Når justitsminister Mette Frederiksen (S) udtaler sig til offentligheden, kan ingen være i tvivl om, at den socialdemokratiske minister afskyr burkaen og betragter den som et kvindefængsel.
”En burka er jo ikke bare et stof eller beklædning. Det er en beslutning om, at kvinder ikke må være til stede. Det er et lille fængsel, man placerer et andet menneske i,” har Mette Fredriksen således sagt til BT.
Men når det kommer til stykket, når der skal sættes politisk handling bag ordene, lyder der helt andre toner.
Det er småtterier
I fredags den 21. november havde Mette Frederisen muligheden for at befri de muslimske kvinder fra det ”lille fængsel”, som hun udtrykte det i BT, men nu var det pludselig et problem, der hørte hjemme i småtingsafdelingen, og som det ikke var værd at lovgive om.
”Jeg synes, det ud fra problemets relativt lille omfang – heldigvis – i Danmark, er et alt for stort og voldsomt skridt at have et generelt forbud og en generel lovgivning, og det er derfor, vi ikke kan støtte forslaget,” understregede Mette Fredriksen, da Folketinget i fredags debatterede et forslag fra Dansk Folkeparti om et generelt forbud mod al form formaskering og heldækkende ansigtspåklædning.
Hun forsikrede dog endnu engang, at ”burka og niqab er udtryk for et kvindeundertrykkende syn, som jeg ikke synes, vi på nogen som helst måde skal understøtte hverken i Danmark eller i andre samfund.”
Forinden havde Mette Frederiksen understreget, at der ifølge Justitsministeriet intet var til hinder for at forslaget kunne vedtages, da det hverken stred mod Grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Dansk Folkeparti brugte fransk lov
I juli måned i år afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom i en sag, hvor domstolen afgjorde, at et fransk forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige rum ikke udgør en krænkelse af konventionens bestemmelser og religionsfrihed og retten til privatliv.
Det var den franske lovgivning, som Dansk Folkeparti mere eller mindre havde kopieret i sit beslutningsforsalg, hvor Folketinget skulle pålægge regeringen at gennemføre forbuddet.
Dansk Folkeparti var i 2009 ude med et lignende forslag. Dengang vandt det genklang hos både Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, som alle erklærede deres støtte, men beklagede, at de ikke kunne stemme for, da Justitsministeriet dengang fastslog, at forslaget både var i strid med Grundloven og Menneskerettighedskonventionen.
Er I modstandere af kvindeundertrykkelse eller ej?
Forslagsstilleren, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, opfordrede Mette Frederiksen til at lade politiske ord følge op med politisk handling.
”Det (beslutningsforslaget, red.) er ikke i strid med Grundloven, og det er ikke i strid med det, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siger, men det er et spørgsmål om den politiske vilje,” understregede Martin Henriksen og fortsatte:
”Så jeg synes virkelig det ville klæde justitsministeren og regeringen og alle andre partier herinde, at man, når man taler om, at man er modstander af kvindeundertrykkelse, når man taler om, at man er modstander af islamisme og fundamentalisme, sender et klokkeklart signal om, at her går grænsen altså.”
Venstre: Jamen, kvinderne bærer da burkaen frivilligt
Venstre var et af de partier, der tidligere var stemt for at indføre forbud mod blandt andet burka, men som i 2009 stemte imod med den begrundelse, at et forbud set med Venstres øjne beklageligvis ville være i strid med både Grundloven og Menneskerettighedskonventionen.
Det har nu ændret sig. Venstres ordfører, Fatma Øktem, erklærede i sin ordførertale, at hun ”er glad for at bo i et land, hvor der ikke er nogen, der fortæller mig, hvad det er for noget tøj, jeg skal have på,” og fortsatte:
”Blot fordi vi ikke kan lide et beklædningsstykke, er det ikke sådan, at vi skrider ind og vil forbyde det. Det må være op til kvinderne selv at afgøre, om de vil bære burka, eller om de ikke vil.”
Venstres ordfører understregede slutteligt:
”Jeg vil blot her til sidst opsummere, at Venstre ikke mener, at det er Folketinget, der skal bestemme, hvordan man skal gå klædt, når man vælger at gå uden for sit hjems fire vægge,” og tilføjede:
”Og jeg skal her til sidst hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de gør sig de samme tanker.”
