En ny undersøgelse har vist, at det går ned ad bakke med det faglige niveau på landets universiteter. Næsten hver tredje af 1200 universitetsundervisere indrømmer, at de har sænket det faglige niveau, for at de nye studerende kunne følge med i undervisningen.
Undersøgelsen er pudsigt nok ikke iværksat af universiteterne selv, men af Berlingske, der har påtaget sig at lave universitetsledelsernes arbejde.
Trods den store debat om det faglige niveau på universiteterne de seneste par år, har ledelserne tilsyneladende ikke fundet anledning til at løfte en finger for at finde ud af, hvorvidt meldingerne om et faldende niveau havde noget på sig.
”De kan bare nogle andre ting end tidligere”
Universitetsledelserne har derimod forsøgt at tale problemet ned, og det gør de – utroligt nok – stadig. For nylig har prorektor for undervisning på Københavns Universitet, Lykke Friis, udtalt til Berlingske: ”Jeg vil ikke sige, at vi er enige i, at niveauet har været dalende”.
Rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, og rektor for Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, skriver med henvisning til undersøgelsen i Berlingske:
”Vi tror ikke, at de studerende generelt er blevet dummere og mere dovne, end de var for ti år siden. De kan bare nogle andre ting end tidligere. I dag går de unge i højere grad på Google end på biblioteket. De løser opgaver i netværk. Og på ungdomsuddannelserne lærer de nu at kunne tænke på tværs af traditionelle faggrænser og at kunne arbejde selvstændigt og projektorienteret”.
Det er skræmmende læsning. I hvert fald når man ved, hvordan det står til i virkelige verden.
Mange mestrer ikke procentregning
For godt et års tid siden viste en DR dokumentar, at færre end hver tiende førsteårsstuderende på dyrlægestudiet var i stand til at udføre simpel brøkregning.
Et trivielt spørgsmål om procentregning gav et lige så nedslående resultat. Kun hver fjerde af de samme studerende syntes, at det var relevant at kunne den slags på deres studium.
Hver anden studerende har svært ved at formulere sig skriftligt
De unges danskkundskaber befinder sig på et tilsvarende niveau. Kirsten Drotner, som er professor ved Syddansk Universitet, vurderer i Berlingske, at ca. halvdelen af de nye studerende har problemer med at skrive en længere tekst, der er forståelig.
Lektier hitter ikke
Som om det ikke var nok, så har flere undersøgelser vist, at danske studerende bruger væsentligt færre timer på deres studier, end de burde.
Mange af de nye studerende kan altså ikke regne, de kan ikke skrive, de laver ikke det, de burde, og så vil de ærede rektorer have, at vi skal klappe i vores små buttede over, at studerende i højere grad går ”på Google end på biblioteket”. Det er rent vås.
Faglighed før tværfaglighed
Det samme gælder den sædvanlige snak om tværfaglighed. Man kan altså ikke ”tænke på tværs af traditionelle faggrænser”, hvis man ikke har fagligheden i orden først, og det sidste er lidt vanskeligt, hvis man hverken kan regne eller skrive og i øvrigt ikke gider bestille noget.
Det er først og fremmest de danske politikeres skyld, at det er gået så galt. De har ansvaret for uddannelsessystemet, og her er det indlysende, at folkeskolen ikke fungerer, når så mange kvikke unge mennesker møder op på universitetet uden at have de mest basale færdigheder på plads.
Desværre er langt over halvdelen af folketingets medlemmer akademikere (eller studerende ved lange videregående uddannelser), og de tror måske, at Danmark ville fungere bedre, hvis vi alle havde en kandidatgrad.
Mange er ikke studieegnede men optages alligevel
De har besluttet, at universiteterne skal optage flere studerende, til trods for problemerne med fagligheden og udsigten til mange arbejdsløse kandidater.
Samtidig skal universiteterne sørge for at de tunge studerende kommer hurtigere igennem studiet.
Mange politikere ved ikke, hvordan virkeligheden på universiteterne ser ud, og universitetsledelserne har tilsyneladende ikke tænkt sig at fortælle dem det – måske ved ledelserne det heller ikke selv.
Imens bliver det danske uddannelsessystem ringere og ringere.
Fremover vil Danmark blive fattigere, når vi sakker bagud i den globale konkurrence, og det vil gå mest ud over samfundets svageste. Spørgsmålet er bare: Hvor mange år skal det gå ned ad bakke, før der bliver rettet op igen? Svaret er op til politikerne og universitetsledelserne. Det lover ikke godt for Danmarks fremtid.