De fleste kan regne ud, hvad der sker, hvis man åbner for vandet og tilstopper afløbet fra badekarret. Men det kan de bare ikke i Naturstyrelsen!
Selv om vejrguderne sender mere og mere nedbør over landet, så har Naturstyrelsen besluttet at sabotere afløbet gennem vandløbene. Naturstyrelsen kalder det ”vandløbsrestaurering” eller ”ændret vedligeholdelse”. Begge begreber dækker over Naturstyrelsens fanatiske bestræbelser på at reducere vandløbenes vandtransportevne, for at hæve vandspejlet.
Resultatet kan ses i disse dage i Nordjylland!
Attentat på selve landet
Efter de heftige oversvømmelser i Nordjylland må det stå klart, at institutionen Naturstyrelsen er et af landets helt store problemer.
Det er jo ikke kun vejrgudernes rigelige forsyning med nedbør, der giver oversvømmelser.
Naturstyrelsen bærer hovedansvaret, fordi den har lukket ned for afløbsmulighederne gennem reduceret vedligeholdelse (dvs. manglende oprensning) af vandløb. Hvis vandløb ikke renses for grøde og slam, reduceres transportevnen voldsomt til f.eks. halvdelen eller endnu mindre, og når plantematerialet ikke oprenses, får det lov at rådne i vandløbet og forbruge ilten til skade for livet i vandløbet.
Naturstyrelsen har som sagt i årevis – godt hjulpet af lokale biologer – tilstræbt at nedsætte vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet. Så styrelsen har overstrømmende succes i disse dage. Strategien er direkte tåbelig med de kommende års vejrudsigter in mente. Det må snart stå klart for ansvarlige politikerne, at der må gribes ind over for Naturstyrelsen, inden endnu større arealer sættes under vand.
Forkludret implementering af Vandrammedirektivet
Naturstyrelsen har gennem de seneste årtier lavet fejl på fejl på mange punkter.
Blandt andet står styrelsen bag en decideret forkert klassificering af vandløb, fordi den i strid med EU-reglerne forhindrede hensynet til drænede landbrugsarealer. Desuden indeholder vandplanerne – ikke mindst i Nordjylland – alt for mange vandløb, som ikke har potentiale til at nå de opstillede urealistiske mål. Konsekvensen bliver, at kræfterne bliver brugt forkert i vandplanerne, og store arealer landbrugsjord få lov at forsumpe.
Under normale omstændigheder kan sund, afvandet jord snildt klare en nedbør som den i Nordjylland. Veldrænet jord kan absorbere mindst 200 mm nedbør. Men vandfyldt jord kan i sagens natur ikke absorbere mere vand. Et vandmættet areal, herunder såkaldte ”vådområder”, virker på samme måde som befæstede arealer (f.eks. asfalterede veje og P-pladser): Alt nedbør løber direkte ud i vandløbene.
Ansvarlige politikere må gribe ind
Naturstyrelsens hærgen af landet som helhed og Limfjordsegnen i særdeleshed er en oplagt politisk sag for både lokalpolitikere og folketingspolitikere. Efter 30 års kritik af en fejlslagen vandmiljøstrategi og en forkludret forvaltning må der handles. Hvorfor blive ved at udsætte en nødvendig korrektion?
Naturstyrelsen ”über alles” – forvaltningsfusk
Men ikke nok med, at Naturstyrelsens forvaltning forårsager oversvømmelser og resulterende skader for samfundet. Naturstyrelsen er også indblandet i beslutningen, om der skal udbetales erstatninger fra forsikringsselskaberne for de skader, styrelsen selv har fremkaldt! Stormrådet skal nemlig indhente udtalelse fra Naturstyrelsen – grotesk!
Ifølge bekendtgørelse af 18. september 2014 om “behandling af sager om erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer” skal Naturstyrelsen bedømme, “hvorvidt der er tale om en oversvømmelse omfattet af lov om stormflod og stormfald”, jfr. bekendtgørelsens § 6 og 7:
”§ 6. Vurderer Stormrådet, at der kan være tale om en erstatningsberettiget skade, og at skaden opfylder betingelserne for erstatning, anmoder Stormrådet Naturstyrelsen om hurtigst muligt, og inden for 22 arbejdsdage, at afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tale om en oversvømmelse omfattet af lov om stormflod og stormfald.
(…)
§ 7. Stormrådet træffer på baggrund af Naturstyrelsens udtalelse og eventuelle andre tilgængelige oplysninger afgørelse om, hvorvidt en skade efter en oversvømmelse er erstatningsberettiget.”
Det forekommer ikke rimeligt, at Naturstyrelsen skal vurdere, om en skade, der bl.a. skyldes Naturstyrelsens vandløbsforvaltning, er omfattet af loven og erstatningsberettiget.
Hermed får Naturstyrelsen afgørende indflydelse på, hvem der skal bære de omkostninger, som styrelsen selv har påført samfundet: Skal det være forsikringsselskaberne eller de enkelte grundejere.
Denne gang valgte de så forsikringsselskaberne. Men den samfundsmæssige omkostning er den samme. Og de reelt skyldige holdes naturligvis skadesløse…
Det er en forvaltningsmæssig skandale.
Poul Vejby-Sørensen, cand. agro.