Tophistorier
Tvangsudviste asylansøgere koster det hvide ud af øjnene

Tvangsudviste asylansøgere koster det hvide ud af øjnene

Tophistorier

Det er ikke alle afviste asylansøgere, der frivilligt rejser tilbage, og det er i sidste ende op til Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter at sikre, at de afviste forlader landet.

 

Rigspolitiet udsender årligt mellem 17 og 1800 afviste asylansøgere. En del af dem bliver af politiet fulgt til lufthavnen, hvor politiet sikrer sig, at de kommer ombord i flyet og bliver der, indtil det er letter.

 

Andre er til gengæld mere problematiske at få ud af landet.

 

Bliver sendt retur med ledsagelse af politi

I 2011 fra 1. januar til og med 10. december blev således i alt 133 afviste asylansøgere sendt retur til hjemlandet med politiledsagelse hele vejen.

 

I Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter forklarer vicepolitiinspektør Claus Birkelyng, at en ledsaget udrejse beror på en konkret vurdering i hver enkelt udsendelsessag.

 

Der foretages altid en sikkerhedsvurdering af den pågældende person.

 

”Hvis vi skønner, at manden vil modsætte sig udrejsen eller give problemer under vejs, vil han eller hun blive ledsaget af to polititjenestemænd, som følger vedkommende hele vejen til hjemlandet,” siger Claus Birkelyng til Den Korte Avis.

 

Også luftfartsselskaber kan kræve ledsagelse

Claus Birkelyng oplyser, at det er et større puslespil, der skal gå op, førend en hjemsendelse kan effektueres.

 

En hjemsendelse involverer blandt andet luftfartsselskaber.

 

”Da vi fortrinsvis bruger civile luftfartsselskaber ved udsendelser, kan også flyets kaptajn forlange, at vi ledsager pågældende. Det er altid kaptajnen, der har ansvaret for sikkerheden ombord, og derfor også bestemmer, hvem han vil have med og under hvilke betingelser,” forklarer Claus Birkelyng.

 

Også hjemlandet og i nogle tilfælde andre landes myndigheder involveres

Ikke nok med, at luftfartsselskaberne har et ord at skulle have sagt. Også andre landes myndigheder bliver indblandet i hjemsendelsen.

 

”Det er meget ressourcekrævende. Først skal vi have hjemlandets accept af den pågældende person, dernæst flyselskabets, og er der tale om en transitflyvning med mellemlanding, skal vi også have de nationale myndigheders godkendelse, førend vi kan sende manden af sted, ” understreger Claus Birkelyng og tilføjer:

 

”Og her kan de forskellige nationale myndigheder i transitlufthavnene også forlange ledsaget hjemsendelse for at undgå, at manden under mellemlandingen smutter fra lufthavnen og bliver landet.”

 

Afghanistan og Irak topper

Det er især Afghanistan og Irak, der topper på listen over ledsagede hjemsendelser af afviste asylansøgere.

 

Således var politiets sidste år i alt 39 gange i Afghanistan med en afvist asylansøger, medens turen gik til Irak 31 gange.

 

Men også Shri Lanka og Kosovo er godt med. Til hver af disse lande var der sidste år ni ledsagede hjemsendelser.

 

Blandt de mere eksotiske rejsemål for de ledsagende politifolk kan nævnes Uzbekistan i to omgange, Senegal fire gange og Camoroun i et tilfælde. For slet ikke at tale om Nigeria med seks ledsagede hjemsendelser og Ghana med 3.

 

For nu blot at nævne nogle af de hjemsendelseslande, hvor politiet har været med under hele rejsen.

Tilbage Forside
 
Website by Conceptware