”Volumenspørgsmålet” er blevet det nye ord i Sverige at dømme efter debatten om udlændingepolitik, som den finder sted i Sverige just nu.
Der er for så vidt tale om noget næsten skelsættende.
I ledende artikler i flere af de store aviser diskuteres det, hvor mange asylsøgere Sverige kan sige goddag til uden en eller anden form for sammenbrud.
Det er de aviser, som på lederplads almindeligvis kun har haft hånsord til over for dem, som har advaret mod den store tilstrømning af asylansøgere og indvandrere til Sverige.
Velfærdsstaten kan ikke genskabes
Det er sandsynligvis for sent at gøre noget ved tilfældet Sverige, hvis man med ”gøre noget ved” mener genskabe et fredeligt, rigt Sverige med en generøs velfærdsstat. Dét løb er formentlig kørt.
Med hen ved to millioner opholdstilladelser siden 1980, langt over en million af dem til mennesker fra ikke-vestlige lande, kan Sverige ikke længere blive et stabilt nordeuropæisk land.
Fremtidens Sverige fortæller om et land med en velfærdsstat, der kontinuerligt må afvikles, fordi der er for få skattebetalere i forhold til antallet af nydere.
Kriminaliteten vil fortsat være uhyggelig høj
Sveriges efter danske forhold uhyggelige kriminalitet vil også være vedvarende. Den svenske underklasse, arbejderklasse og lavere middelklasse er for længst blevet ramt af grasserende rater for vold og voldtægt. Grænsen forskubbes opad, for hvert år der går.
Mere og mere velhavende skal man være for at have en rimelig sandsynlighed for at leve i et område, hvor tilfældig kriminalitet ikke kan ramme når som helst.
Tallene er sandt for dyden ikke nemme at få fat på, men tilbage i 2005 udgav BRÅ, der officielt beskæftiger sig med kriminalitet, en rapport, der viste, at arabere og afrikanere var stærkt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.
Nu begynder selv svenske afviser at frygte fremtiden
Men svenske lederskribenter fra store aviser som Expressen og Svenska Dagbladet er altså nu begyndt at tale om ”volumen”, er begyndt at tale om det antal, som Sverige kan magte. Anna Dahlberg skriver i Expressen den 9. november, at ”Sverige kan ikke alene tage imod en så stor del af flygtningestrømmen til Europa. Ikke i længden.”
Tove Lifvendahl fra Svenska Dagbladet skrev den 10. november, at den svenske arbejdsmarkedsmodel ikke er tidssvarende i forhold til de mange hundrede tusinder ikke-vestlige med meget lave kvalifikationer.
For lidt og for sent
Det er positivt, at det unævnelige nævnes ved navn. Det er positivt, at et fuldstændig forrykt tabu om antal udfordres. Det er blot for lidt og for sent. Husk på at vi kun taler om et par skvulp.
I 2015 kalkulerer den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, med 105.000 asylsøgere, et surrealistisk tal i et land med 9,6-9,7 millioner indbyggere.
Intet tyder på, at Sveriges selvmordskurs er på vej til at ændres med det første. Om bare fem år kan Sverige stå med yderligere mindst en halv million ikke-vestlige (inklusive familiesammenføringer), hvoraf størstedelen er uintegrerbare og alene vil bidrage til at tynge den svenske samfundsøkonomi yderligere ned.
Sverige er ikke for børn. Sverige er dårligt nok for voksne. Der er tale om en gyserfilm i slowmotion. Det er så tragisk, at man har svært ved at forstå det: Et af verdens mest velfungerende lande forvandlet til et tredjeverdensland på lange stræk i løbet af to generationer.
Hvad var det lige, der skete i Sverige?
