” Hercules. Oplevelser på danske vinger”
Bogen udkommer på Flagdagen den 5. september. Bogen udkommer på
netop Flagdagen, da alle honorarer og overskud fra bogen går
ubeskåret til Soldaterlegatet, som giver støtte til danske soldater
der er blevet såret i tjenesten som udsendt soldat fra Danmark.
HKH Kronprins Frederik er protektor for Soldaterlegatet. Han har
således også skrevet forordet til bogen, og har været en værdifuld
støtte i arbejdet med bogen, da han har haft rigtig mange oplevelser
med flyet.
Herculersflyet er Flyvevåbnets transportfly, og løser et utal af
opgaver fra Afghanistan i syd til Station Nord på Grønland i det
aller nordligste.
Bogen er lavet at F-16 piloten Thomas MET Kristensen og undertegnede
Foto-Henning. MET er stadigvæk operativ F-16 pilot.
Selv er jeg på pension fra Flyvevåbnet. Jeg var fotograf i
Flyvevåbnet i 40 år. Havde i 30 år bagsædestatus som fotograf på
flyvevåbnets jagerfly, F-104 og F-16. Det var her jeg mødte MET. Vi
fik i 2011 udgivet bogen “F-16 Oplevelser på danske vinger” Også
dengang gav vi vort honorar til Soldaterlegatet.
Vi blev af Chefen for Flyvevåbnet opfordret til at fortsætte
samarbejdet.
Rent praktisk foregår det ved at jeg er bevilliget flyvetilladelse
til at måtte tage med på ture og udstationeringer med flyet. Dels
for at tage billeder, men også for at finde de gode historier. Det er
besætningsmedlemmer og andre der har haft oplevelser med flyet, der
skriver beretningerne, som MET løbende redigerer og opdaterer, samt
giver inputs til hvad der mangler og skal laves. MET har ligeledes den
løbende kontakt til forlaget.
Jeg bliver ikke aflønnet for arbejdet, og betaler selv udgifter i
forbindelse med turene, men får jo nogle unikke oplevelser.
Bogen består af over 40 kapitler, skrevet af personel der har haft
oplevelserne med flyet og er rigt illustreret med billeder, som ikke
før har været vist.
Historierne spænder vidt. Fra nødhjælpsflyvninger, til
krigsoperationer, feltpræst på mission med flyet og dets besætning,
båretransport af omkommen soldat, transport af bomber til
krigsområder, evakuering af patienter fra krigsområder til
behandling i Danmark, om at springe faldskærm fra flyet og et par
historier fra Grønland, som er et af flyets primære arbejdsområder.
Så der er historier fra krig og fred og fra såvel civile og
militære operationer.
Bogen er i boghandlen fra den 5. september og koster 349 kr. Man får
i bogen en indsigt i et af Flyvevåbnets kapaciteter, som ikke ofte er
omtalt, og støtter økonomisk de danske soldater som er blevet såret
i krigen
Henning Kristensen
Læs ogsåKulturhistorie: Risikoen ved at læse Bodega Blues er en overvældende tørst og en uovervindelig lyst til at besøge de steder, forfatteren beskriver så levende og farverigt