Det er en offentlig hemmelighed, at danske journalister, som de er flest, ligger til venstre især værdipolitisk. Og for en venstreorienteret journalist er det alt andet lige andre historier, der vækker interesse, end tilfældet vil være for en journalist, der er mere centrum-højre, eller som måske ligefrem er, gys, ‘højreorienteret’.
Det sidste er der så godt som ingen risiko for, idet en undersøgelse før valget i 2011 viste, at 80 procent af danske journalister ville stemme på et parti i rød blok. Det passer fint med en nu ti år gammel undersøgelse fra 2003, der havde undersøgt stemmeafgivningen blandt 349 journalister op til folketingsvalget i 1998. Dansk Folkeparti erobrede 0 (nul) stemmer.
Næsten ingen skrev om nye tal fra Danmarks Statistik
Nu forstå vi også bedre, hvorfor Danmark Statistiks meget vigtige, årlige publikation om især ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er blevet omtalt så beskedent af danske medier, skrevne som elektroniske. Sølle to dagblade har jeg kunnet finde frem til, som har orket at oplyse danskerne om, hvordan det statistiske billede af den ikke-vestlige indvandring tager sig ud. Århus Stiftstidende og BT fortjener ros herfor.
Indvandrere i Danmark 2013 hedder den lille sag fra Danmarks Statistik, og den er på alle områder dyster læsning. I hurtig rækkefølge kan følgende nævnes:
Tal for hvor få, der er i arbejde
Danske mænd og kvinder i alderen 16-64 år har en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis 75 og 72 procent.
For indvandrermænd og –kvinder er tallene 53 og 44 procent, og for efterkommerne hedder det 52 og 52,7 procent.
Man bemærker, at efterkommermændene ligger på samme lave niveau som indvandrermændene, mens efterkommerkvinderne klarer sig bedre end indvandrerkvinderne, men fortsat langt ringere end danske kvinder.
Tal for hvor få, der får en uddannelse
Hvad angår 30-årige efterkommere, pr. definition født og opvokset i Danmark, ser tallene således ud for dem med en kompetencegivende uddannelse: Efterkommermænd 45 procent. Efterkommerkvinder 59 procent. Danske mænd 72 procent og danske kvinder 79 procent.
Forskellene skriger til himlen og fortæller, at det ikke er andelen, der er indskrevet på f.eks. en videregående uddannelse, der skal ses på, men derimod på andelen, der også rent faktisk fuldfører en given uddannelse.
Tal for hvor mange, der er offentligt forsørgede
Går vi til offentligt forsørgede, bekræftes det kedelige billede naturligvis, da det følger af ovennævnte om arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse.
Blandt de 16-64 årige indvandrere er 38 procent på offentlig forsørgelse, mens det gælder for 23 procent af danskerne. Ikke-vestlige efterkommere er forståeligt nok ikke talt med her, das gruppen kun har meget få, der er over f.eks. 40 år. Det vil ændre sig fremover.
Tal for kriminaliteten er skræmmende
Kriminalitetshyppighederne er skræmmende læsning. Sættes indeks til 100 (altså gennemsnittet for begået kriminalitet), finder vi – efter korrektion for alder og socioøkonomisk status – at mandlige libanesere (i praksis oftest palæstinensere) ligger med indeks 251 i alderen 15-79 år. Tyrkere klarer 199, marokkanere 194, somaliere 188 og pakistanere 187.
Bemærk, at der ikke kan findes en sammenhæng mellem flygtningestatus (eller børn af anerkendte flygtninge). Af de fem nævnte grupper er kun libanesere og somaliere helt overvejende kommet til Danmark som flygtninge. Tyrkere, marokkanere og pakistanere er primært kommet hertil som såkaldte gæstearbejdere i 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne.
Børnene langt mere kriminelle end forældregenerationen
Som det sidste bemærkes det, at ikke-vestlige efterkommere er langt mere kriminelle end ikke-vestlige indvandrere. Efterkommerne har indeks ca. 230, indvandrerne ca. 130. Der er korrigeret for alder, hvor efterkommerne i sagens natur er yngre i gennemsnit end indvandrerne.
Fortielse og grov villedning
Sådan ser virkeligheden ud, men altså ikke den virkelighed, som den danske presse, med to hæderlige undtagelser, finde det værd at fortælle om.
Man deprimeres yderligere, når man tænker på de tilbagevendende forsøg på at male virkeligheden om fra dyster til rosenrød. Blot inden for de seneste måneder har Rockwool Fondens Forskningsenhed og Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet gjort sig skyldige i grov vildledning, når de har præsenteret integrationen af ikke-vestlige som godt i vej og med potentiale til meget mere.
Det er ikke rart at tænke på, at et så vigtigt emne behandles så skødesløst af forskningsinstitutioner, statslige myndigheder og vores alle sammens vagthund, pressen.