Undervisningsministeriet slører tallene for SOSU-uddannelserne

Sekretariatschef i SOSU-lederforeningen, Per Fruerled, afviser i gårsdagens avis min kritik af SOSU-uddannelsens dårlige gennemførelsestal. Han mener, mine tal er forkerte. Men der er ingen, der læser graferne så tosset, som han frygter.

Tal, der taler
Det er indlysende, at man ikke skal sammenligne antal optagne for 2008 med antal fuldførte for 2008 – men derimod med antal fuldførte i 2011. Det er der til gengæld en rigtig god pointe i at gøre.

Pointen med at sætte flere årganges optagne og fuldførte op ved siden af hinanden er, at man så kan se flowet over en årrække. De gaffelformere grafer giver et illustrativt billede af, at antallet af optagne kontinuerligt er langt højere end antallet af gennemførte. Det faktum kan SOSU-lederforeningen ikke unddrage sig.

Danske SOSU´ers gennemførelse er dårlig – indvandrernes endnu dårligere

Lad os se konkret på den seneste årgang. For danskernes vedkommende blev der optaget knapt 4000 på SOSU-assistentuddannelsen i 2008. Knapt 2500 gennemførte i 2011. Det er ikke den gennemførelsesprocent på 80, som SOSU-lederforeningen nævner i deres kritik. Det er 62 procent. Og i det tal er der medregnet færdigudddannede, der er begyndt før 2008, så i virkeligheden er tallet for højt.

SOSU-lederforeningen hævder også i deres kritik, at danskere og indvandrere har lige høj gennemførelsesprocent.

Ifølge Danmarks Statistik blev der fx optaget knapt 1000 indvandrere på SOSU-assistentuddannelsen i 2008. De skulle være færdige i 2011 efter normeret tid. Men i 2011 stod der kun 400 indvandrere med eksamenskasketten på.

Det er heller ikke i nærheden af den gennemførelsesprocent på 80, som SOSU-lederforeningen anfører, at SOSU har. Det er 40 procent, og også her gælder det, at tallet medtæller beståede fra tidligere årgange og altså reelt er for højt. Danskernes gennemførelsesprocent er faktisk, i modsætning til, hvad der også anføres i kritikken – langt bedre end indvandrernes gennemførelse.

Det er den slags, graferne fra Danmarks Statistik viser, og ikke alt muligt andet. Det er kendsgerninger.

Grafen, der viser antallet af SOSU-assistentelever med indvandrerbaggrund over for antal fuldførte ditto på de største SOSU-skoler, er ligeledes vældig illustrativ. Den viser selvsagt ikke, hvor stor en andel, der består. Det har ingen påstået.

Den viser, i relation til den megen snak om indvandrerkvinder, der angiveligt skulle have rekord i uddannelse, at der er meget stor forskel på antallet af elever, man har i cirkulation og antallet af elever, der fuldfører uddannelsen.

Arbejdet med at uddanne dem er stort, og udgiften er også, men frugten er indtil videre meget lille. Det er det, grafen giver et indblik i. Problemet er ikke, at forholdet mellem indskrevne og beståede ser sådan ud et enkelt år.

Det kunne jo skyldes et brat stigende optag. Problemet er, at det har set sådan ud hvert år i en årrække, hvilket de gaffelformede grafer dokumenterer.  Det kan ikke nytte noget på en knap treårig uddannelse, at antallet af indskrevne stiger og stiger over 6 år, mens antallet af fuldførte viser en nærmest flad kurve. Så er der altså tale om, at man ophober elever i systemet, som man bakser relativt resultatløst rundt med.

Hvordan kan man være uenige om gennemførelsesprocenter?
Åbner man denne lille publikation fra Danmarks Statistik, så illustrerer den øverste graf min pointe. Den handler ikke specifikt om SOSU, men sammenligner gennemførelsen på gymnasiet med gennemførelsen på erhvervsskolerne. På gymnasierne fuldfører ca. 80 procent på normeret tid. På Erhvervsuddannelserne fuldfører 56 procent – med tiden!

