Masseslagsmål, druk og brand på børneasylcenter

Lige før midnat mandag aften den 25. august modtog Midt- og Vestjyllands politi en alarm om brand på børneasylcentret i Vestervig ved Thisted.

 

Det viste sig at være en 17-årig asylansøger, der formentlig i frustration over afslag på opholdstilladelse havde sat ild til en dyne, der lå på en stol.

 

En ansat og en beboer, der forsøgte at slukke ilden, blev begge kørt på skadestuen på Sygehus Thy-Mors til observation for røgforgiftning.

 

Den 17-årige, som tilstod ildspåsættelsen, blev tirsdag eftermiddag under et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.

 

Og så opstod der slagsmål mellem fulde asylansøgere

Knap et døgn efter, at den 17-årige var blevet varetægtsfængslet for brandstiftelse, var den gal igen på børneasylcentret i Vestervig.

 

Natten til onsdag blev politiet tilkaldt til et større slagsmål mellem en gruppe somaliere og en gruppe syrere, men da politiet dukkede op lidt over midnat, var der faldet ro over gemytterne.

 

Ifølge politiet var det sandsynligvis fuldskab, der fik gemytterne til at koge over.

 

Asylcentret indkaldte ekstra personale for at sikre ro natten igennem. Centrets ledelse vil senere tage stilling til, om nogle af beboerne skal flyttes til andre centre i landet. (limfjordupdate.dk)

 

Somaliere stak med knive og personalet barikerede sig

Der har også tidligere været omfattende ballade på børneasylcentret i Vestervig, som huser 60 såkaldt uledsagede asylansøgere af begge køn mellem 13 og 17 år.

 

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

Således blev Midt- og Vestjyllands politi lørdag aften den 17. maj i år kaldt ud til centret to gange. Første gang som følge af, at der var opstået vold og ballade på grund af en fodboldkamp og senere lørdag aften på grund af knivstikkeri mellem to grupper asylansøgere.

 

En 14-årig dreng fra Marokko og en 17-årig dreng fra Tunesien var blevet stukket med knive. Politiet anholdt to somaliere på henholdsvis 15 og 16 år for knivstikkerierne. De blev under et efterfølgende grundlovsforhør varetægtsfængsler i to uger og sigtet for grov vold. (Nordjyske.dk)

 

De to ofre blev efter kort behandling på Sygehus Thy-Mors i Thisted hurtigt udskrevet igen.

 

Tilbage i august 2011 måtte Midt- og Vestjyllands Politi sende seks patruljevogne til centret for at oprette ro og orden, efter at 30 mindreårige afghanske asylansøgere var gået amok og var i gang med at smadre al inventar i centret, medens det rædselsslagne personale have barikeret sig på første sal. To blev anholdt.

 

Drives af Thisted Kommune

Børneasylcentret i Vester er et af landets to eneste børneasylcentre. Det drives af Thisted Kommune, som også driver et center i Hanstholm for voksne asylansøgere og familier med børn.

 

Centret i Vestervig blev taget i brug i det nedlagte sygehus i marts 2010, hvor det uden næsten forudgående varsel blev trukket ned over hovedet på landsbyens beboerne, medens centret i Hanstholm blev oprettet nogle måneder senere i maj. 2010.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Centret i Hanstholm har i øjeblikket plads til 430 asylansøgere. Fra 1. januar 2015 vil kapaciteten som følge af en kommunalbestyrelsesbeslutning blive nedbragt til 330 asylansøgere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…