For 70 år siden den 6. august 1945 eksploderede verdens første atombombe over Hiroshima, og den 9. august blev den anden atombombe kastet over Nagasaki med katastrofale følger for de to byer og deres indbyggere.
15. august steg den japanske kejser Hirohito (1901-89) ned fra sin guddommelige trone og udtalte i radioen, mod hærens ønske, at Japan ville kapitulere og 2. verdenskrig sluttede.
En ung mand beslutter at arbejde for fred i verden
Da bomberne faldt, var den 18-årige japaner Kazuo Furukawa ved at forberede afskeden med sine forældre på øen Honshu for at blive soldat i den japanske hær og kæmpe mod en amerikansk invasion.
Kazuo Furukawa vidste, at det ville betyde døden, men da bomberne havde ødelagt de to byer, blev han klar over, at Japan måtte overgive sig, hvilket for ham betød livet i stedet for døden. Han besluttede sig for at bruge sin fremtid på at arbejde for en fredelig udvikling i verden.
Kazuo Furukawa (1927-2011) forstod, hvilken energi en atombombe indeholdt, så i stedet for at forkaste en teknologi som ondskabens redskab, ønskede han ligesom Niels Bohr i 1930erne, at anvende energien til fredelige formål.
Efter en lang studietid og karriere i Japan (bl.a. chef for det internationale elektronikfirma Hitachi) oprettede han firmaet TTS for at udvikle en Mini Fuji reaktor (10 MWe = mega watt electric, nok til en olietanker o.l.) og senere en større Fuji.
Jeg mødte Kazuo Furukawa ved 1. thorium konference i London i oktober 2010, hvor han var æresgæst og den skarpeste hjerne. Han tilbød, at hvis A. P. Møller Mærsk var interesseret i Mini Fuji’en til deres handelsskibe, ville de sende en delegation til Danmark. Mærsk var ikke interesseret, og Kazuo Furukawa døde i december 2011, men hans søn Kazuro Furukawa fortsætter i TTS.
Royal British Institution, IThEO´s konference i 2010. Kazuo Furukawa sidder i midten.
Atomenergi i fredstid
Under en krig bliver der ofte gjort teknologiske fremskridt (våben o.a.), som efter krigen kan bruges i fredens tjeneste og atombomben var et kvanteskridt i teknologisk udvikling, hvor en plutonium mængde på størrelse med en appelsin kunne udløse mega energi.
Den amerikanske admiral Hyman George Rickover (1900-1986), Father of the Nuclear Navy (opfinder af atomflåden) gjorde brug af energien til 200 atomdrevne U-både, 23 atomdrevne fly m.m. bygget indtil 2007.
Hyman George Rickover, søn af jødiske immigranter fra Polen så muligheden, og selvom man regnede med 10-20 års arbejde til at udforme de små reaktorer til skibene, tog det med amerikansk beslutsomhed kun 3-4 år (færdigbygget i 1954).
I 1958 kunne første atomdrevne undervandsbåd USS Nautilus med kaptajn W. R. Anderson sejle under Nordpolens is-kappe. Samtidig byggede man atomkraftværker over hele verden for at skaffe stabil og rigelig ren energi.
Det blev en Thorium-reaktor
På Oak Ridge Laboratorierne i USA fortsatte fysikeren Alvin Weinberg sit arbejde. Han havde samarbejdet med Rickover, støttet af præsident Kennedy, men skiftede fra uran til thorium for at få energi uden de problematiske problemer med stråling og affald.
Det blev en thorium reaktor, der fungerede men lige manglede de sidste forsøg (tests), da det i 1973 blev stoppet af præsident Nixon, der foretrak uran. Det var under den kolde krig, og uran kunne bruges til bomber og fungere som en afskrækkende trussel mod Sovjetunionen. Thorium kan ikke nedsmelte og ikke bruges til våben.
Præsident Kennedy og Admiral Rickover.
Nej til atomkraft med Tvind i spidsen
2. verdenskrig kom på afstand, og 1968 generationen gjorde sit indtog med nej til autoriteter og ja til økologi og hønsestrik. Nej til atomkraft blev i Danmark manifesteret i Folketinget i 1985, at man ikke skulle have atomkraft i Danmark.
Tvind havde sin storhedstid med uddannelse af alternative lærere, der bl.a. opførte den første store vindmølle i Ulfborg i Vestjylland. Lederen Mogens Amdi Petersen (1939-) var genial til at suge statsmidler til sig og sidder nu et eller andet sted i verden som storkapitalist, mens hans ideologiske efterkommere lever videre i Danmark og naivt tror, vindmøller kan erstatte kul, olie og atomkraft, hvilket er utopi.
Kernekraft er ren energi
Niels Bohr kunne have forklaret, at kernekraft ikke bare kan anvendes i ondskabens men også i fredens tjeneste – som ren CO2 fri energi – med ressourcer til globalt energibehov i over 1000 år. Man bør også huske, at kulforurening har dræbt millioner af mennesker, hvorimod ulykkerne med atomkraft har været få med færre døde.
Menneskeheden bør aldrig igen opleve bomber som Little Boy, der faldt over Hiroshima den 6. august 1945 og Fat Man over Nagasaki 9. august, men fordi et redskab kan dræbe, kan det også anvendes til gode formål som energi og medicinske formål (bl.a. røntgen).
Efter Hiroshima har vi taget et stort skridt tilbage i energiteknologisk udvikling i stedet for at bruge den teknologiske viden og skaffe verden ren energi for at bremse udledningen af CO2 og en farlig klimaændring.
Thorium energi kan skabe velstand i fattige lande
Det er ofte enkelte mænd, der har betydning for verdens skæbne, og den forskning af thorium, som startede på Oak Ridge Laboratorierne i Tennessee i USA (oprettet 1943) og udviklet under Alvin Weinberg (1915-2006), bliver nu videreudviklet i mange lande, hvor man arbejder intenst på at skaffe en energitype, som kan erstatte de fossile brændstoffer.
Thorium energi kan skabe velstand og velfærd i fattige lande og samtidig bremse en global opvarmning. Det vil være til gavn for en fredelig udvikling i verden, og det må være arven efter Hiroshima!