Islamist er stærkt forarget over kvindeligt folketingsmedlems bagdel

Chamalis facebook profil

Fatma Øktem er medlem af Folketinget for Venstre. Hun er selv muslim, men er stærkt kritisk over for islamister.

 

Hendes kritik retter sig blandt andet mod den stærke sociale kontrol, som mange muslimske mænd praktiserer over for kvinderne. Nu bliver hun selv udsat for en mandlig islamists grove forsøg på at bestemme, hvordan hun skal gå klædt som kvinde.

 

Ahmed Chamali

Den 22-årige muslim Ahmed Chamali har set et fotografi af Fatma Øktem, der er faldet ham stærkt for brystet.

 

Det viser hende bagfra på vej op ad den store trappe i Folketinget. Sådan et foto vil uundgåeligt vise bagdelen på enhver.

 

Men det er helt uacceptabelt, når det drejer sig om en kvinde, mener Ahmed Chamali. Det strider imod islam, imod Allah og Profeten Muhammed. Det skriver han i et opslag på Facebook, hvor han viser billedet af Fatma Øktem.

POLFOTO

 

Han skriver henvendt til muslimske kvinder:

 

”Dette er til mine kære muslimske søstre, både med og uden tørklæde. Her er et billede af jeres ”muslimske søster” Fatma Öktem som sidder i folketinget. Hun har glemt at følge Allah SWT og Profetens sædvane. Her på billedet kan I se resultatet af det.”

 

Bogstavtro islams syn på kvinder

Ifølge bogstavtro islam står mænd over kvinder. Kvinder er mændenes ejendom – læg mærke til at Chamali skriver ”vores kvinder”. Derfor må kvinder ofte ikke have kontakt med mænd uden for den nærmeste familie, og de skal være dækket til, så de ikke vækker deres begær.

 

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

Chamali skriver: ”Danske mænd, som har seksuelle forestillinger omkring hende, og som nyder den krop, som kun hendes mand bør nyde.”

 

Det er dansk kultur, der er skurken

I Danmark er der ligestilling mellem kønnene og personlig frihed. Men det vender Ahmed Chamali  sig imod.

 

”Det her er hvad den danske kultur ønsker fra jer. At I skal være ”frie”. Definitionen gemt bag ”frie” er nærmere noget i retning af ”I Danmark deler vi vores kvinder, alle skal have retten til at nyde en anden mands kvinde”.

Foto: Fatma Øktem og hendes mand Benyamin Simsek, som er rådmand i Aarhus (DR.dk)

 

Fatma Øktem advarer mod social kontrol

”Ahmed Chamalis udtalelser viser, hvor stort et problem vi er oppe imod,” siger Fatma Øktem til Den Korte Avis.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

”Hans holdninger afslører, hvor indgroet forestillingen er om, at mænd har ret til at dominere kvinder og endnu værre se dem udelukkende som deres ejendom.”

 

Det er et meget stort problem for alle de unge kvinder, som bliver holdt nede med denne form for social kontrol. Den manglende ligestilling er kernen i mange af vores integrationsproblemer. Islamister som Ahmed Chamali tror, de kan diktere over alle kvinder.

 

”Tænk på, hvordan de så opfører sig overfor unge kvinder, som gerne vil have frihed til selv at bestemme.”

 

”Den undertrykkelse, som kommer til syne her, er i realiteten det største problem, vi står med i samfundet i dag. Vores demokratiske værdier bliver misbrugt. De benytter sig af den personlige frihed til at indskrænke andres. De føler, at de med ytringsfriheden også får tilsvinings-retten. Det er fuldstændig absurd.”

 

Nedladende holdning til det danske samfund

Hun peger også på den utroligt nedladende holdning, Ahmed Chamali har til det danske samfund og til danskerne.

 

”Det siger noget om, hvor stærke parallelsamfund er. Mennesker med deres holdninger er reelt ikke integrerede. Det er et meget stort problem, som her stikker sit hoved frem,” siger Fatma Øktem.

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

 

”Unge mænd som Chamali færdes i lukkede miljøer med ligesindede. Og de gejler hinanden op til at gå længere og længere.”

 

“De vil gerne udstille kvinder som mig, som noget negativt, fordi jeg ellers kunne give andre kvinder en tro på, at de også kan opnå personlig frihed.”

 

I øvrigt fremgår det af Ahmed Chamalis facebookside, at han har en dansk kæreste, som ifølge fotos ikke skal rette sig efter krav om tildækning. Disse regler gælder kun muslimske kvinder.

 

http://denfrie.blogspot.dk/2014/06/islamist-i-oprr-over-fatma-ktem-s-rv.html

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…