Syre i ansigtet på kvinder i Pakistan
DR1 har netop vist dokumentarprogrammet ”Retfærdighedens Ansigt” om den udbredte pakistansk/muslimske praksis med at vansire kvinder med syre. I udsendelsen fulgte man to kvinder, der begge var blevet overfaldet med syre af deres familie: den 39-årige Zakia og den 25-årige Rukhsana. (25. juni)
Ufortyndet batterisyre
Zakias mand havde kastet ufortyndet batterisyre i ansigtet på hende, da hun havde fået bevilget skilsmisse fra ham efter et mangeårigt ægteskab præget af vold og stofmisbrug.
Den ene side af hendes ansigt var ætset væk, og arvævet havde yderligere deformeret hendes ansigt og hensat hende i en kronisk tilstand af stærke smerter.
Hun førte nu retssag mod eksmanden, men uden sikkerhed for at få ham dømt. Langt de fleste pakistanske mænd, der angriber deres kvindelige familiemedlemmer med syre, går nemlig fri. Dels ved at købe sig fri i det stærkt korrumperede retssystem, men lige så ofte fordi beviskravene er grotesk høje, når kvinder anklager mænd i muslimske samfund.
Hertil kommer, at personangreb med syre ikke har været strafferetligt sanktioneret i Pakistan – og mærkværdigvis heller ikke omfattet af almindelige voldsbestemmelser.
Trods flere vidneudsagn, kunne Zakias kvindelige advokat derfor ikke love hende, at eksmanden ville blive dømt. Og det bekymrede advokaten, fordi hun var ret sikker på, at han ville hævne sig på Zakia, hvis han blev frifundet.
Overhældt med benzin og sat ild til
Det er dog ikke kun mænd, der angriber. Det var Rukhsana et bevis på: Hendes mand havde kastet syre på hende, mens hendes svigerinde havde overhældt hende med benzin, hvorefter svigermoderen havde sat ild til hende.
Hun boede stadig hos svigerfamilien, da hendes datter var syg og hendes egen far for fattig til at kunne tage sig af dem. Datteren havde svigerfamilien dog taget fra hende, og hun levede nu isoleret og vansiret i en aflukket del af huset.
Begge kvinder var tilknyttet en klinik for ofre for syreangreb, oprettet af den pakistanske regering, og de skulle begge gennemgå operationer for deres skader. Den opererende læge arbejder gratis for den gode sag.
Klinik for kvinder udsat for syreangreb
Klinikken har kapacitet til 100 kvinder (de yngste er piger på 12-14 år), men det dækker kun en brøkdel af det faktiske behov, som det oven i købet er umuligt at gøre op, da mørketallet er enormt.
Alene den omstændighed, at den pakistanske stat har været nødt til at oprette en særlig klinik for ofre for syreangreb vidner om et samfund præget af en inhuman og barbarisk kultur, hvor piger og kvinder ikke har nogen værdi, men betragtes som en vare – en ejendel.
En kultur, der understøttes af et retssystem, som først for nyligt har fået indført straf for syreangreb, men som generelt ikke levner kvinder mange chancer mod manden og hans familie. Et typisk kendetegn for muslimske samfund.
Nu er syreangreb endelig strafbart
Udsendelsen havde på overfladen en slags happy end, fordi Zakias mand endte med at falde i den grav, hans advokat var ved at grave for Zakia: Han trak sagen ud i flere omgange, og til sidst så længe, at en ny lov nåede at blive vedtaget, så han kunne idømmes dobbelt livstidsstraf.
Men selvom syreangreb nu er gjort strafbart i Pakistan, så var der intet der tydede på, at den underliggende opfattelse af kvinder som mandens ejendom bliver gjort til genstand for debat i Pakistan eller andre muslimske stater overhovedet.
Det er stadig normen, at kvindens værdi opgøres i størrelsen på hendes medgift, ligesom hun fortsat fratages grundlæggende frihedsrettigheder. Derfor er særlove om syreangreb og ildspåsættelser kun med til at illustrere problemerne. Ikke løsningen på dem.