Så er det sagt

Sprogkampen Danmark-Italien

På en pressekonference i Italien har DBU’s kommunikationschef Lars Berendt fornærmet hele det italienske fodboldfolk.

Som alle fodboldfans ved, spillede Danmark og Sverige i 2004 uafgjort og sendte dermed Italien ud af EM-slutrunden i 2004. Italienske journalister ville nu otte år senere endnu engang høre, om det var aftalt spil. For hvis Danmark eller Sverige havde tabt, ville Italien være gået videre i turneringen.

Så kom ordsproget ”Tyv tror hver mand stjæler” som del af svaret fra kommunikationschefen med en dårligt skjult hentydning til de mange manipulerede fodboldkampe i Italien.

Alle italienere føler sig ifølge italienske aviser fornærmede: Skal vi finde os i at blive kaldt tyveknægte? Selvfølgelig er det ikke bare i Danmark, men også i Italien godt at være offer.

Fornærmelsen er forfejlet

Deres fornærmelse bunder i manglende kendskab til både sprog i almindelighed og ordsprog i særdeleshed. Ordsprog med samme budskab kender vi fra tysk: ”Der Dieb meint, sie stehlen alle”, men også på fransk: ”Le larron pense que tous soient de sa condition”.

I disse ordsprog har vi en tyv, men ordsproget bruges ikke specielt om tyve. Det danske ordsprog er ikke nyt, tværtimod, et udtryk med samme betydning og næsten samme ordvalg findes i Peder Pedersen Syvs “Danske Ordsproge”, som udkom i 1682: “Tyv tænker anden / tænker at hver mand stiel.” Betydningen var og er sådan omtrent: udtryk for, at man lettest tiltror andre det, som man selv kunne finde på at gøre

Prøv et andet udtryk næste gang

I Ordbogen over faste vendinger findes der følgende eksempler på brug af ordsproget i denne betydning:

Idet tyv tror, hver mand stjæler, turde bankerne pludselig ikke låne penge til hinanden, for hvad nu hvis de andre banker også har forkøbt sig i huslån.

Tyv tror, hver mand stjæler. Når man selv har været utro, er man måske tilbøjelig til at mistænke andre for det samme.

Italienerne har sikkert et tilsvarende ordsprog, hvor tyv indgår, uden at tyveknægte behøver at være på spil. Men da italienere også gerne finder offerrollen frem, vil jeg opfordre Lars Berendt til næste gang at bruge et ordsprog uden tyv, men et med næsten samme betydning:

Den, der ikke selv har ondt i sinde, tror godt om andre. Og omvendt.

16 Okt 2012

Tilbage Forside

Små hurtige

LÆSERBREVE

Aktivitetstimer hører ikke hjemme i skolen

Det er vanskeligt at forstå diskussionen om aktivitetstimer eller ej. Den slags hører da slet ikke hjemme i skolen. Hvad er det sket med Det Danske Spejderkorps, FDF, DUI, sportsklubber, roklubber, sejlklubber etc.?

Det var dér, aktiviteterne blev gennemført tidligere, helt frigjort fra skolerne og gudskelov uden anvendelse at skolelærere og pædagoger. Lederne var naturligt udvalgt blandt egnede, organisatoriske talenter, der behandlede børn og unge med kærlighed og respekt.

De gjorde et fremragende job. De ledede unge i at løse praktiske og fysiske opgaver i samarbejde med jævnaldrende fra alle samfundslag og med en vis aldersvariation.

Man var på lejr, i terræn, til søs, på boldbanen og til stævner og så videre. Masser af aktivitet! Såvidt jeg har forstået, er de gode spejderkorps med videre gået stærkt tilbage de seneste år. Det er trist.

Aktivitet i skolen var almindeligvis gode idrætstimer og tvungen udgang i frisk luft i frikvartererne. Dér fik vi masser af aktivitet og efterfølgende lyst til at lære noget konkret.

Otte gange syv er 56 – det skal man vide, ikke regne ud! Og sådan er det hele vejen igennem, som Storm P. sagde.

S. Ovesen

VK og offentlighedsloven

Man tror ikke sine egne øjne, når både Venstre og Konservative kan gå ind for den såkaldte offentlighedslov. Hvad går der af dem? Hvis loven vedtages, er vi godt på vej til et mini-Nordkorea, og det er vel ikke det, de såkaldt liberale og borgerlige står for?

Se nu at sige fra, før det er for sent. Hvis I ikke gør det, bliver det katastrofalt for vort demokrati.

Per Illum

En ligegyldig fortælling om Europa

For nylig kunne man læse, hvor glad Venstres europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard var for, at EU nu satser stort på kulturen og en ’ny fortælling om Europa’.

Spørgsmålet er, hvorfor EU skal se det som en nødvendighed at skabe en ny fortælling, når de gamle dyder om fred og frihandel stadig er de mest essentielle for europæisk samarbejde?

Rationalet bag Morten Løkkegaards projekt er ikke svært at få øje på. Europa er i krise på mange fronter, hvor såvel arbejdsløshed som øget fattigdom gør det svært at trænge igennem med de positive aspekter ved EU.

Derfor valgte Løkkegaard at give sig i kast med sit kulturprojekt – for det skulle være lettere og mere ligetil at forklare ungdommen om EU’s fortræffeligheder.

