Finansloven for 2015 viser prioriteringen
Den nyligt vedtagene “røde” finanslov viser i kroner, hvad prioriteringen er for regeringen: 50 millioner kroner for at hjælpe på overbelægningen på geriatriske hospitals afdelinger. 2½ milliard kroner ekstra til asyl modtagelsen. Hvad der allerede bruges på asyl og indvandring er forbudt for den danske befolkning at få oplyst. Det er ikke engang oplyst enevælde, det er simpelt diktatur!
Den danske befolkning betaler uden at kny, vel vidende, at en asyl ansøger nu er 50 gange vigtigere end en gamle dansker, der har skabt det velfærd samfund, som generøst øser 2 cifret milliard beløb ud på asyl og indvandring. Det sidste tilgængelige tal før denne regering var omkring 20 milliarder om året.
Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er et oprør i gang?
Thomas Hightower
Kristen-forfølgelse i asylcentre skal stoppes – og have konsekvens
Det er rystende at konstatere, at kristne eller muslimer, der er konverteret til kristendommen, forfølges i danske asylcentre.
Det skal tages med den største alvor – og mødes med håndfast og resolut konsekvens. Man skal ikke misbruge det danske samfunds beskyttelse og til at forfølge andre. Uanset religion, hudfarve eller etnicitet.
Konsekvensen af en forfølgelse eller chikane af andre i at asylcenter skal selvfølgelig være, at behandlingen af asylansøgningen sættes i stå straks. Og at man straks sendes ud af landet, hvis man kendes skyldig.
Jeg har derfor skrevet til justitsminister Mette Frederiksen (S) – og bedt hende redegøre for omfanget af chikane og forfølgelse af kristne og andre minoriteter i de danske asylcentre. Og en redegørelse for, hvad regeringen har gjort og vil gøre for at komme problemet til livs.
Danmark er et kristent land. Vi hylder de liberale frihedsrettigheder, som alle vestlige lande er bygget op omkring. Og vi skal stå vagt omkring de værdier – i ord og i handling. Og det skal skinne igennem hele vejen i asylsøgeres eller flygtninges møde med Danmark.
Også i asylcentrene skal det stå klart, at Danmark er åbent for dem, der kan og vil bidrage til Danmark og de værdier, vi bygger vores samfund på – men hermetisk lukket for dem, der ikke vil os.
Først hvis vi selv tager vores værdier alvorligt og håndhæver dem over for flygtningen og asylsøgere, lærer de at tage Danmark alvorligt.
Kristian andersen, Folketingskandidat (V) i Nordjylland
Højresvingssignal på busser
Da jeg så en bus i dag, slog det mig, at det måske ikke behøver være så svært at forhindre højresvingsulykker.
Lastbiler har lyd på, når de bakker. Lyd og lys kan laves i dag næsten uden begrænsning.
Hvis alle busser fik en lang stribe af blinklys langs hele højre side i en stærk orange farve, vil det være let for alle – også cyklister med høj musik i ørene – at se, når en bus skal svinge til højre.
Anne M. Vase
Østeuropæiske chauffører
Nogle gange er det bedre at tie end at udstille sin uvidenhed! Når Joachim B. Olsen atter er ude og tale for den griske side af erhvervslivet, hvad angår brugen af underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, så udstiller han blot sin manglende erfaring og uvidenhed.
Olsen bifalder i dette tilfælde måden, hvorpå vognmand Kim Johansen fra Greve driver sin virksomhed. Kim Johansen har gjort en dyd ud af at misbruge/omgås diverse regler på området, så han igennem hans estiske datterselskab kan udleje 700 til 800 underbetalte østchauffører til sig selv. Disse chauffører er ikke registrerede i Danmark, og derfor kan man vel med rette antage, at de heller ikke betaler dansk skat. Disse chauffører har end ikke råd til at foretage deres hovedindkøb i Danmark, og derfor bidrager de heller ikke med noget positivt i den retning.
Joachim B. Olsen bifalder brugen af disse underbetalte chauffører og begrundelsen for dette er, at man får billigere varer til stor gavn for de danske forbrugere. Dette er selvfølgelig en påstand, som jeg går ud fra, at Joachim B. Olsen kan dokumentere og derfor vil jeg anmode ham om at henvise mig til nogle varegrupper, hvor brugen af underbetalte østchauffører har gjort det billigere for forbrugerne inden for de seneste 5 år?
Ligeledes kunne jeg godt tænke mig, om økonomioraklet Joachim B. Olsen kunne henvise til nogle beregninger, der påviser hvor stor/lille en gennemsnitlig besparelse den danske forbruger kan sætte næsen op efter, ved denne forretningsmodel.
Jeg når selv frem til, at forbrugeren ved brugen af underbetalte østchauffører kan opnå en besparelse på ca. 7 ører dagligt pr. kilo. Det vil sige, at Joachim B. Olsens begejstring for social dumping på transportområdet udmønter sig i en konkret besparelse på ca. 20 ører for f.eks. et kilo vindruer fra Italien, og denne besparelse overskygger fuldstændig det tabte provenu for den danske statskasse på minimum 266.000 kr. pr. år for hver dansk chauffør, der kører for en seriøs dansk vognmand til minimum dansk overenskomst.
Michael Nedersøe
Ulve hører ikke til
Jeg vil meget meget gerne give min støtte til, at ulve hører ikke til i Jylland overhovedet, om de hører til på Sjælland, tror jeg næppe.
Udsagnet :” at de sjældent angriber mennesker ” Nej måske ikke, men hvad med får, køer, hunde og katte?
Fordi der er nogle mennesker på Christiansborg som har en romantisk tankegang, om hvordan ulve vil skabe en rigere natur i Danmark – for hvem om jeg må spørge?
Hanne Lundberg
Foredrag
Kirsten Valeur holder foredraget: “Slaveriet indenfor islam” torsdag den 20. november kl. 19 i præstegården ved Hem Kirke, Skive