De nuværende regeringspartier har bundet sig selv til en 2050-målsætning for klima- og energipolitikken, som siger, at Danmark skal være helt fri for fossile brændsler som olie, kul og gas i 2050.
Målet blev faktisk formuleret allerede under den tidligere VK-regering, og mens Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fanatisk holder fast i målsætningen, er Venstre og Det Konservative Folkeparti kommet i tvivl.
Det forlyder også, at målsætningen langt ind i Socialdemokratiet giver anledning til bekymring for konsekvenserne for vækst og beskæftigelse. Liberal Alliance har hele tiden været modstander af store dele af dansk energipolitik, og herunder klimamålsætningerne.
Mere vidtgående end EU
Målsætningen går langt videre end EU’s mål, som er en reduktion på 40 pct. CO2 i 2030 målt i forhold til 1990. Her til kommer mere uforpligtende målsætninger om 27 pct. vedvarende energi og energieffektiviseringer i 2030.
Vejen til 2050
Den nuværende regering har fastlagt en række delmål på vejen mod fossilfrihed i 2050:
I 2020 skal 50 pct. af elforbruget dækkes af vindmøller.
I 2030 skal kul være helt udfaset fra kraftværkerne.
I 2030 er det slut med oliefyr i private hjem.
I 2035 skal el- og varmeforbruget dækkes af vedvarende energi.
Realiteterne
I 2014 udgjorde det samlede danske energiforbrug 761 PJ. 72,5 pct. blev dækket af fossile brændsler og 27,5 pct. af vedvarende energi og affald.
Den opgave, regeringen har stillet den danske befolkning er enorm. Vi skal erstatte de 36,8 pct. af energiforbruget, der dækkes af olie, de 16,8 pct. af energiforbruget, der dækkes af naturgas og de 18,9 pct. der dækkes af kul og koks, med vedvarende energi – vind, sol og bioenergi.
Energiaftale
Spørgsmålet er, om regeringen inden det kommende Folketingsvalg vil komme til fornuft og indlede tilbagetoget fra den mærkelige energiaftale, som den radikale energiminister Martin Lidegaard den 22. marts 2012 fik lokket et flertal i Folketinget med på.
Aftalen, der skulle bane vejen for en fremtid med vedvarende energi uden fossile brændsler, skulle finansieres af borgere og erhvervsliv med afgifter: En ny såkaldt forsyningssikkerhedsafgift og forhøjelser af det eksisterende PSO-gebyr. Vi taler ikke om peanuts – det samlede årlige afgiftstryk skulle øges med op mod 10 mia. kr. på toppen af de mere end 40 mia. kr., vi i forvejen betaler i energi- og CO₂-afgifter.
Enorme energiafgifter
I mellemtiden er forsyningssikkerhedsafgiften opgivet, men i 2014 betalte borgere og virksomheder 40,4 milliarder kr. i energi-, CO₂- og NOₓ-afgifter. Hertil kommer en støt stigende PSO-afgift, der i 2014 udgjorde 7,4 milliarder kr.
I Danmark sakker vækst og jobskabelse agterud i forhold til andre lande, og den tåbelige danske enegang på energi- og klimaområdet er en væsentlig årsag.
Desværre er Danmark især konkurrencedygtig i disciplinerne: verdens højeste skatter, højeste energi- og varmepriser, dyreste vand og EU’s højeste forbrugerpriser.
Nærmere oplysninger om Danmarks energiforbrug kan læses på Energistyrelsens hjemmeside:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/foreloebigstat2014.pdf