Så er det sagt

Stol ikke på ratingbureauerne

Så er det sagt

Nedgraderinger af kreditværdighed er dagligdagen i Europa. Men skal vi finde os i at en privat virksomhed som Standard & Poors, kan have ødelæggende stor indflydelse på din økonomi.

 

Der er flere vigtige årsager til, at du skal være forsigtig med at lytte til ratingbureauerne. Blandt andet er de ejet af investorer, der næsten kun tænker på afkast – så som hedgefonde og pensionskasser. Ratingbureauerne får betaling for deres indsats af netop banker, pensionskasser og andre, som har underlagt sig ratingbureauernes vurdering. Det sætter derfor store spørgsmålstegn ved deres brugbarhed.

 

De har svigtet før

Særligt er det selvfølgeligt vigtigt at påpege, at en af hovedårsagerne til finanskrisen netop var svigt fra ratingbureauernes side. Baggrunden for at bedømme ratingbureauerne er altså ikke bare frygt for det, der potentielt kunne ske, men snarere en iagttagelse af det der er sket.

 

Dumhed er jo som bekendt ikke at begå fejl, men at gentage den samme fejl. Det er ved at ske lige nu. Rating bureauerne har allerede vist deres uduelighed, så det hjælper ikke, at de har lovet bod og bedring. Tilliden til Standard & Poors, Moody’s og Finch mfl. kan ligge på et lille sted og netop tilliden er helt afgørende for brugbarheden af rating bureauerne.

 

Derfor er det også paradoksalt, at netop ratingbureauerne får lov at bestemme så meget på finansmarkederne i dag. De bruger ”frygten” hos investorerne i markedet til at få mere magt – i en desperat kamp om at få tilliden tilbage. ”To little – to late”, siger jeg bare!

 

Nyt uafhængigt system

Det siger jo også næsten sig selv. Man bider jo ikke den hånd, der fordrer dig. Hvordan kunne vi være så godtroende?

 

Vi må starte forfra inden det ødelægger alles økonomi. Vi må have et nyt uafhængigt system – for selvfølgelig skal der være solide og troværdige vurderinger af kreditværdigheder, risici i værdipapirer med videre i fremtidens finansmarkeder. Men det er os, der skal sætte kravene til dem – ikke dem der skal sætte kravene til os. Ratingbureauerne er ikke længere en del af løsningen – de er en del af problemet.

Kim Valentin – Finanshuset i Fredensborg A/S - www.finanshus.dk

Forside
Website by Conceptware