Et stort flertal af danskerne er mildt sagt utilfredse med de pivåbne grænser, der tillader revl og krat at komme uhindret ind og ud af landet.
Ifølge en meningsmåling, som Epinion fortog for DR Nyheder i februar i år, mener hele 61 procent af danskerne, at der skal indføres en fast og stationær kontrol ved de danske grænser. Kun 21 procent af de 1.002 adspurgte var direkte imod.
Og på det område står danskerne ikke alene. Utilfredsheden med de åbne grænser i EU og Schengen ulmer overalt i Europa. Det er ikke de mindst de store strømme af asylansøgere og den grænseoverskridende kriminalitet samt terrortruslerne, som har skabt et stigende krav om genindførelse af national grænsekontrol.
Europol advarede allerede i 2009
Det flertal af danskerne, som ønsker fast bemanding genindført ved de danske grænser, har også opbakning i Europol, det europæiske politisamarbejde.
I sin statusrapport for 2009, som blev offentliggjort den 28. april det år, konstaterer Europol, at netop “Schengen-arbejdet er til fordel for de grænsoverskridende kriminelle netværk, der vil udnytte en indlemmelse af Rumænien og Bulgarien.”
Selvom især rumænske kriminelle hærger EU takket være de åbne grænser, er hverken Rumænien eller Bulgarien endnu blevet medlem af Schengen på trods af, at den danske regering anført af daværende justitsminister Morten Bødsdkov (S) i marts 2013 i EU kraftigt insisterede på deres medlemsskab. Men han blev bremset af truslen om et tysk veto.
Franske gendarmer slår til mod asylansøgere
Både Frankrig, Østrig og Schweiz har nu indført grænsebevogtning på grund af asylpresset fra bådflygtninge fra især Libyen. De spreder sig via Italien til det øvrige EU, hvor de vil søge mod de lande, hvor de kan opnå de største sociale goder – ifølge blandt andre Frontex, EU’s grænsesamarbejde.
Især har Frankrig grebet til konsekvente metoder og lader nu gendarmer gennemsøge alle tog straks efter, at de har passseret den italienske grænse ind i Frankrig. Alle, der viser sig at være bådflygtninge, bliver hevet ud af togene og sendt retur til Italien.
Det medførte, at det italienske politi med magt fjernede hundredvis af bådflygtninge, der havde taget ophold ved den italienske by Ventimiglia ved grænsen til Frankrig. De havde adskillige gange prøvet at tage toget over grænsen, men var hver gang blevet sendt retur af de franske grænsegendarmer.
Som det fremgik af TV-optagelserne af tvangsfjernelsen af bådflygtningene i Ventimiglia, mente de, at det var deres menneskeret at slå sig ned i Europa og i de lande, hvor det passede dem.
Danskerne mener nu ikke, at det er en menneskeret
Ifølge DR Nyhedernes undersøgelse af danskernes forhold til grænsekontrol, har som nævnt langt over halvdelen af dem, der tog konkret stilling til det spørgsmål, en noget andet holdning.
De mener åbenbart i lighed med den franske regering, at grænserne ikke skal ligge åbne for asyltilstrømning af folk fra Afrika og andre steder, der mener, at det er deres menneskeret at slå sig ned i blandt andet Danmark og måske blive forsørget af de danske skatteborgere resten af deres liv.
Ligeledes mener langt over halvdelen af befolkningen åbenbart heller ikke, at Danmark skal ligge som et åbent tag-selv-bord, hvor især østeuropæiske kriminelle kan boltre sig, som det passer dem, og hvor et dansk fængselsophold set med disse østeuropæeres øjne er en ren luksustilværelse.
Borgmestre: Jamen tyskerne bliver sure
Med Dansk Folkepartis store fremgang ved valget den 18. juni står det klart, at partiets krav om grænsekontrol har stor klangbund i befolkningen, hvor som nævnt 61 procent af befolkningen på det område er enige med Kristian Thulesen Dahl & Co.
Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede. Selvom hver tredje i Sønderjylland ved valget stemte på Dansk Folkeparti, er der blandt nogle af landsdelens borgmestre stor uvilje mod at genindføre en grænsekontrol som den, der blev indført under VKO i 2011.
Blandt dem Sønderborgs socialdemokratiske borgmester, Erik Lauritzen. Han mener, at grænsekontrol vil skade Danmarks omdømme i udlandet.
“Det kan sagtens komme til at betyde noget for turismen. Tyskerne er kræsne, og vi skal passe meget på, for ellers finder de bare et andet sted at holde ferie og bruge penge,” siger han til TV 2.
Tyske turister: En god ide
Her gør Sønderborgs borgmester imidlertid regning uden vært. Da VKO i 2011 indførte grænsekontrol, lød de samme bekymrede toner.
“Tyskerne aflyser ferie i Danmark”, skrev således Jyllands-Posten og hævdede, at “De første konsekvenser af den øgede grænsekontrol har allerede indfundet sig ved den dansk-tyske grænse.”
Det viste sig at være rent vrøvl. Forholdet var det modsatte. Således kunne Ekstra Bladet den 15. juni citere Carlos Villaro Lassen fra Feriehusudlejernes Brancheforening for denne optimistiske udmelding:
“2011 tegner tegner positivt, når det handler om turister fra Tyskland. Det, der er meldingen nu, er, at der kommer lidt flere tyskere end sidste år, hvor vi havde cirka ti millioner overnatninger.”
Han blev ligeledes i Ekstra Bladet bakket op af Steen Hansen fra bureauet Die Hyggelige Dänen i Vejers Strand:
“Vi har ikke modtaget afbestillinger og mange gæster fra Tyskland synes, at grænsekontrol er godt. De er også trætte af kriminalitet,” fortalte Steen Hansen dengang.
Og turisterne strømmede til Danmark
Branchens optimisme viste sig at holde stik. Det år, hvor Danmark indførte grænsekontrol, løb antallet af tyske turisters overnatninger i det danske ferieland ifølge Visit Danmark op i 13 millioner mod 10 millioner året før.
Til gengæld faldt antallet af tyske overnatninger med fire procent året efter i 2012, hvor grænsekontrollen var blevet afskaffet af den nytiltrådte regering.
Faldet skyldtes formentlig den omstridte hundelov, der blev indført samme år. Den vakte stor forargelse i Tyskland og afstedkom facebook-sider, der opfordrede tyskerne til at boykotte Danmark som ferieland.
Så den socialdemokratiske borgmester i Sønderborg kan tage det helt roligt. Erfaringerne viser, at VKO’s grænsekontrol ikke skadede Danmarks ry blandt befolkningerne i udlandet. Det gjorde til gengæld hans egen regerings hundelov.