Det er blevet nemmere at få et arbejde. Der er nu 25 procent flere ledige jobs i den private sektor, end der var for et år siden.
I alt er der 23.000 ledige stillinger i den private sektor. Knap 5000 flere end for et år siden. Det skriver DA’s blad Agenda.
Andelen af ledige stillinger er steget inden for næsten alle de overordnede brancher. Det gælder specielt inden for handel og transport m.v.
Også inden for bygge og anlæg, er der sket en stigning i andelen af ledige stillinger det seneste år. Inden for denne branche lå andelen dog højere tilbage i 1. kvartal 2011.
Størst andel ledige stillinger i Hovedstaden
Men de ledige stillinger er fordelt skævt over landet. Det er især i region Hovedstaden, at der er mange ledige stillinger.
Ledige stillinger i den private sektor fordelt på region, pct. 1. kvartal 2014:
Region Hovedstaden 1,8
Region Sjælland 1,2
Region Syddanmark 1,1
Region Midtjylland 1,4
Region Nordjylland 1,1
I alt 1,5
(Kilde: Danmarks Statistik)
Opsving på vej
Det stigende antal ledige stillinger er tegn på et begyndende opsving.
Såvel regeringen som vismændene peger da også i nye økonomiske prognoser på, at opsvinget er på vej til dansk økonomi. Ledigheden er lav sammenlignet med udgangspunktet før tidligere opsving, og allerede nu er der en vækst i virksomheder som har problemer med rekruttering.
Men regeringen risikere at kvæle opsvinget, inden det er kommet i gang, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen.
De ledige skal stå til rådighed
Hvis opsvinget skal fastholdes og styrkes, så er brug for, at de arbejdsløse søger de ledige job.
Regeringen har fremlagt forslag til en beskæftigelsesreform, der forhandles med partierne. Men regeringens reform trækker i den modsatte retning af det, der er brug for.
Regeringen foreslår, at A-kasserne skal overtage jobindsatsen for egne medlemmer.
Jobreformen giver også ledige ret til seks ugers selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag, og det vil betyde, at ledige sidder på skolebænken, mens virksomhederne desperat jager arbejdskraft.
Det svækker mulighederne for hurtigt at få de ledige jobs besat.
Det øger konkurrencen om arbejdskraften, og det skaber flaskehalse, der presser lønnen i vejret. Det skader vores konkurrenceevne og kan kvæle opsvinget.
Det fremgår af udtalelser fra DA, som ønsker at reformen helt bliver droppet.
“Hvis ikke regeringen dropper reformen af beskæftigelsessystemet som planlagt, risikerer vi, at opsvinget standser inden det kommer i gang,” siger Henrik Bach Mortensen. Han fortsætter:
“Planen om at overdrage jobindsatsen til a-kasserne er uigennemtænkt og unødvendig, og det vil kunne føre til flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Enhver erfaring med større omlægninger af systemer viser, at det vil ramme sagsbehandlingens effektivitet i en længere indkøringsfase.
Han foretrækker at gøre jobcentrene mere effektive.
Dertil kommer, at vismændene i den seneste rapport konkluderede at overdragelsen til a-kasserne var et eksperiment, der savner dokumentation.
Regeringen vil desuden gennemføre et massivt uddannelsesløft af ufaglærte ledige til faglærte. Men hvis man sender ledige på skolebænken samtidig med, at virksomhederne har brug for medarbejdere, risikerer vi at skabe mangel på arbejdskraft og produktionstab.
Og de ufaglærte ledige bliver til faglærte ledige i stedet.”
Mette Frederiksen vil ikke droppe reformen
Venstre er enig med Dansk Arbejdsgiverforening.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afviser at droppe jobreformen, og siger, at den vil fremtidssikre arbejdsstyrken.
Hun bliver bakket op af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som siger at det kan betaler sig at målrette uddannelse af bestemte typer af ledige.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, blander DA og Venstre æbler og pærer sammen. I den danske model er der nemlig tale om at uddannelsen af de ufaglærte er direkte erhvervsmålrettet, siger de.
