Skolelærer Jens Michael Nielsen har vakt opsigt med sin personlige beretning fra en skole på Vestegnen ved København.
Skolelærer er måske så meget sagt. Han sagde sit job op efter bare otte arbejdsdage. Det var simpelt hen for broget.
En reality-stjerne fra anden klasse
Da han begyndte på skolen, viste viceskolederen ham rundt, og her faldt følgende ”opmuntrende” bemærkning:
”Nej, nej, de er såmænd helt tilforladelige, eleverne! Nu kommer jeg selv fra et andet job på en skole på Vestegnen, og der kunne eleverne godt finde på at have våben på sig – her brænder de højst et skur af, eller sådan noget.” (DenOffentlige.dk)
Mange af eleverne har indvandrerbaggrund, hvilket giver nogle særlige udfordringer. Men også andre elever byder på specielle oplevelser.
Jens Michael Nielsen fortæller således om en pige fra anden klasse, der var som taget ud af et reality-program på TV, bare i miniformat.
Da hun så den nye lærer, brød hun ud i et: ”Arrrdv, arrrdv, gammel, gammel, rynket, rynket, ulækker, ulækker, arrrdv, arrrdv!”
En lærerkollega irettesatte hende, men så skar hun ansigt, lagde armene over kors og råbte: ”Bla-bla-bla!”, mens hun kastede hovedet fra side til side. ”Hun har behov for styring,” erklærede kollegaen. Og det kan man vist roligt sige.
Man slår da læreren
I det hele taget var der i den grad behov for mere styring på den skole. Nogle af eleverne kunne blive ret voldsomme, så de slog eller sparkede lærerne. Bare sådan i det daglige.
En lærer havde oplevet at blive slået af en dreng, der gik forbi ham. Det skete helt umotiveret, og bagefter gik drengen bare videre, som om intet var hændt.
På lærerværelset hang instrukser om, hvordan lærerne skulle forholde sig, hvis de selv eller elever blev udsat for vold.
Nogle elever kan hente inspiration hos forældregenerationen. Som for eksempel drengen fra fjerde klasse, der havde et forbillede i sin onkel fra Irak, som har en pistol og engang har skudt en mand. Selv havde drengen let ved at eksplodere, når de andre tirrede ham.
Visse børn starter ”karrieren” meget tidligt. To elever i børnehaveklassen stak således af og blev fundet to timer senere halvanden kilometer fra skolen i en legetøjsbutik, hvor de havde stjålet legetøj.
Usynlig ledelse
Efter otte dage blev det for broget for Jens Michael Nielsen, som sagde op. I de otte dage havde han flere gange krydset skolelederen, men denne var fuldstændig fraværende i forhold til ham og de udfordringer, han stod med. Han talte ikke til sin nye lærer én eneste gang.
Som Jens Michael Nielsen skriver i forbindelse med sin opsigelse: ”Da viceskolelederen udbad sig en forklaring, gav jeg ham to: Jeg oplevede, at eleverne havde magten, og at ledelsen var usynlig.”
Skolerne på den københavnske vestegn byder på særligt store problemer. Men en række af de tendenser, som Jens Michael Nielsen beretter om, findes i et eller andet omfang på mange skoler.
DrengeAkademiet – et alternativ
Der er dog kræfter, som begynder at tage et opgør med disciplinens og de faglige kundskabers forfald i folkeskolen.
Efter årtiers antiautoritær laden-stå-til kan man nu høre røster, som taler om, at man må kunne bruge sanktioner og straffe for at vise, at der går en grænse, og at det har konsekvenser, hvis man overskrider den. For eksempel i form af eftersidning eller bortvisning i grove tilfælde.
Samtidig har der været omtale af et positivt alternativ til den pædagogiske elendighed, som Jens Michael Nielsen oplevede.
Det drejer sig om DrengeAkademiet, der er skabt af LøkkeFonden, som Venstres formand, Lars Løkke, har taget initiativ til.
DrengeAkademiet samlede i sommeren 2013 omkring 100 skoledrenge mellem 8. og 9. klasse til et særligt forløb på tre uger. Det drejede sig om drenge, som havde det svært med skolen.
Forløbet gav et kolossalt fagligt løft til de deltagende drenge. Opskriften bestod ikke bare i en intens faglig indsats, men også i et målrettet arbejde på at styrke elevernes karakter.
De fik faste rammer for deres dag, klare retningslinjer for disciplin og en personlig udvikling, der styrkede både deres selvkontrol, deres motivation og deres evne til at indgå i et fællesskab.
Min slave
Her er megen inspiration at hente for folkeskolen. Det er sandt for dyden tiltrængt mange steder. DrengeAkademiets opsigtsvækkende succes står i skærende kontrast til Jens Michael Nielsens oplevelser.
Den nybagte lærer fortæller om en oplevelse fra skolen på Vestegnen, der blev hængende i hans bevidsthed som en slags symbol på, hvor slemt det stod til:
En dreng i anden klasse med ring i øret grinede ham lige op i hovedet med et udtryk, han aldrig havde oplevet før. Og så kom den bemærkning, der i al sin korthed sammenfattede elendigheden:
”Vil du være min slave?”
