Tror du også, at man selv er skyld i, at man har bumser?

Foto: Kenneth Thomsen

Kenneth Thomsen har sendt os denne artikel: En gruppe frivillige unge mænd uden akne,  Kenneth Thomsen, Martin Nevermann og Kim Mølbach fra Aarhus har startet en sundhedskampagne i samarbejde med verdensførende forskere fra Aarhus Universitet inden for akne og hudbakterier.

 

Formålet er at oplyse om akne og samtidig indsamle penge til udviklingen af en kur mod akne som Professor Mogens Kilian og hans hold af forskere står bag. Men at alle der støtter op om dette projekt ikke selv har haft middel til svær akne, lyder mærkeligt, men der er en forklaring.

 

Hudsygdom

Hudsygdommen akne, som vi alle kender fra hudorme og bumser, til svært betændt og skamferende pustel- og arvævsdannelse, er et stort mysterium som giver anledning til mange ubesvarede spørgsmål og myter.

 

I befolkningen er der en generel tendens til at bebrejde den svært akneramte patient selv for sin hudsygdom. Der er en klar stereotyp de fleste forbinder med akne: Den isolerede, usunde og ofte usoignerede teenager, som vi tit har set i film og andre medier.

 

Men hvor kommer disse myter fra? Og hvem kæmper imod dette?

 

Der findes ingen patientforeninger i Danmark til at oplyse om akne som de forkerte opfattelser som, f.eks. at hygiejne ingen rolle spiller. Man kan ikke vaske hudsygdommen væk. Og der er faktisk en stor gruppe af kvinder i 20´erne og 30´erne som rammes af denne yderst synlige hudtilstand.

 

Folkesygdom

80 procent af befolkningen rammes i mere eller mindre grad af akne. På den baggrund er det lave vidensniveau om sygdommen, og det at ingen taler disse patienters sag, et stort paradoks.

 

Forklaringen skal nok findes i det faktum, at alle de der stiller sig frem for at kæmpe denne kamp ikke selv har akne.

 

Forskning viser at moderat til svært ramte akne patienter har en kraftigt forhøjet risiko for udvikling af depression og angst. De har større risiko for arbejdsløshed, og faktisk at der er en lige så høj selvmordsrate for disse patienter som ved svære kroniske sygdomme som fx leddegigt og diabetis.

 

Læs også
Ny immumterapi giver håb – kan fjerne den frygtede hjernekræft

Isolation og tilbagetrækning er typiske følger til af akne, og derfor ser vi ikke aknepatienter, der kæmper deres egen sag.

 

Resultatet er en ond spiral, hvor stigmatiseringen af disse patienter fortsætter og skaber en tilbagetrukken patientengruppe, som gang på gang bliver offer for en ”milliardindustri” af aknemidler og hudplejeprodukter uden dokumenteret effekt.

 

Tre forskere

På Aarhus Universitets medicinsk mikrobiologisk afdeling har gruppen ledet af professor Mogens Kilian, hudlæge Hans Lumholt og mikrobiolog Holger Brüggemann længe kæmpet disse patienters kamp, hvilket har ført til banebrydende resultater gennem årene.

 

Disse tre forskere har været med til, at der nu sker forskning inden for et felt det har stået stille siden 70´erne. Specielt med deres vigtige fund i 2010 af to subtypegrupper af hudens normale bacterieflora, Probionibacterium acnes, der relaterer sig henholdsvis til sund og til akne ramt hud.

 

Men selv om de er førende på området og på trods af, at der er et kæmpe behov for en skånsom behandling, så er det stadig utroligt svært at finde midler til forskningen i denne kur.

 

For politikere og fonde er det bare ikke et hot tema, eller det man kan kalde ’sexy science’ som f.eks. Cancer og Diabetis. Forklaringen herfor ligger i den manglede repræsentation af patient gruppens interesser.

Læs også
Flere lever med kræft

 

Vi har derfor startet vores egen sundhedskampagne med disse forskere og med patienternes problemer i fokus.

 

Hvis du er interesseret i at hjælpe Danmark til at være landet, hvor disse menneskers situation endelig blev taget alvorligt, så læs mere på https://www.indiegogo.com/projects/help-us-cure-acne eller facebook siden fjern akne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…