Da Johnny var cirka otte måneder gammel, blev det klart for hans forældre, at han ikke var som de fleste børn. Han fik stillet diagnosen autist.
Da han blev ældre havde han stort set ingen social kontakt med nogen, og han sagde kun ganske få ord. Moderen Linda beretter til CNN: ”Vi måtte lære ham alt fra bunden af – at tage bukser på, at tage sko på osv.”
Men så skete der noget.
1 procent chance for at overleve
Ikke langt fra, hvor familien Hickey boede, blev en pitbull-hvalp fundet – tæt på at dø. En repræsentant for en dyreorganisation siger til CNN, at hun aldrig har set en hund i tilnærmelsesvis så dårlig forfatning.
Dyrlæger vurderede, at den udsultede og mishandlede hund kun havde 1 procent chance for at overleve.
Linda engagerede sig i hundens skæbne. Hun så, at den mod alle odds rettede sig og foreslog så sin mand Grant at adoptere den. Xena, hed den.
Grant var skeptisk: ”Jeg sagde, at jeg ikke rigtig vidste, om jeg ville have en pitbull i huset. Vi havde en søn med autisme og to hunde i forvejen. Og hvilke problemer ville den hund have?”
Men de fik Xena alligevel, og der var ingen problemer. Tværtimod.
Det var kærlighed ved første blik mellem Johnny og hende. Da de kørte hjem med hende, sad hun på hans skød og slikkede ham i ansigtet, mens han smilede over hele hovedet.
Snakkede som aldrig før
Da de kom hjem, snakkede Johnny løs med hunden. Linda: ”Jeg kan ikke huske at have hørt ham sige så meget i dette hus som den dag.”
Grant føjer til: ”Hunden havde en indvirkning på vores søn, som terapi for titusinder af dollars ikke havde.”
Johnny sammenfatter selv, hvad der skete, på smukkeste vis: ”Xena blev virkelig dårligt behandlet af nogle ikke særlig søde mennesker. Og jeg har autisme. Så jeg tror, at vi udgør et ret perfekt team!”
Det var ikke kun ordene, der nu kom hos Johnny. Han begyndte også at lave ting, som han ikke havde lavet før.
Tidligere ville han ofte ikke engang røre mad. Nu fodrer han Xena – for eksempel med bananer, som han selv har skåret ud.
Storebror Christian siger: ”De to er meget forbundne. Jeg føler, at de forstår hinanden på et næsten åndeligt niveau.”
Som CNN-reporteren meget fint runder beretningen af:
”En historie om en dreng og en hund. Men ikke en hvilken som helst dreng og ikke en hvilken som helst hund.”