Klimapolitik kræver visionære internationale løsninger, der er holdbare for både klima og økonomi. Den dyre danske vindmølleindustri giver mange statsstøttede arbejdspladser, men driver til gengæld andre arbejdspladser ud af landet på grund af de høje energiafgifter.
Klimaet har ingen grænser, og reduktion af CO2-udledninger skal ikke kun være lokale, men også globale for at have en effekt. Verden er plaget af ekstremt vejr med skybrud og oversvømmelse – og tørke andre steder. Vi skal stoppe udledningen af CO2 for at bremse den globale opvarmning. Brugen af fossile brændstoffer skal reduceres, men de kan ikke erstattes af vind, sol og bio alene.
Under drøftelser i EU angående kommende klimaplaner ønsker flere lande at tage hensyn til deres egen industri, og som den italienske industrikommissær Antonio Tajani siger: Vi kan ikke ofre Europas industri for klimamålsætninger, der ikke er realistiske, og som ikke gennemføres verden over. Hvis kun EU efterlever klimamålene med CO2 reduktion, vil det skade konkurrenceevnen.
Fremtidens energi skal være billig og driftsikker, og i dag satser man i Danmark på vind og sol, som hverken er billig eller driftsikker. Vinden skal blæse og solen skal skinne, så derfor er man nødt til hele tiden at have en back-up energi, der ofte består af kul og olie. Hvad angår bio-energi er der flere muligheder, men ikke alle er lige bæredygtige – og nogle direkte skadelige.
Vindmøller: Den engelske økonom ved Oxford Universitet, Dieter Helm, siger om havvindmøller, der producerer el til 3 gange markedsprisen, at de er blandt de mest kostbare måder til marginalt at reducere udledningen af CO2 (among the most expensive ways of marginally reducing carbon emissions known to man).
Solceller: Den norske forsker Thomas Djursing mener, at der er brug for en debat om problemet med solceller, der er den mest klimaskadelige grønne energiform på grund af produktionsmåden. Når den inkluderes, udleder solceller 17 gange så meget CO2 som havvindmøller.
Fra kul til biomasse fra træ – værre end naturgas hvad angår udledning af CO2. Professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, og tidligere toprådgiver i EU, civilingeniør Jørgen Henningsen, advarer mod en omstilling fra kul til træpiller, da træpillernes CO2 neutralitet kun eksisterer i teorien. Hvis man fjerner skovarealer, mindskes optagelsen af CO2, hvis man ikke samtidig fornyer skovene. Det er svært at kontrollere ved import af træflis fra Ghana, Rusland, USA og andre steder.
Man kan have et eksperiment for et mindre område som Samsø med vedvarende energi som vind, sol og bio, men det vil ikke kunne gennemføres globalt. Det ville blive så ekstremt dyrt, at der ikke vil være råd til meget andet. Eller som man siger i England: Heat or eat (varme eller mad).
Energikilden, der ikke kan undværes
England, Polen og andre lande satser også på atomkraft, og i det engelske parlament har man oprettet en tværpolitisk energigruppe, der vil satse på a-kraft med thorium i stedet for uran, idet thorium ikke har de affaldsproblemer, som uran har.
Thor Energy i Norge har gennem flere år arbejdet på udvikling af thorium-energi og er langt fremme i deres forsøg. I USA investeres milliarder af kr. i udvikling af små og mellemstore reaktorer.
I Sverige arbejdes der på at udvikle en lille reaktor, der vil kunne udnytte det brugte uranbrændsel, hvorved affaldsproblemet kan løses. Reaktoren skal opføres i Oskarshamn, og flere lande – dog ikke Danmark – deltager i projektet.
Førende amerikanske klimaforskere med James Hansen i spidsen siger: Fornybar energi som vind, sol og biomasse kan helt sikkert bidrage til verdens energiforsyning, men kan ikke opskaleres hurtigt nok til at levere billig og pålidelig strøm. Selv om det måske teoretisk er muligt at stabilisere klimaet uden kernekraft, er der ingen troværdig vej til klimastabilisering i den virkelige verden, som ikke omfatter en betragtelig rolle for kernekraft.
Jonna Vejrup Carlsen, www.global-alarm.dk