Det fremgår af grafen, at det kun er ca. 24 procent af EUD-kvinderne, der fuldfører på normeret tid. Får de et år ekstra til opgaven, er ca. 35 procent færdige. Tager vi alle dem med i statistikken, som fuldfører inden for normeret tid plus 3 år, er vi oppe på ca. 46 procent.  Mændene lander på ca. 58 procent.

Danmarks Statistik opsummerer: ”På de gymnasiale uddannelser gennemfører ca. 80 pct. inden for normeret studietid. På erhvervsuddannelserne gennemfører 35 pct. af mændene og kun 24 pct. af kvinderne inden for normeret studietid. Tre år efter den normerede studietid er 5 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne stadig i gang med deres erhvervsuddannelse”.

Eksemplet skal vise, at det ikke er ligegyldigt, hvordan man tæller. Hvordan laver Undervisningsministeriet mon sin opgørelse, når man kommer frem til 80 procents gennemførelse for SOSU-uddannelsens vedkommende?

Estimerede tal
Der er to problemer med postulatet om, at SOSU har en gennemførelsesprocent på 80. Det ene problem er, at Undervisningsministeriets tal er estimerede, således at fuldførelsesprocenten, der er angivet under år 2010 kun er et mere eller mindre kvalificeret gæt på, hvor mange af denne årgang, der fuldfører.

Undervisningsministeriet definerer nemlig deres ”modelberegnede” fuldførelsesprocent sådan her: ”Fuldførelsesprocenten er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre) uddannelsen. Fx er fuldførelsesprocent 2007 den andel af tilgangen 2007 (studerende, som er påbegyndt uddannelsen i perioden 1/10-2006 til 30/9-2007), der fuldfører (eller estimeres til at fuldføre)”. Når Undervisningsministeriet og SOSU-lederne anfører en gennemførelsesanførelse på 80 i 2010, er tallet for 95 procents vedkommende baseret på estimat. Det er den ene vanskelighed.

Ikke uvæsentligt, hvor længe eleverne er om at gennemføre
Den anden og langt større vanskelighed er, at det i denne opgørelse ikke gør nogen forskel, hvor længe eleverne er om det. De fine fuldførelsesprocenter gælder ikke ”fuldførelse på normeret tid”, men ”fuldførelse før eller siden”. Det vil sige, at de opererer med tal, hvor eleven kan være flere år forsinket og stadig indgå i statistikken som den ultimative succes.

Hvor mange, der gennemfører på normeret tid, tier undervisningsministeriets tal om. Men at det ikke er helt godt, viser min simple sammenligning af antal påbegyndte i 2008 med antal fuldførte i 2011. Andelen, der gennemfører SOSU på normeret tid, er efter alt at dømme tættere på de 50 procent end på de 80.

Det er ikke lige meget, hvor lang tid eleverne er om at gennemføre, og det er da gængs, at man skelner. Danmarks Statistik gør det, som det er fremgået. Og når Danmarks Evalueringsinstitut beder uddannelsesinstitutionerne om gennemførelsesprocenter i forbindelse med akkrediteringer, beder de om at kende andelen af elever, der fuldfører på normeret tid. De ville blankt afvise tal, der dels rummer estimerede færdiggørelsesprocenter, dels ikke forholder sig til normeret studietid, men lader det være ét fedt, om man bruger 3, 4, 5 eller 6 år.

Graferne i den artikel, som SOSU-lederforeningen er så utilfreds med, viser netop optagne og fuldførte over en årrække. De illustrerer herved, at det trækker meget ud med færdiggørelsen, og at der vedvarende over en lang årrække er noget meget galt i forholdet mellem hvor mange, der starter og hvor mange der færdiggør 3 år senere.

Fra grundforløb til hovedforløb
Replikken indeholder nogle lange redegørelser for, hvordan det forholder sig med grundforløb og hovedforløb. Ingen er vel uenig i de faktiske forhold, der oplyses om, men det var måske at foretrække at få en redegørelse for, hvordan det ser ud med gennemførelsen, hvis man ser på det samlede uddannelsesforløb fra grundforløb til hovedforløb. De lettere oppustede gennemførelsesprocenter for de to uddannelsesdele fremhæves hver for sig, men det nævnes ikke, at der faktisk er et stort gab mellem de uddannelsens dele, hvor mange elever falder ned.

