Danmarks Nationalbank oplyste den 3. marts 2015, at de danske valutareserver ved udgangen af februar var vokset til 737,1 milliarder kroner. Ny dansk rekord!
Det fortsatte pres på den danske krone betød, at Nationalbanken i begyndelsen af februar måtte sælge danske kroner for 172,9 milliarder kroner for at holde kronekursen nede på den aftalte centralkurs på 746,038 kroner for 100 euro.
Ud over salget af danske kroner (og opkøb af udenlandske Euro-papirer) har angrebene på kronen fået Danmarks Nationalbank til at sænke renten fire gange.
Danmark kan sammen med Schweiz nu prale med verdens laveste centralbank rente på minus 0,75 pct. Nationalbanken har endvidere standset for salg af både statsobligationer og de særlige skatkammerbeviser.
Valutareserverne er placeret på det internationale pengemarked, i andre Centralbanker og især i Euro statsobligationer. Det bemærkes, at Danmarks guldbeholdning i London indgår i valutareserverne med en bogført værdi til 15,7 milliarder kroner
Er presset på kronen væk?
Stormløbet på den danske krone blev udløst af markedets forventninger til en faldende kurs på Euro, og derfor prøver virksomheder, pensionskasser og andre formueforvaltere samt spekulanter at konvertere deres Euro aktiver til noget mere sikkert.
Svenske kroner, britiske pund og amerikanske dollars ligger lige for, men disse valutaer er ingenlunde ”billige”.
Derfor var det først den undervurderede og sikre Schweizerfranc, der blev målet for de såkaldte spekulanter, der i parentes bemærket omfatter gode solide internationale virksomheder, pensionskasser, forsikringsselskaber og andre formueforvaltere.
Centralbanken i Bern havde imidlertid ingen interesse i for gode Schweizerfranc at overtage junkagtige Euroobligationer udstedt af bankerottruede lande. Da valutareserverne nåede 70 pct. af BNP, og da samtidig Schweizerfranc kun havde en løs og uforpligtende binding til Euro, var det forholdsvis uproblematisk at lade kursen stige.
Det velhavende Schweiz klarer nok også den udfordring, at konkurrenceevnen for deres oste og ure umiddelbart svækkes. Trøsten er bl.a. at schweizernes foretrukne bilmærke, Mercedes, nu er til at købe med 20 pct. rabat.
Efter Schweiz vendte markedet sig mod den ligeledes ”billige” og sikre danske krone. Paradokset er, at den danske krone ikke kan betragtes som ”undervurderet”. Overskuddet på betalingsbalancen udgjorde ganske vist sidste år 130 mia. kr. svarende til omkring 7 pct. af BNP.
Men baggrunden er faktisk, at dansk økonomi er gået omtrent i stå. Virksomhedernes og husholdningernes opsparingskvote er høj og efterspørgslen og import tilsvarende lav.
Samtidig oplever vi bl.a. som følge af en stigende dollarkurs en pæn stigning i eksporten. Danmark har ganske vist i 30 år haft kronen bundet til D-mark og siden Euro, men hvis kronens binding til Euroen skulle opgives, ville det ifølge spekulanternes forventninger i givet fald kun gå en vej – opad.
Visse ”spekulanter” forventer klart, at den danske Nationalbank – ligesom kollegaerne i Bern – ville blive træt af at skulle betale dyrt for junk. Men sådan ræsonneres der ikke i København, og med den fastlagte kurs er Nationalbanken under alle omstændigheder tvunget til at aftage alt hvad markedet kaster efter kronen, og derfor steg Nationalbankens valutareserverne i første halvdel af februar.
Danmark er dog endnu langt fra det punkt, hvor valutareserverne udgjorde 70 pct. af BNP og Schweiz opgav at holde kursen nede. I Danmark udgør valutareserverne stadig kun omkring 39 pct. af BNP.
Hvis Nationalbanken omvendt lod den danske krone stige, ville det udløse et økonomisk drama af de helt store. Det ville betyde en dramatisk svækket konkurrenceevne for danske virksomheder, lavere eksport, højere import og lavere vækst og tab af tusindvis af arbejdspladser.
Samtidig ville danske pensionskasser, borgere og andre, der ejer aktiver i udlandet for 6.000 milliarder kroner lide enorme formuetab, fordi værdierne ville blive mindre værd i danske kroner.
Nationalbanken har derfor ikke noget valg. Fastkurspolitikken må for enhver pris fastholdes.
Er stor valutareserver et problem?
Der har været en tendens til at mene, at det, at Danmark står uden for Euroen, er gratis. Tværtimod har opfattelsen været, at det kun har været forbundet med fordele. Trods den nøgterne rådgivning fra Nationalbanken har Folketinget og de politiske partier vægret sig ved at forholde sig til det kontroversielle spørgsmål. Nu kommer vi til at betale regningen.
Problemet kan være, at mens beholdningen af tvivlsomme Euro-statsobligationer hober sig op på Nationalbankens konti, vokser kredit-, markeds- og likviditetsrisiciene, og tab kan næppe undgås.
Alene kurstabet i forhold til dollar er betragteligt. Som følge af Euroens (og kronens) fald i forhold til dollar kan dette kurstab meget vel true Nationalbankens begrænsede egenkapital på godt 63 mia. kr. At Nationalbanken mister penge er ensbetydende med at statskassen mister penge, og det vil igen sige skatteborgerne.
Borgerne kan umiddelbart have glæde af den historisk lave rente i forbindelse med f.eks. ejendomskøb. Risikoen er, at ejendomspriserne stiger og der igen opstår bobler på boligmarkedet. De sparsommelige må nøjes med et begrænset afkast på opsparingen eller fristes til mere risikable investeringer.
Konsekvensen kan således også blive bobler på aktiemarkedet. Som tidligere beskrevet er der i mange brancher intet realøkonomisk belæg for de stigende kurser, vi i øjeblikket kan notere. Den lave rente betyder samtidig, at indtjeningen i den finansielle sektor er begrænset på et tidspunkt, hvor mange pengeinstitutter faktisk har behov for at øge soliditeten efter finanskrisens tab.
Det bliver interessant at følge, hvad der sker når ECB begynder at fyre 60 mia. Euro af – om måneden! Vil interessen for den danske krone forsvinde, og vil Nationalbanken så igen kunne komme af med Euro-papirerne til en fornuftig pris – måske ligefrem kunne tjene på valutauroen?
Eller vil markedet pludselig prøve at komme af med deres kronebeholdninger til fordel for andre aktiver med stigende kurser? Hvis det sker i massivt omfang, vil opgaven for Nationalbanken i næste måned måske være at undgå at kronen falder?