaden og drak kaffe. Man gav tegneren Lars Vilks lov til at stå uden for bygningen alene. Man havde tilsyneladende ingen plan for, hvordan de andre i bygningen skulle beskyttes.
De to ansatte har meget svært ved at forstå denne håndtering af noget, der skulle forestille at være et ”højrisiko-arrangement”. De kalder det ”enormt useriøst”.
Thorning har rost politiets indsats, men det er der næppe nogen, der vil bebrejde hende. Man forventer, at statsministeren i selve situationen bakker politiet op.
Men hun risikerer en bredere debat omkring terrortruslen, som kan give hende besvær.
Politiet, Thorning og den ny form for terror
Den Korte Avis har flere gange peget på, hvor stærkt myndighederne i andre lande har advaret mod den ny type terror, som er inspireret af Islamisk Stat. Netop den slags terror, som vi så i København.
I lande som Storbritannien og Norge har politiet og politiske ledere talt meget direkte om, at man må forvente sådanne terrorangreb inden for en overskuelig tid. I Storbritannien har politiet endda uddelt løbesedler til befolkningen med advarsler.
I Danmark har man snarere gjort det modsatte. Man har søgt at tone truslen ned og så vidt muligt undladt at tale om den. Man har gået efter at berolige.
Men stemningen kan også blive for rolig. Især kan det blive et problem, hvis man skaber en attitude hos politiet selv, der bliver mere afslappet, end godt er.
Thorning kan få en debat om, hvorfor regeringen, PET og politiet ikke har gjort mere for at gøre truslen klart og ruste politifolkene mentalt og med træning til at håndtere den.
Hun kom godt igennem selve forløbet. Men nu kan kritikken af politiet bringe hende i modvind.
