Fire år efter kvindelige flygtninge har fået opholdstilladelse i Danmark, er 5 pct. i beskæftigelse. Det er en meget lavere beskæftigelse end blandt mandlige flygtninge: Her er knap 20 pct. i job efter fire år. Det er hverken godt for samfundet eller for kvinderne selv, mener forskningschef.
Blandt flygtninge er der stor forskel på mænd og kvinders beskæftigelsesgrad.
Når kvindelige flygtninge har opholdt sig fire år i Danmark, er omkring hver 20. i beskæftigelse. For mændenes vedkommende er det knap hver femte. Sammenligner man flygtningekvinders og flygtningemænds beskæftigelse med beskæftigelsesgraden for kvinder og mænd med dansk baggrund er forskellen markant: I 2013 var 72 pct. af kvinder med dansk baggrund og 75 pct. af mænd med dansk baggrund i job.
Målt på beskæftigelsesgrad adskiller gruppen af flygtningemænd og -kvinder sig fra kvinder og mænd med dansk baggrund på to forhold: Beskæftigelsesgraden er sammenfaldende og høj for begge køn med dansk baggrund, hvorimod flygtningegruppen samlet set har en lavere beskæftigelsesgrad og er kendetegnet ved en langt større kønsmæssig spredning.
Hver anden flygtningekvinde har ingen erhvervserfaring
Forskellene på kønnenes beskæftigelsesgrad kan skyldes manglende erhvervserfaring. Det bekræfter Lars Larsen fra analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight, som har foretaget en lang række analyser, der ser nærmere på årsagerne til de kvindelige flygtninges deltagelse på det danske arbejdsmarked. Han peger særligt på to forklaringer:
”Flygtningekvinderne er en vanskelig gruppe. Mange af kvinderne har ingen erhvervserfaring, og nogle mangler helt grundlæggende motivation for at tage et arbejde”, siger Lars Larsen.
En undersøgelse fra Jammerbugt kommune kom tidligere på året til samme resultat: Halvdelen af kommunens kvindelige asylansøgere havde aldrig haft et arbejde. For mændene var tallet 27 pct.
Andet kulturelt kodeks
Og motivationen til at søge et arbejde er helt central for at forstå problemstillingen, mener Lars Larsen:
”Det danske tankesæt om, at vi alle er født motiverede til at påtage os et arbejde, mødes af et andet kulturelt kodeks, hvor kvinderne enten er for unge til at arbejde og først og fremmest skal udfylde rollen som mor, eller også er de i egen optik for gamle ved 40 års alderen. Det betyder meget færre år på arbejdsmarkedet, end vi ser for kvinder med dansk baggrund”, forklarer Lars Larsen.
”Løsningen er at fremme arbejdsmotivationen hos flygtningekvinderne. F.eks. ved at søge at skabe arbejdsmotivation med afsæt i de basale kompetencer, flygtningekvinder har. Og hvis det ikke lykkes, skal de økonomiske sanktionsmuligheder, vi råder over, i spil. Dem gør vi ikke flittigt nok brug af”, mener Lars Larsen.
Høj pris for lav beskæftigelsesgrad
Forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jan Rose Skaksen, fastslår på samme måde, at flygtningekvindernes lave beskæftigelsesfrekvens har en høj pris – for kvinderne selv og for samfundet.
”Kvindernes manglende arbejdsmarkedsdeltagelse er rigtig dyr for samfundet. Og for kvinderne selv betyder det, at de ikke bliver integreret i det danske samfund”, siger Jan Rose Skaksen.
”For flygtninges vedkommende er kvindernes beskæftigelse særlig lav både i forhold til flygtningemænd og helt særligt i forhold til kvinder med dansk baggrund. Det skyldes bl.a., at de kommer fra lande, hvor det ikke er så almindeligt, at kvinder arbejder. Det giver flygtningekvinderne flere barrierer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet i Danmark”, fastslår forskningschefen.