Her i Norden er vi generelt glade for vores nordiske nabolande, og danskerne, svenskerne, nordmændene og finnerne besøger flittigt hinanden både på ferier og forretningsrejser. Men hvad synes vi egentlig om hinanden, og hvad mener vi selv, at vi har at byde på i forhold til vores nordiske gæster?
Vi danskere synes selv, at vi er en nation af livsnydere (39 pct.), og at vi er både afslappede (27 pct.) og venlige (24 pct.). Vores nordiske naboer er også meget venligt stemte over for danskerne og kalder os for et udadvendt, venligt og gæstfrit folkefærd.
De politisk korrekte svenskere og sporty nordmænd
Generelt er vi gode naboer i Norden, og vi er alle enige om, at vi alle er venlige folkefærd. Men mens danskerne har ry for at være udadvendte, er det mest kendetegnende for svenskerne, at de er politisk korrekte. Det mener både danskerne, nordmændene og finnerne – og svenskerne er helt enige i denne karakteristik.
Ligeledes er alle fire lande enige om, at nordmændene er et sporty folkefærd, og finnerne betegnes både af danskerne, svenskerne, nordmændene og af finnerne selv som værende berusede.
Om Hotels.com
Hotels.com er ejet af Hotels.com, LP. og er en af de ledende online bookinghjemmesider med hoteller, der spænder fra internationale hotelkæder og all-inklusive ressorter til lokale favoritter og Bed and Breakfast samlet med al den information, du skal bruge, for at booke det perfekte hotelophold.