Halvdelen kommer ikke videre
Ifølge Danmarks Statistik er der ca. optaget 20.000 på EUD-grundforløbet ”Sundhed, omsorg og pædagogik” fra 2008 til 2011. Undervisningsministeriet anfører beståelsesprocenten til 72. Som sagt bruger nogle få måneder, andre hele og halve år, og det meste af det er estimat, men det lader vi ligge. Lad os følge Undervisningsministeriet i, at godt 7 ud af 10 kommer igennem grundforløbet (før eller siden). Det er ikke en umulig opgave, når man kan strække forløbet efter elevernes behov. Men hvad så herefter?

Nu dykker jeg ned i den nyeste statistik om overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Den ligger på Undervisningsministeriets hjemmeside, dog gemt lidt bedre af vejen (definitioner her). Ifølge opgørelsen var der 4100 elever, der færdiggjorde grundforløbet i 2010. Af de 4100, der bestod, var 1287 ikke kommet videre med hovedforløbet 10 måneder efter, at grundforløbet var afsluttet. Ca. 30 procent af dem, der fuldførte grundforløbet i 2010, kom altså slet ikke videre ind i et hovedforløb (SOSU eller andre).

Trækker vi også denne gruppe fra den glade flok, der startede, er det kun ca. halvdelen af dem, der kommer ind på grundforløbet, der får påbegyndt den egentlige kompetencegivende uddannelse, som var ideen med det hele. Påbegyndt, vel at mærke. Det er på den måde, grundforløbene får karakter af trædemøller, der for manges vedkommende aldrig fører frem til en uddannelse. Det kan man ikke rigtig komme udenom. Det samlede billede af SOSU-skolerne er, at de ser umådeligt ineffektive ud.

Alligevel stiger elevtallet
Det meste af SOSU-lederforeningens kritik er altså skudt forbi. Der er dog en graf, som jeg gerne ville have valgt anderledes, nemlig den første i artiklen. Den dokumenterer nemlig kun noget af den store stigning i SOSU-skolernes elevtal. Den har nemlig ikke grundforløbet med. Det har denne graf derimod:

Der er store problemer
Det er ikke uden grund, at Erhvervsuddannelserne, herunder SOSU, har fået store summer af den tidligere regering til at få bragt frafaldet ned. Det er heller ikke uden grund, at de hvert år skal redegøre omhyggeligt for, hvordan de anvender midlerne. Så nej, det går ikke fantastisk godt.

Der er store problemer: Alt for få gennemfører på normeret tid. Endnu færre indvandrere gennemfører på normeret tid. Grundforløbet fører alt for ofte til ingen verdens ting. Selvom man jo godt nok siger: Har man én gang lært at cykle, glemmer man det aldrig.

Tilføjelse, d. 14/8/2012.

PS: Det skal retfærdigvis siges, at beståelsesprocenten på SOSU-hjælpertrinnet (trin 1) formentlig er højere end på SOSU-assistenttrinnet (trin 2). Men deres beståelsesprocent kan man ikke trække ud for sig, sådan som opgørelserne er lavet. Det skyldes, at uddannelserne er blevet slået sammen. Den ene opgørelse over sosu-hjælperne hos Danmarks Statistik viser et støt mod nul faldende antal af sosuhjælpere, der bliver færdiguddannet. Den kan ikke bruges, fordi den kun tæller sosu-hjælperne, der er optaget på den gamle ordning. Den viser altså for få beståede. Den anden graf viser det sammenlagte antal af elever, der får en kompetencegivende uddannelse på den nye ordning. Den viser én pærevælling af hjælpere og assistenter uden angivelse af, hvornår de er begyndt og hvad det er, de har bestået. Så de tal har jeg ikke med. Kun en detaljeret opgørelse som denne kan vise gennemførelsesprocenter for både grundforløb, sosu-hjælper og SOSU-assistent. Undervisningsministeriet kunne overveje at gå over til den opgørelsesform.