Alle i dansk politik ser med spænding tre måneder frem.
I slutningen af juni afgøres det, hvem der skal have de tre topposter i EU samt posten som generalsekretær for NATO efter Anders Fogh Rasmussen.
Set med hjemlige briller er det afgørende spørgsmål i den forbindelse, om Helle Thorning-Schmidt flytter fra Statsministeriet til en af EU-posterne i Bruxelles.
Muligheden er der, og den eventuelle afløser er der ikke megen tvivl om.
Både de røde og de blå spekulerer nu på, hvad en statsminister Mette Frederiksen ville betyde for det kommende valg.
Thorning burde være interesseret
Det hele afhænger dog af, om Helle Thorning selv er interesseret i at drage til Bruxelles. Ingen kan tvinge hende til det. Vi er allerede for tæt på valget til, at Socialdemokraterne kunne kaste sig ud et oprør mod hende.
Thorning burde være interesseret.
Hvis hun bliver siddende som statsminister, styrer hun med stor sandsynlighed mod et katastrofalt valgnederlag, der vil vælte hende som S-formand og statsminister og sikkert gøre hende til en betydningsløs person i dansk politik.
En toppost i EU vil være en retræte med æren i behold og starten på en ny karriere.
Man kan vist roligt slå fast, at hun ikke vil møde de store protester i sit eget parti, hvis hun drager sydpå. Det er efterhånden umuligt at opdrive en socialdemokrat, der tror på en rød valgsejr med Thorning ved roret. Mange frygter en regulær nedsmeltning.
Samme politik – ny stil
Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, vil der blive tændt et håb i de røde rækker. Og omvendt vil situationen blive mere kompliceret for Lars Løkke og de andre i blå blok.
Man må regne med, at udskiftningen af den upopulære Thorning i sig selv vil give rød blok et løft. Samtidig har Mette Frederiksen en profil, der rummer noget af det, som Helle Thorning i den grad mangler.
Hun skal ganske vist stå ansvar for den samme politik. Det politiske grundlag for regeringssamarbejdet med De Radikale ligger jo ret fast.
Men Mette Frederiksen er god til at få det til at lyde anderledes. Hun taler mere direkte til folk, der er større engagement og flere følelser i det, og hvis hun laver noget upopulært, gør hun sig umage for at vise, at det faktisk sker af hensyn til de svage. Disse ting kan Thorning slet ikke.
Det er dog meget tvivlsomt, om Mette Frederiksen ligefrem kan indhente de blås enorme forspring og slæbe en valgsejr hjem. Men i moderne politik kan der jo ske store skred på kort tid. Så i blå blok er man på vagt.
Løkkes strategi
Her er man ikke bare opsat på at vinde valget. Man vil også gøre alt for at forhindre, at Mette Frederiksen kan give Socialdemokraterne og rød blok ny kampgejst, selv hvis de taber valget.
Lars Løkkes hovedstrategi mod en statsminister Mette Frederiksen vil være at hamre løs på, at politikken er den samme som før.
Han vil hele tiden sørge for at forbinde Frederiksen med de reformer, som fik vælgerne til at flygte fra Thorning.
Her kan Løkke hente opmuntring i den kendsgerning, at Mette Frederiksen er begyndt at virke lidt slidt. Hun er gledet ned ad listen over ministrenes popularitet hos vælgerne.
Så hvor Socialdemokraterne vil anstrenge for at dyrke fornyelseseffekten omkring Mette Frederiksen, vil beskeden fra Venstre og blå blok i det hele taget lyde: ”Alt ved det gamle”.
Spillet om børnechecken
Samtidig vil de blå, med Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl som frontkæmperen, bruge den ny store folkesag mod Mette Frederiksen: børnecheck og andre velfærdsydelser til EU-borgere.
Den sag drejer sig ikke kun om konkrete EU-regler, som befolkningen er imod. Den drejer sig om national selvbestemmelse, som er hjerteblod for mange. Og så drejer den sig om, at Socialdemokraterne er underlagt De Radikale, hvilket sender vælgere over til især Thulesen Dahl.
Næsten alle medier vurderer i øjeblikket, at der sandsynligvis kommer en aftale om velfærdsydelser til EU-borgere mellem regeringen på en ene side og Venstre og De Konservative på den anden.
Den Korte Avis har en anden vurdering. Det er meget usandsynligt, at V og K vil indlade sig på en sådan aftale. Den vil gøre livet lettere for regeringen, og den kan koste V og K dyrt i forhold til vælgerne. Ren guf for Dansk Folkeparti.
Så Lars Løkke og Lars Barfoed vil holde sagen om EU og velfærdsydelserne flydende og om muligt bringe den ind i den kommende valgkamp. Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, vil det ramme hende på et meget sårbart sted.
En nordmand kan spænde ben for Thorning
Men hvor sandsynligt er det, at Helle Thorning får en EU-post og overlader Statsministeriet til Mette Frederiksen?
Faktisk er det blevet mindre sandsynligt i de seneste dage. Rygterne vil vide, at den tidligere socialdemokratiske statsminister i Norge, Jens Stoltenberg, står til at blive ny generalsekretær for NATO. Det vil i givet fald forringe Thornings chancer.
Hendes bedste mulighed ligger i at blive leder af EU’s udenrigspolitik. Men det er usandsynligt, at man besætter de to største udenrigspolitiske stillinger på europæisk plan med to nordiske socialdemokrater.
Normalt fordeles disse poster ud fra politiske og geografiske kriterier. Så hvis der kommer en nordisk socialdemokrat som NATO-generalsekretær, vil man naturligt søge efter en borgerlig fra en anden type land til EU’s øverste udenrigspost.
Så hele postyret kan ende med, at statsministeren stadig hedder Helle Thorning-Schmidt efter sommer.