Hverdagsliv
Vin der passer til stenaldermad

Vin der passer til stenaldermad

Kost

Rigtige mænd pisker deres egen bearnaise! Saucerne er prikken over i’et; de giver lige det dér ekstra til en ret, som gør spisningen til en udsøgt fornøjelse.

 

Sådan skriver gourmetkok på restaurant Kong Hans’ Kælder og crossfit-freak Thomas Rode Andersen i sin aktuelle bog ”Stenalderkost” – Paleo-opskrifter til det moderne menneske fra Politikens Forlag.

 

Med samme gode ret kunne han også have skrevet, ar rigtige mænd gør deres eget vinindkøb, for vinen er i lige så høj grad prikken over i’et. Den giver lige det dér ekstra til maden, som gør fortæringen til en sublim fornøjelse.

 

Mange proteiner og fedt

Den moderne udgave af stenaldermad, der er baseret på indtag af mange proteiner og fedt, masser af fedt! og kulhydrater fra grøntsager og frugt, kan sagtens kombineres med vin i de moderate mængder, som sundhedsapostlene prædiker.

 

 

Bodegas Roda

Det ligger således lige til højrebenet at servere det spanske Rioja-hus, Bodegas Rodas topkvalitetsvine 2009 Roda Sela (***** (5) af mulige ****** (6), eller 2007 Roda Reserva (***** (5), eller Roda I Reserva (****** (6) af mulige ****** (6) til Thomas Rodes lammebov, mens Rodas Rioja-flagskib Cirsion til 1399,95 kr., der burde have 8 ********, er som selvskrevet til kokkens kalvehøjrebssteg bagt i saltdej.

 

 

Bodegas Roda er opkaldt efter grundlæggernes navne, ROtland og DAurella. Den blev anlagt i 1987 og vakte opsigt fra første dag ved at lægge konceptet for begrebet Rioja-vin helt om. Normalt forbindes vindistriktets vin med en kraftig væske med megen vanilje-smag, men hos Roda gik vinmageren Agustin Santolaya sine egne veje og skabte vine, som på éngang er elegante, intense og komplekst frugtrige.

 

 

Druerne, der består af typerne Tempranillo, Garnacha og Graciano, dyrkes i 500 meters højde på tre nøje udsøgte marker. Vinstokkene er plantet meget tæt, således at hver plante kun giver et lille udbytte, men af høj kvalitet, og alle druer håndplukkes.

 

 

Bodegas la Horra

Roda er mest berømt for sine Rioja-vine, der har fået verdensklasse-status, men siden 2008 har man også etableret sig i vindistriktet Ribera del Duero som nabo til den verdensberømte danske ønolog Peter Sisseck og hans kultvinmarker på domænet Pingus. Her har Santolaya med vinene 2010 og 2009 Corimbo (***** (5) af mulige ****** (6)) og med Corimbo I (****** (6) af mulige ****** (6)) vist bemærkelsesværdige takter, og det har vinenes importør i Danmark, Philipson Wine i Kokkedal, ikke været sen til at opdage. Nu er der 7 i sortimentet.

 

Sammen med Thomas Rodes dyrefilet med vilde svampe og sovs med tørrede tyttebær og rødbede eller hans udgave af flæskesteg med brun sovs og rødkålssalat vil Corimbo’erne passe som hånd i handske.

 

 

Hemmeligheden

Hemmeligheden bag stenalderkost og kokkens opskrifter er den, at næringsindholdet langt overstiger kaloriemængden, og samtidig undlades så vidt muligt brug af korn, majs, ris og kartofler i madlavningen. Denne udlægning, der er videnskabeligt begrundet, står i lodret kontrast til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og det kan man så reflektere over.

Tilbage Forside
 
Website by Conceptware