Er modstander af både burka og forbud mod burka
Den socialdemokratiske ordfører, Trine Bramsen, brugte to minutter på sin ordførertale, hvor hun forklarede, at Socialdemokratiet er imod burkaer og understregede:
”Når man bor og lever i Danmark har vi en forventning om, at man respekterer de danske værdier, og derfor vil vi til alle tider søge at bekæmpe de forældede tanker og normer, der ligger bag, at kvinder skal bære burka.”
Men et forbud ville socialdemokraterne imidlertid ikke høre tale om med henvisning til, at man skal bekæmpe de normer, der ligger bag burkaen.
Sådan har den socialdemokratiske holdning dog ikke altid været. Tværtimod ville Martin Henriksen vide, hvorfor Socialdemokratiet radikalt har skiftet holdning siden 2009, hvor man var erklærede tilhængere af et burkaforbud:
”Dengang i 2009 udtalte politisk ordfører, hr. Henrik Sass Larsen, som på S-ledelsens vegne sprang ud som tilhænger af et burkaforbud – det er fra en artikel i Berlingske, og jeg citerer ham: ”Vi kan ikke forbyde, hvad folk render rundt i derhjemme. Der kan man være nøgen eller gå rundt i burka. Det skal jeg ikke blande mig i. Men socialdemokraterne er med på et forbud, der gælder, så snart man bevæger sig ud af gadedøren.”
Det ville Trine Bramsen ikke svare på, men gentog blandt andet blot, ”at vi socialdemokrater finder burkaer helt uforenelige med de danske værdier og normer.”
SF: Det må være hæmmende at gå med burka
Heller ikke hos de øvrige partier fandt Dansk Folkeparti tilslutning til sit forslag om at forbyde burkaer og lignende beklædninger, der også dækker ansigtet.
Både De Radikale, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance var imod
Hos SF erklærede Karl H. Bornhøft blandt andet:
”Det er efter vores opfattelse meget indgribende at blande sig i folks påklædning, selv om det fra vores synspunkt jo da må være meget hæmmende at gå i en burka.”
Hos Liberal Alliance var Simon Emil Ammitzbøll ikke uventet imod et forbud med ordene: ”For os er det selvfølgelig grundlæggende som liberale, at folk kan klæde sig som de har lyst både inden dørs og udendørs.”
Han mente i øvrigt, at hvis nogen blev tvunget til at gå i burka, kunne de jo bare anmelde det til politiet. ”Derfor er vi utroligt glade for, at vi har straffelovens paragraf 260, som handler om ulovlig tvang med en straframme på op til fire års fængsel,” lød det fra Simon Emil Ammitzbøll.
DF: Vi vil et samfund, hvor vi kan se hinanden i øjnene
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, kalder det en tynd omgang, at partier, der tidligere var positive for et burkaforbud, nu pludselig ændrer holdning.
”Tidligere har både Konservative, Socialdemokrater og Venstre udtalt sig positivt om et forbud. Men nu, hvor der ikke længere er nogle juridiske forhindringer, så opfinder de pludselig nye argumenter for ikke at støtte et forbud,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og fortsætter:
”Det er en tynd omgang. De siger til vælgerne, at det vil de gennemføre (et burkaforbud, red.) og så falder de fra, når chancen er der. Jeg mener, at islamister skal bekæmpes med andet end bare hård retorik. Der skal trækkes grænser og der skal handling til.
Martin Henriksen understreger, at for Dansk Folkeparti også handler om den sociale samhørighed.
”Det handler jo om, sådan har vi det i hvert fald i Dansk Folkeparti, at vi ønsker et samfund, hvor vi kan se hinanden i øjnene, at når vi går forbi nogle mennesker på gaden, så kan vi se, hvem det er, vi går forbi, og når vi taler med nogle mennesker, at vi så kan se, hvem det er, vi taler med,” forklarer Martin Henriksen og fortsætter:
”Det er en vigtig del af den sociale samhørighed. Det var der jo nogle andre partier, der var enige i i 2009. Det håber, at de bliver igen.”