“Jeg sidder fast”. Ordene kommer fra Clint, som ikke kan komme ud af sin sikkerhedssele. Selen sidder fast rundt om hans mave, og han kan hverken komme frem eller tilbage.
Hans kone Bonnie kommer ham til undsætning, men bryder sammen i grin: “Det er din krop, der er i vejen”, siger hun med henvisning til hans ret omfangsrige mave.
Clint benægter. Han mener, der er selen, der er i stykker. Han surmuler først. Men efterhånden kan han heller ikke selv lade være med at grine over den vanvittige situation, han er havnet i.
Datteren Kelly er med i bilen, og det lykkes hende at få ham fri. “Jeg troede på et tidspunkt, at vi ville være nødt til at tilkalde brandvæsnet”.
Men forinden havde hun filmet Clints kamp med den genstridige sele. Og senere lagde hun optagelsen ud på nettet.
Det blev et kæmpe hit. 30 millioner har set klippet, der er delt 600.000 gange.
Clint ville sådan set bare ud af sin sele. Han ville ikke være berømt. Men det blev han. Se klippet her:
http://www.pressherald.com/2015/04/16/maine-couple-go-viral-as-seat-belt-snags/