Alle frihedselskende og borgerligt liberalt tænkende danskere sukker efter at få et folketingsvalg, så vi kan slippe af med den nuværende regering.
Vi er dybt inde i noget, der ligner en formynderstat, fordi danskernes frihed er trykket helt flad af verdens højeste skattetryk.
En del af dette skattetryk er topskatten, der sætter ind så tidligt, at omkring 40% af arbejdstagerne rammes af den. Så mange velhavere er der ganske enkelt ikke i dette land, så man kan roligt sige, at topskatten på ingen måde kun rammer en snæver kreds af højt gagerede.
Den rammer bredt, og flere økonomer slår da også igen og igen fast, at Danmarks samlede velstand tager skade af topskatten. Samtidig er topskatten set med ikke-socialistiske øjne at betragte som et indgreb i den personlige frihed, når en borger skal aflevere mere end halvdelen af frugten af eget arbejde til det offentlige.
Usmagelig udmelding
VK-regeringen kunne i sine 10 år ved magten ikke ændre på, at Danmark har verdens højeste skattetryk. Det blev blot til nogle småjusteringer. Forklaringen herpå kender vi alle.
Meget godt kan der siges om Dansk Folkeparti, men på skatteområdet har de fælles politik med Socialdemokraterne.
Lige nu ser det ud til, at DF på godt og ondt igen vil få stor indflydelse på en kommende borgerlig regering – sandsynligvis en ren Venstre-regering.
Det efter al sandsynlighed kommende borgerlige regeringspartis leder har nu meldt ud, at Venstre ikke prioriterer en fjernelse af topskatten særlig højt. Det er meget skuffende og illoyalt i forhold til de to små borgerlige partier, der toner rent flag på det skattemæssige område.
Lars Løkkes udmelding kan kun tolkes som et ønske om at få magten for magtens egen skyld. Det er måske forståeligt ud fra en kølig taktisk magtpolitisk vurdering, men set med de øjne, der ønsker ærlige politikere og politiske partier, der står ved den holdning og de værdier, de bygger på, er det usmageligt.
Løkkes allerseneste udmelding om, at han ikke vil være statsminister for enhver pris ændrer ikke ved dette billede, men bidrager snarere til indtrykket af, at den borgerlige opposition står splittet. En sådan gave til den siddende regering er det eneste, der ikke er brug for.
Lægger sig fladt ned på forhånd
Det kan da godt være, at det bliver svært at gøre noget ved topskatten for en borgerlig regering, fordi DF vil blokere for det. Men det må vel komme an på nogle politiske forhandlinger, hvor f.eks. Liberal Alliances tilbud om at gå med til grænsekontrol, hvis DF til gengæld vil give indrømmelser på topskatten kunne være et konstruktivt udgangspunkt.
På forhånd at lægge sig fladt ned, som Lars Løkke har gjort det med sin for det borgerligt liberale Danmark skuffende udmelding om topskatten, er imidlertid for ynkeligt.
Man må derfor håbe, at V og DF ikke får flertal alene, men at der også vil være brug for støtte fra de Konservative og fra Liberal Alliance for at få dannet en borgerlig regering og for at få en borgerlig politik gennemført. Det er trist, at Venstre ikke som udgangspunkt står last og brast med Konservative og Liberal Alliance på det skattepolitiske område.
Udmelding om topskat skaber tvivl om Venstres politiske identitet
Ganske vist handler politik om magt, men når den kommer til at handle om magten for magtens egen skyld bliver der for alvor grobund for den politikerlede, der undergraver et sundt folkestyre.
Politik bør handle om at lægge sine holdninger åbent og ærligt frem og dernæst kæmpe for at få dem fremmet mest muligt. Jeg kan ikke tro, at det virkelig er blevet Venstres politik, at der ikke er nogen udfordring i at få topskatten fjernet eller i det mindste reduceret. Så kender jeg og mange andre Venstre-folk ikke partiet mere.
Lars Løkkes udmelding om topskatten og den finanspolitiske ordfører Peter Christensens kluntede forsøg på at forsvare den i ”Debatten” på DR2 i sidste uge skaber tvivl om Venstres politiske identitet.