Hårde straffe for at ødelægge to pigers liv
Igen har Danmark været vidne til et særdeles groft sex misbrug af børn. To mindreårige piger har været udsat for meget grove sexovergreb fra deres mor og adoptivfar. Pigerne var udsat for samleje, og såkaldte ”husvenner” deltog i 3 og 4 kanter. Det mener man vil medføre psykiske traumer for de to pige for livstid.
Pædofili forkvakler børns forhold til sex
Når voksne introducerer mindreårige til sex, får børn et forkvaklet forhold til deres egen seksualitet. Børn skal selv udvikle deres seksuelle erfaringer. Derfor er pædofiles argument om, at børn og voksne kan have et udbytterigt seksuelt forhold helt forkert.
Børn skal udvikle deres seksualitet lidt efter lidt med jævnaldrende. Vi husker alle vores første forelskelse, og første gang vi blev seksuelt tilfredsstillet – enten via os selv eller i den unikke oplevelse, det er at have sex med et andet menneske. Det er en oplevelse, som langt de fleste ikke vil undvære, men som de to piger på Bornholm og flere andre misbrugte børn aldrig har oplevet.
De er blevet introduceret til seksualitet på den værst tænkelige måde. Og det vil ofte medføre, at de pågældende vil få svært ved at få et normalt sexliv. Nogle bliver helt aseksuelle. Andre meget promiskuøse, fordi de slet ikke kan skelne mellem normal seksualitet og sygelig adfærd, hvor man bliver nymfomanisk og helt ukritisk i sit valg af seksualpartner.
Men hvad med gerningsmændene?
Det er naivt at tro, at man helt kan undgå seksuelle overgreb mod børn. Der vil i ethvert samfund altid forekomme personer, der er perverse og tænder på sex med børn.
Spørgsmålet er nærmere, hvad vi som et civiliseret samfund kan gøre for at forhindre det. Her er vi stillet over for det svære dilemma mellem, hvor meget samfundet skal blande sig i en families liv og individets ret til privatlivets fred.
I sager som den fra Bornholm bør samfundet reagere, når børn udebliver fra skole i længere tid. På den anden side må samfundet også acceptere, at Danmark er et liberatisktisk samfund, hvor individets rettigeheder er vigtige.
Politikerne må tage en diskussion af, hvor opsøgende samfundet skal være, og pædagoger og skolelærere må have de nødvendige midler til at gribe ind, hvis et barns velfærd er truet. Politikere og pressen må også stoppe den evige søgen efter på den ene side ”gode” historier om sexmisbrug og på anden side forargelse, når personer bliver mistænkt på et forkert grundlag.
Der er ingen let løsning på en sag som fra Bornholm. Perverse, pædofile, sadistiske personer vil altid findes.
Løsningen er, at vi som samfund accepterer, at afvigende personen er kommet for at blive. Men samtidig skal offentligt ansatte have den nødvendige uddannelse til at identificere børn, der er truet og de nødvendige juridiske instrumenter til at handle uden at risikere anklager om magtmisbrug og formynderi.
Henrik Day Poulsen er psykiater
