Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea er naturligvis en møgsag for justitsminister Mette Frederiksen.
Det er aldrig godt for en minister at have så megen ballade på et område under ens ministerium. Det signalerer, at der ikke rigtig er styr på sagerne.
Samtidig sætter den borgerlige opposition Mette Frederiksen under et vist pres ved at bore i, hvad hendes egen rolle i sagen har været.
Har hun i en eller anden forstand lænet sig ind over Udlændingestyrelsens embedsmænd for at få dem til at trække rapporten i en bestemt retning – nemlig i retning af at gøre det sværere for folk i Eritrea at få asyl i Danmark?
De borgerlige så gerne, at sagen kan gøre livet sværere for Mette Frederiksen som socialdemokratisk kronprinsesse. Helle Thorning og hendes nærmeste vil heller ikke have noget imod, at rivalen snubler over Eritrea.
Men formentlig vil justitsministeren klare sig igennem den aktuelle debat uden de helt alvorlige skrammer.
Den virkelige prøve for Mette Frederiksen kommer først senere.
En særlig evne
Frederiksen har som politiker et stærkt instinkt for at dreje en møgsag, så hun kommer til at stå som den, der vil alt det rigtige.
Som beskæftigelsesminister har hun skullet forsvare en politik i forhold til dagpenge, kontanthjælp og andet, som har været upopulær i betydelige socialdemokratiske kredse.
Men det er gennemgående lykkedes hende at overbevise om, hun mere end nogen værner om klassiske socialdemokratiske værdier. Blandt andet i kraft af en god fornemmelse for, hvilke plusord hun skal bruge i medierne.
Ingen kan som Mette Frederiksen fremstille stramninger på kontanthjælpen som noget, hun gennemfører netop på grund af sit sociale engagement i de udsatte grupper.
Denne samme evne kan hun også bringe i anvendelse i forhold til Eritrea-sagen og andre belastende sager, der vedrører hendes ministerium.
Mette Frederiksen vil konsekvent forsøge at sende budskabet: Jovist er der problemer i det her ministerium. Men jeg er den, der kan og vil rydde op.
I Eritrea-sagen undsiger hun ikke åbent sin chef i Udlændingestyrelsen. Men hun sender et signal om, at alt måske ikke har været, som det burde være (og en del af det er jo foregået under forgængeren Karen Hækkerup). Så er hun dækket ind.
”Vores Mette”
Frederiksen har samtidig lettere ved at klare sig igennem, fordi journalisterne alt i alt behandler hende skånsomt. Der er en undertone af ”vores Mette” i mediedækningen.
Næsten alt mediernes skyts i denne sag har været rettet mod Udlændingestyrelsen. Der er ikke boret meget i Mette Frederiksens rolle som justitsminister.
Den vinkel har borgerlige politikere som sagt forsøgt at dyrke. Men medierne har været ret passive.
Det er usandsynligt, at Mette Frederiksen ligefrem personligt har lagt pres på Udlændingestyrelsens embedsmænd. Det ville ikke ligne hende at være så dum og uforsigtig. Men nogle politiske ønsker kan jo hænge i luften og blive fulgt op af de embedsmænd, der skal føre tingene ud i livet.
Samtidig går vælgerne ikke voldsomt højt op i, hvem der gjorde hvad i forbindelse med udarbejdelsen af en rapport om Eritrea. Når Journalistisk Venstreparti så ikke gør det store ud af Mette Frederiksens andel i sagen, vil vælgerne næppe have den store opmærksomhed på dette.
Så med mindre noget væsentligt nyt dukker op, vil den socialdemokratiske kronprinsesse nok komme igennem den aktuelle ballade uden fatale sår.
Flygtningestrømmen fra Eritrea
Men den næste fase af sagen bliver helt anderledes vanskelig.
Op til folketingsvalget kan det komme til at stå klart, at Danmark vil give mange mennesker fra Eritrea asyl.
Og disse mennesker vil ikke blive omfattet af reglen om, at der i første omgang kun gives opholdstilladelse for ét år uden familiesammenføring. Den regel gælder kun for syrerne.
Så en flygtningestrøm fra Eritrea vil ramme med fuld kraft.
Det vil vælgerne absolut ikke bryde sig om. Og det ved regeringen. Så der vil opstå en heftig kamp om ansvaret.
For det første vil det være en kamp mellem regeringen og de borgerlige.
Regeringen vil henvise til, at flygtningestrømmen skyldes internationale konflikter, som den ikke kan gøre noget ved.
De borgerlige vil beskylde regeringen for, at den slet ikke har styr på udlændingepolitikken, og at den selv trækker asylansøgere til ved at gøre det attraktivt at søge mod Danmark. Her vil regeringen klart være i defensiven.
Kampen mellem Thorning og Frederiksen
Men der vil også være en kamp inden for regeringen om, hvem der skal stå med aben. En kamp mellem Helle Thorning og Mette Frederiksen.
Frederiksen vil så vidt muligt gøre udviklingen til regeringens problem. Thorning vil prøve at skubbe problemet mest muligt over på Frederiksen.
Her kommer den virkelige prøve for Mette Frederiksen.