Rømning fra Sønderjylland
Med jævne mellemrum er kongehusets berettigelse til debat. Lige nu er det grundet Prins Joachims rømmen fra Sønderjylland og køb af kæmpevilla i Klampenborg. Folks protester og mishag over dette, er nok ikke et udtryk for misundelse, men mere en sund reaktion på det urimelige. Urimeligt fordi Joachim og begge hans familier ikke bør forsørges af offentlige midler da de alle er istand til at varetage et arbejde. Vi kan heller ikke betragte dem som værende en del af arvefølgen i kongehuset og derfor er de ikke længere den danske stats ansvar.
Regentparret samt Kronprinseparret og deres 4 børn bør alene være dem, som kan modtage de til kongehusets bevilgede priviligerier. På sigt skal også nogle af Kronprinseparrets børn blive selvforsørgende idet arvefølgen er sikret med de 2 ælste. Jeg mener så absolut, at kongehuset skal bevares, men hvis den fornødne opbakning i befolkningen skal bevares, er der ikke plads til ekstravagant livsførelse financieret af skatteborgerne. Der er ting man ikke skal forsøge at modernisere og det er kongehuset et eksempel på, så lad os bevare dem som det uomtvistelige samlingspunkt de er for langt de fleste danskere, men gøre det med fornuft.
Kirsten Christensen
Konventionerne
Har netop set at Trine Bramsen fra Socialdemokratiet – i forbindelse med sagen om den Somaliske mand der har knivstukket konen – kommenterer at man skal følge konventionerne og derfor ikke kan gennemføre den udvisning der blev besluttet allerede i 2010.
Denne henvisning til diverse konventioner benyttes meget ofte af diverse politikere, og det undrer mig ganske kraftigt at disse politikere’s første reaktion så godt som altid er at vi ikke gører dit eller dat på grund af diverse konventioner…
Ville det ikke være mere rimeligt og i tråd med hvad de egentlig er valgt til om deres allerførste reaktion og aktion burde være at tænke på hvad den bedste løsning for deres land Danmark skal være, og så bagefter tænke på hvordan man agerer ift at ændre forholdene til givne konventioner, så disse tilpasses til hvad der er Danmark’s bedste.
Frank Mathiesen
Sikkerheden i lufthavnen
Jeg sidder her i skrivende stund og læser artiklen om sikkerheden, eller manglen på samme i Kastrup lufthavn.
Grænsepolitiet oplyser at på grund af underbemanding er det en umulig opgave at føre effektiv kontrol med de indrejsende.
Som følge deraf er det en smal sag, for illegale indvandrere og asylsøgere at komme ind i landet.
Hvad gør regeringen ved det? Intet!!. Det er IKKE dens bord. Jeg håber inderligt på et snarligt valg, så vi kan komme af med den nuværende lusepuster regering, og få en ny (borgerlig), som forhåbentlig vil gøre noget ved sagen. Som det er nu dalrer det hele derud af.
Allan Gorm Larsen.
Hvor blev ”jeg tror”, ”jeg mener”, ”jeg synes” af?
I den seneste tid er disse ytringer nærmest forsvundet fra sproget hos debattører og journalister. Alle 3 ytringer er erstattet af ”jeg tænker”.
Hvad er årsagen til denne ændring mod det ubestemte?
Det er min opfattelse at
med ytringen ”jeg tror” giver man udtryk for, at det er ens overvejende opfattelse,
med ytringen ”jeg mener” giver man udtryk for, at dette er ens opfattelse,
med ytringen ”jeg synes” giver man udtryk for, hvilken holdning man har til et givent fænomen.
Altså et langt mere bredspektret sprogbrug end ”jeg tænker”, der blot udtrykker at emnet er i ens tanker – men ikke hvilken holdning man har til emnet.
Hvad er årsagen til modefænomenet ” jeg tænker”. Er det et generelt sprogskred hen imod mindre forpligtende ytringer? Eller er det udtryk for, at den der ytrer sig med ”jeg tænker” vil undgå at forpligte sig.
Jeg synes, det er ærgerligt, hvis tendensen fortsætter, så det danske sprog på dette område bliver fattigere.
Asger Røngren