Tyrkiet drømmer om et nyt imperium
”Erdogan tror, han er det osmanniske riges nye sultan og kalif.” Det var Bashar al-Assad, der fremsatte denne påstand om den tyrkiske premierminister i et interview med Russia Today. Og Assads påstand er ikke langt fra sandheden.
Erdogan overfald Israel i sin tale
Erdogans verbale overfald på Israels præsident Shimon Peres på World Economic Forum i Davos i januar 2009 blev mødt med bifald fra både tyrkerne og den arabiske verden, og den libanesiske avis Dar Al-Hayat foreslog, at Erdogan skulle genoprette det osmanniske rige og blive kalif for alle muslimer.
Skibe stoppet på vej mod Gaza
Efter at nødhjælpskonvojen til Gaza i maj 2010 blev standset af israelske kommandosoldater og ni blev dræbt, er Tyrkiets forhold til Israel neddroslet, og kan kun normaliseres med en undskyldning fra Israel, kompensation og en ophævelse af Israels blokade af Gaza.
Tyrkiets mål er fortids dominans
Chefarkitekten for Tyrkiets udenrigspolitik, udenrigsminister Ahmet Davutoglu, gjorde det klart i en tale i Sarajevo i oktober 2009, hvad denne politik går ud på.
”Ligesom i det 16. århundrede, da de osmanniske balkanlande var i fremmarch, vil vi endnu engang gøre Balkanlandene, Kaukasus og Mellemøsten sammen med Tyrkiet til fremtidens centrum for verdenspolitikken. Dette er Tyrkiets udenrigspolitiske mål og vi vil nå det.”
Vi har en historisk mission
Davutoglu var mere specifik i en tale holdt i Konya i april. ”På vores hellige nations historiske march signalerer [regeringspartiet] AKP fødslen af en ny global magt og missionen for en ny verdensorden [nizam-i âlem].”
Og han tilføjede: ”Dette er århundredet for vores tilbagetrækning fra Mellemøsten. Hvad vi tabte mellem 1911 og 1923, i de lande vi trak os tilbage fra, fra 2011 til 2023 kommer vi igen til at møde vores brødre i de lande. Vi er forpligtet til denne historiske mission.”
Nizam-i âlem var et osmannisk begreb, hvorefter verdensordenen, politisk, socialt og økonomisk, var underlagt religion dvs. Islam.
En uge senere understregede Davutoglu i det tyrkiske parlament: ”Et nyt Mellemøsten er ved at fødes. Vi vil være ejer, pioner og tjener i dette nye Mellemøsten.”
Assad skal væltes for at bane vej for Tyrkiets overherredømme
Derfor kan Tyrkiets kamp for at styrte Bashar al-Assad i Syrien sammen med sine sunni muslimske allierede Saudi Arabien og Qatar bedre forstås i dette lys.
Samtidig er konflikten udtryk for rivaliseringen mellem Tyrkiet og Iran for regionalt herredømme, da Iran og Rusland støtter Assad, hvorimod Tyrkiet forgæves har anmodet om støtte fra FN’s Sikkerhedsråd.
Borgerkrigen i Syrien kan meget vel ende med Syriens opsplitning og begyndelsen på Tyrkiets mareridt, dannelsen af et Kurdistan med en alliance mellem Tyrkiets PKK, Syriens PYD (Demokratisk Unions Parti) og det nordlige Iraks KRG (Kurdistans Regionale Regering).
Tyrkiets ledelse vil ikke vide af Europas værdigrundlag
Socialdemokraterne Jeppe Kofod og Erik Boel har tidligere påstået, at EU først og sidst er et værdifællesskab.
Men i en tale på Istanbul Forum i oktober har Erdogans chefrådgiver Ibrahim Kalin afvist dette grundlag.
Ifølge Kalin er der ”en åndelig afstand” mellem den islamiske og den vestlige opfattelse af hvad, der udgør hellige, religiøse rettigheder og ytringsfrihed, og den europæiske model med et sekulært demokrati og pluralisme har meget lidt tiltrækningskraft i den arabiske og muslimske verden.
Tyrkiets ”strategiske mål” om EU-medlemskab er hovedsagelig baseret på forhåbningen om en økonomisk gevinst, og viser, at Nicolai Wammen og Margrethe Vestagers ambitioner om tyrkisk medlemskab mest har karakter af luftkasteller.
Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse