Vrede kunders oprør presser Føtex til at genindføre danske traditioner

Privat

I december måned har mange forretninger tradition for masser af lys og julepynt. Men i år var det anderledes i Føtex i Odense, hvor butikskæden har tre butikker: Det var stort set ikke til at se, at julen nærmede sig – ingen juleudsmykning, ingen julepynt, ingen julelys.

 

Det var så påfaldende, at kunderne begyndte at reagere, og den lokale avis, Fyns Stiftstidende, tog sagen op.

 

Avisen havde også gravet i forklaringen på, at det var sådan. Den havde talt med flere ansatte, som fortalte, at det var hensynet til de muslimske kunder, der var årsagen til, at der ikke var julepynt i forretningen. Det var de kede af, men de turde ikke komme med åben kritik af frygt for deres job.

 

Kunder reagerede vredt, tilsyneladende uden at det påvirkede Føtex. Men det gjorde det så åbenbart alligevel, kan en af Den Korte Avis’ læsere fortælle.

 

Føtex benægtede

Pressechefen for Dansk Supermarked, Mads Hvidtved Grand, benægtede dengang ikke, at der var meget lidt juleudsmykning. Men han afviste, at det var af hensyn til kunder med muslimsk baggrund.

 

”Det er noget sludder,” sagde han til Fyens Stiftstidende om personalets forklaringer. Han hævdede, at der, siden den første Føtex-butik åbnede i 1960 aldrig har været pyntet med kristne symboler.

 

Den forklaring gik han dog senere i interviewet bort fra, og i stedet henviste han til pladsmangel som begrundelse for, at der ikke er hængt julepynt op i lofterne. Han sluttede interviewet med følgende bemærkning:

 

”Tidligere har folk ment, at der har været for meget julepynt, og i år har folk ment, at der har været for lidt.”

 

Forbrugsforsker og ekspert i detailhandel: Det er hensynet til muslimer

Marcus Schmidt, der er forbrugsforsker og ekspert i detailhandel, afviste pressechefens forklaring:

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

”Jeg vil skrive under på, at det med hundrede procents sikkerhed handler om, at Dansk Supermarked vil tage hensyn til de muslimske kunder.” (Fyens Stiftstidende). Han fortsatte:

 

”Jeg tror ikke en meter på, at de gør det på grund af prioritering af pladsen. Pynt i loftet tager jo ikke plads fra andre ting. Føtex-butikkerne er jo store, så den tror jeg simpelthen ikke på. Det er en bortforklaring.”

 

Kunderne rasede på facebook

Men hvad værre var for Føtex og Dansk Supermarked, så var mange kunder rasende. Et par eksempler fra Føtex’ facebookside:

 

”Min mors veninde arbejder i Føtex, og hun VED, at I dropper julepynten p.g.a. muslimer … at I så vælger at lave en fed løgn og sige, at det ikke har noget med muslimer at gøre, er dybt chokerende. I har lige mistet en kunde, og jeg kommer aldrig igen. FØJ!”

 

”Når nu I er stoppet med at pynte op til jul for at tækkes muslimer, skal man så heller ikke regne med at kunne købe flæskestegen i Føtex fremover, eller vil I gerne have vores penge, men ikke respektere os. Hvordan hænger det sammen?”

 

Læserne af Den korte Avis reagerede også

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

Den Korte Avis skrev også om den manglende juleudsmykning.

 

Poul Erik Andersen, reporter på Den Korte Avis, besøgte en af de omstridte Føtex-butikker – den, der ligger på Vesterbro i Odense. Her kunne han ved selvsyn konstatere, at det ganske rigtigt stod meget skralt til med juleudsmykningen. Bortset fra anonyme papskilte i lyse pastelfarver, der ved kasserne ønskede alle kunderne en glædelig jul, var der ikke meget andet, der mindede kunderne om, at det var juletid. (Den Korte Avis, 17.12)

 

I artiklen, der hed: ”Ansatte og kunder raser: Føtex dropper julen af hensyn til muslimer”, blev det gjort klart, at der tidligere havde været masser af julepynt i butikken.

 

Det fik mange læsere af Den Korte Avis til at reagere.

 

En af dem var Poul Antonsen. Han tog skridtet videre og sendte en mail til Føtex. Her skrev han med henvisning til artiklen i Den Korte Avis: ”Jeg vil gerne høre, om det er rigtigt, at der ikke blev pyntet op til jul i Føtex’s butikker i Odense på grund af hensyn til muslimerne.”

 

Han var så vred, at han truede med en boykotaktion på facebook mod Føtex og alle andre butikker i Dansk Supermarked.

 

Læs også
Morten var ved stranden med sine børn: ‘Fem muslimer’ omringede ham og truede med kniv: “Tror du bare, du kan gå her”

Føtex bøjer sig og pynter igen op til jul

Og der må have været mange, meget forargede kunder som Poul Antonsen.

 

Der har i hvert fald været så mange, der har reageret, at Føtex har følt sig presset til at ændre holdning til juleudsmykningen. Det kan man læse ud af det svar, Poul Antonsen fik fra Føtex.

 

Her erkender butikskæden, at den har fået mange reaktioner. Og til sidst kommer den bemærkelsesværdig indrømmelse. Føtex skriver:

 

“Når vi har fastlagt omfanget af julepynt i vores butikker, er det et spørgsmål om pladshensyn og ressourcer.

 

Når det er sagt, lytter vi til de mange opfordringer vi fik i løbet af julen 2013, om at vi fremover skal lægge mere vægt på julepynt i butikkerne. Det tager vi selvfølgelig med i vores overvejelser til julen 2014.

”Det tager vi selvfølgelig med i vores overvejelser til julen2014.”

 

Læs også
“Kunstige jomfruhinder”: Læger skal ikke vedligeholde overtro og uvidenhed

Tilsyneladende er Føtex blevet nervøs for, at den manglende julepynt skader omdømmet og koster kunder.

 

Misforstået politisk korrekthed

Pernille Bendixen, der sidder i byrådet for Dansk Folkeparti, fulgte dengang sagen. Hun mindede om, at man meget vel kan gå galt i byen, hvis man tror, man støder muslimer med julepynt:

 

”Det er min klare opfattelse, at muslimer synes, at december er en hyggelig måned. Jeg har ikke hørt en eneste muslim brokke sig eller klage over julepynt. Sagen er nok desværre endnu et udslag af, at det for nogle slet ikke kan gå hurtigt nok med at vise, hvor politisk korrekte de er. De skulle meget hellere give den hele armen med hygge og julepynt – til glæde for langt de fleste”.

 

Nu bliver det spændende at se, hvordan og hvor meget der bliver pyntet op, når den tid nærmer sig.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…