Omskærelse af drenge, amputation af forhuden ved penis, har været kendt i jødedommen, hvor den nævnes i Første Mosebog som en religiøs pligt, i mere end 2.000 år og i islam, hvor den hævdes påbudt af Muhammed, i omtrent 1.400 år.
I dansk juridisk praksis har indgrebet indtil for nylig ikke været anset som et problem.
En bortskæring af sundt kød uden lægelig nødvendighed er som udgangspunkt en klar overtrædelse af straffelovens §§ 244 og 245 om forsætlig legemsbeskadigelse med en strafferamme på 6 års fængsel.
Men da den foretages 1.000-2.000 gange om året, uden at politi og anklagemyndighed griber ind, er der ingen tvivl om, at der er opstået, hvad vi jurister kalder en retssædvane om straffrihed begrundet i hensyn til forældrenes religionsfrihed.
Spørgsmålet er nu, om denne retstilstand bør opretholdes eller indgrebet forbydes, således at det fremtidig omfattes af de almindelige regler i straffeloven.
Forbud er det eneste rigtige
Ud fra et kriminalistisk synspunkt mener jeg, at det bør forbydes.
Et hensyn til forældremyndigheden kan aldrig være et argument, især ikke efter ophævelsen af revselsesretten, hvor nu blot en lussing eller endefuld er strafbar vold.
Forældrenes samtykke på barnets vegne kan heller ikke legitimere omskærelse.
Det eneste mulige argument er hensynet til forældrenes frie religionsudøvelse, men også dette argument er uholdbart, da indgrebet indebærer legemsindgreb over for andre end beslutningstageren selv. At en stærkt troende ung mand efter det fyldte 18. eller måske 16. år frivilligt selv beslutter at lade sig omskære (men hvor mange vil gøre det?), vil jeg derimod ikke forbyde. Tatovering er således lovlig efter det fyldte 18. år.
Hensynet til barnets personlige religionsfrihed taler også for et forbud. I dag kan en mand, der vil forlade jødedommen eller islam, aldrig slippe væk fra det voldeligt påførte tegn på det tidligere religiøse tilhørsforhold. Især derfor er omskærelsestilhængernes parallelisering af omskærelse og den kristne barnedåb et hult argument; det koster kun et tryk på sendknappen at forlade kirken, og der resterer intet ydre tegn på, at den udtrædende er døbt, modsat den omskårne.
Endelig diskriminerer lovligheden af drengeomskærelse mod drenge i forhold til piger, hvor omskærelse nu er aldeles forbudt.
Opfordring til politikerne
De tidligere hørte argumenter for omskærelsens medicinske nytte er for længst opgivet. Selvom jeg er klar over, at der kun sjældent er komplikationer forbundet med omskærelse, er blot ét tilfælde et for meget, når man betænker, at omskærelse så godt som aldrig er til nytte.
Mange læger og ikke så få jurister har udtalt sig imod omskærelse, og meningsmålinger støtter ligeledes et forbud. Det må meget ønskes, at en modig politiker, helst justitsministeren, bringer sagen frem i Folketinget.
For en ordens skyld: Et forbud må omfatte alle med bopæl i Danmark, uanset hvor indgrebet foretages. En sviptur til Malmø eller Flensborg bør ikke kunne gøre indgrebet lovligt. Fristen for forældelse af strafbarheden bør først løbe fra den omskårnes voksenalder, 18 eller måske 21 år.
Peter Garde er fhv. kriminaldommer
