EU undsiger de særegne danske PSO-regler; danske, tyske og andre økonomiske vismænd undsiger VE-støtten som værende uden betydning for CO2 udledningen i en global klimasammenhæng.
Derfor er det betænkeligt, at danskerne nu skal punge ud med mere end 10 mia. kr til endnu en havmøllepark, og det på et tidspunkt, hvor det endnu ikke
ligger fast, hvorledes finansieringen skal tilvejebringes.
De ansvarlige politikere har udtalt, at produktionsprisen skal væsentlig ned under Anholt-prisen på 1050 DKK/MWh. Sker det? Hvad står der skrevet herom i de udbudsbetingelser, som Staten netop er ved at udsende til de interesserede bydere? Det bliver spændende at konstatere, hvor mange(få?) der ønsker at give bindende bud på HR3 på de givne vilkår, og om politikernes forventning om en lav pris kan opretholdes?
På den nordiske elbørs handles el i dag til ca 300 DKK/MWh hovedsagelig baseret på CO2-fri akraft og vandkraft. Med det hidtidige prisleje på havvindstrøm fås 3 gange så meget miljø (CO2-fortrængning) ved at handle sin strøm på elbørsen frem for at investere i tvivlsomme og ressourceforbrugende vindanlæg til havs.
Havvind er med dagens tekniske stade grøn omstilling med ringe virkning og utilgivelig signalforvirring. For rigets skyld må man håbe, at de ansvarlige får skeen over i den anden hånd og ophører med at ødsle vore sparsomme ressourcer bort på noget så meningsløst som yderligere udbygning med havvind. Alt andet er at udvise ringeagt for befolkningen.
I politisk psykologisk henseende ligner det i den aktuelle situation mest af alt en katastrofe.
Energiministeren fremturer arrogant og dumsmart i JP/Finans (5/12) med følgende bemærkning: _opførelsen af __HR3 er et vigtigt skridt i kampen mod klimaforandringer. _Udtalelsen kan kun karakteriseres som et stygt bedrag at ligne med en gang politisk gøgl. Politikerne er igen ude med mørkelygten.
Jørgen Pinholt