“Her skal du ikke gå tur med din hund – det er muslimsk område”

Det østlige London er i dag en bydel, hvor britere er i mindretal. Der er mange forskellige grupper af indvandrere, men indvandrere med muslimsk baggrund er dominerende.

 

I East London ligger den berømte og berygtede ”East London mosque”, som har opnået meget stor magt. Den er ikke kun en moské, men også koranskole for børn og voksne, aktivitetscenter, boghandel og foredragssal. Her gør islamister en målrettet indsats for at påvirke områdets muslimer og fastholde dem i et anti-vestligt parallelsamfund.

 

I East London har islamister også gjort sig gældende i det politiske system blandt andet i byrådet og i den lokale administration.

 

Det er også her, der har været en række sager med ”muslimske patruljer”, som Den Korte Avis har skrevet om.

 

De muslimske patruljer består af grupper af mænd, som går rundt i gaderne som en slags religiøst politi.

 

De jager briter som drikker øl og letpåklædte kvinder ud af bydelen. De går meget aggressivt efter bøsser og prostituerede. Dette er muslimsk område, her må I ikke være er deres budskab. De har blandt andet stået foran moskeen.

 

Nu er turen tilsyneladende kommet til de mennesker, der har hund.

 

Rettro muslimer betragter hunde som urene. For eksempel har der været flere sager med taxachauffører med indvandrerbaggrund, der nægter at køre med passagerer, der har en hund med – også blinde har fået nej til at have deres førerhund med i en taxa.

 

Det får hundeejere i det østlige London nu at føle.

 

Bartlett Park i East London er meget populær blandt hundeejere.

 

Læs også
Pludselig sagde imamen sandheden

Men nu er der sat et skilt op, hvor der står:

 

Du må ikke gå med din hund her

 

Muslimer bryder sig ikke om hunde

 

Dette er et muslimsk område

 

Skiltet har udløst voldsom vrede. Ingen ved hvem, der har hængt skiltet op. Sagen er taget op af flere medier, blandt andet Daily Mail.

 

Men et medlem af parlamentet er gået i aktion. Det er Jim Fitzpatrick, der er valgt for Labour. Han har henvendt sig til borgmesteren og til politiet, der nu undersøger sagen.

 

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

Borgmesteren, der selv har indvandrerbaggrund, Lutfur Rahman, siger, at skiltet kan være sat op af EDL (stærk indvandringskritisk bevægelse), islamister eller en anden organisation. Men det skal nu undersøges.

 

Skiltet er nu taget ned.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…