Så fed var Nathan som 15-årig – men han endte med at blive udnævnt til David Beckhams dobbeltgænger!

WNS

Nathan Hewitt var enormt fed. Faktisk var han som 15-årig et af de fedeste skolebørn i Storbritannien. Han åd fast food i én uendelighed og brugte al sin fritid på at sidde på sin flade og spille videospil.

 

Han blev mobbet i stor stil af de andre børn i den lille by Merthyr Tydfil i Wales, hvor han voksede op. De tog ham for eksempel på brystet og sagde ”Flotte babser”. Han fandt sig i det.

 

Men så en dag steg han ind i en rutsjebane i en forlystelsespark, og det udløste mange ydmygende spydige bemærkninger. Så fik han nok.

David Beckhams dobbeltgænger

Det blev starten på en indædt kamp mod vægten. En kamp, som han i dag som 24-årig har vundet. Også i den grad.

 

Det tykke mobbeoffer er sprunget ud som en særdeles flot fyr. Han ligner oven i købet det store fodboldidol David Beckham. Se på billederne af de to – ligheden er ret slående.

 

Selv siger han: ”Så snart jeg havde smidt alle kiloene, begyndte folk at fortælle mig, at jeg så ud som ham. I begyndelsen grinede jeg bare ad det. Men så fik jeg et tilbud.”

Nathan Hewitt

David Beckham

 

Det kom fra et bureau, som har specialiseret sig i at hyre folk, der kan optræde som berømte personers dobbeltgængere. Og de ville altså hyre ham til rollen som Beckham.

 

Læs også
Dette selfie-billede ændrede hans liv

Nu kunne man tro, at Nathan ville være ved at falde over sine ben i begejstring over at blive betalt for at optræde som David Beckham. Men han er blevet en ung mand med selvtillid, begge ben på jorden – og en vigtig mission.

 

Han afslog tilbuddet. For som han sagde: ”Jeg ved ikke noget om fodbold. Så synes jeg, at det er temmelig fjollet at give den som en af verdens mest berømte fodboldspillere.”

 

Men han erklærer sig beæret over sammenligningen: ”Det kan jeg virkelig ikke klage over. Han ser jo ganske klart godt ud.” Og han føjer til: ”Jeg er glad for at være mig. Men hvis folk forveksler mig med Beckham, er det også helt fint.”

 

Nathan har valgt en vigtig mission

I stedet har Nathan påtaget sig en vigtig opgave. Han er blevet vægtkonsulent, og han får offentlig støtte til at tage kampen op med Storbritanniens enorme problemer med fedme blandt børn.

 

”Jeg har prøvet det, jeg ved, hvordan det føles at være massiv. Jeg kan bruge min erfaring til at opmuntre andre overvægtige børn til at slanke sig og skifte til en sundere livsstil.”

 

”Mange af de fede børn tror ikke, at de kan gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at tabe sig – men jeg er her for at vise, at de kan. Det er hårdt, men det kan gøres.”

 

Han ser tilbage sin egen kamp og konstaterer: ”Mit liv har ændret sig på så mange måder – jeg har mere selvtillid, er sundere og stærkere.”

 

Se engang mere på billederne

Se på hans udstråling på billederne fra i dag. Og se så igen på den kuede og forlegne fede dreng på 15 år.

 

En utrolig historie.

Nathan Hewitt

 

David Beckham

(Kilde: Daily Mail – Foto af Nathan Hewitt: WNS)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…