Der eksisterer to grundlæggende problemer ved denne nye bestræbelse. For det første bryder Løkkegaards forslag med selve grundtanken omkring EU, hvor samarbejdet netop er forankret i de kulturelle værdier og forskelle mellem nationerne.

EU skal ikke defineres igennem kultur, da nationers selvstændige historier netop skaber grundlaget for forskellighed.

Naturligvis deles visse abstrakte kulturværdier – såsom frihed og demokrati – mellem nationerne, men en fortælling om den ’ideelle europæer’ vil ganske enkelt ikke være mulig, da denne ikke eksisterer. Gudskelov.

For det andet kan det aldrig være EU’s opgave at give sig i kast med et projekt, der alene har til formål at oplyse om EU’s fortræffeligheder og derved øge den folkelige forankring.

Faktum er, at den oprindelige grundtanke omkring europæisk samarbejde stadig er det bedste forsvar for unionen. Fred, frihed og samhandel står som EU’s væsentligste styrker, hvad enten Løkkegaard eller andre synes, det kan være svært at forklare eller ej.

At vi føler en egen identitet og national kulturel forståelse, knyttet op på nationalstaten, vil dette projekt nok heller ikke ændre på.

Men det er vigtigt, at der ikke lægges op til, at vi alle skal føle os som én stor europæer, og at vi bevarer plads til de kulturelle forskelle i Europa – forskellighed er nemlig sundt.

I bedste fald er projektet overflødigt. I værste fald overskrider det klare grænser i forhold til, hvad EU skal blande sig i.

Nichlas Vind (KU)

Farvel Danmark

Hvis Netto dømmes til at ansætte muslimske piger med tørklæder, bliver det næste krav ganske sikkert, at man også skal acceptere burka og niqab. For hvorfor skulle de muslimske piger ikke have lov til at klæde sig, som deres mænd ønsker det?

Og for at mænd ikke skal blive seksuelt opstemte af at se deres øjne, skal de selvfølgelig også tillades at bære solbriller, når de sidder ved kassen eller fylder varer op. Farvel Danmark.

Karsten Søberg

Der er forskel på folk

Hvad skal jeg have i erstatning, når jeg tvinges til handle med religiøse fanatikere eller lader mig "servicere" af sundhedspersonale, der tydeligt skilter med, at de har større tillid til bønner end den videnskab, de faktisk får løn for at anvende, samtidig med at de næppe har lejlighed til at skifte tøj de fem-seks gange om dagen, de "i videnskabens navn" har været en tur på gulvet?

Et uddannelsescenter skal betale en muslimsk elev 75.000 kroner i erstatning, fordi man fandt det rimeligt, at eleverne smagte på resultatet af deres praktiske undervisning, i dette tilfælde madlavningen.

Fodlænkefanger – den nyeste form for luksusafsoning – får nu 30.000 kroner i erstatning for de 30 dages fængsel, de har fået for fodlænkeflugt.

Som skatteyder kan man så undre sig over, at man overhovedet bruger penge på rettergang og straf, når det selv i den mildeste form kun er spil for galleriet. Min erstatning vil nok ske i form af en klækkelig bøde – der er jo forskel på folk.

Kenneth Gaarslev

Politikerne føler sig hævet over befolkningen

Den nye offentlighedslov med begrænset aktindsigt over for politikerne er uværdig for det danske, demokratiske folkestyre. Politikerne gør alligevel, hvad der passer dem.

Tror efterhånden, at de kan gå vandet. At de er hævet over de almindelige danskere, der finansierer deres honorar og talrige frynsegoder.

Bliver en minister, politiker eller embedsmand anklaget for fortielse, løgn, ulovligheder, fusk med mere, sker der jo ikke noget med dem alligevel.

Historierne om Kong Salomon kontra Jørgen Hattemager og H.C. Andersens ”Kejserens nye klæder” omtales jævnligt i medierne. I Danmark har stort alle dagblade borgerligt tilhørsforhold. Hvor tit ses der i disse aviser kritik af den borgerlige, politiske ”elite”?

Når skattekommissionen er færdig med Helle Thorning-sagen, er ingen blevet dømt. Det samme vil ske i Birthe Rønn Hornbech-sagen og i andre sager med ”toppolitikere og topembedsmænd m/k” indblandet. Politisk skuespil og mediecirkus for galleriet.

Mogens Moos

Først tandlægerne – nu familielægerne

Den verbale danske politikerrevolution hærger hen over hovedet på os alle, imedens ministre, regioner og kommuner affyrer deres hule kanonsalver for at trampe deres magt igennem.

Først skal tandlægerne stå for skud. Tandplejen blev imod tandlægernes protest ramt, og gummerne får fremover sværere ved at holde på tænderne. Man har fjernet 180 mio. fra rensebudgettet.

Familielægerne får ekstra kraftige skud, og både regioner og regering forsøger at tryne lægerne til at indgå en ”tosidig” aftale om en socialisering af det frie erhvervsliv.

Familielægerne skyder aben tilbage og varsler med at tilbagelevere deres ydre og indre numre, således som man nu gør, når der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

Samtidig foreslår man, at den afregningsordning, man hidtil har haft, hvor borgerne betaler lægeregningen via deres skat, nu ændres til, at borgerne betaler lægerne direkte og helt uden om regionernes fordyrende, bureaukratiske pengekasse.

Nu opruster regering og regionerne endnu en gang med en ny genial idé; man vil bombe familielægernes organisation helt ud af spillet og så i stedet starte socialiseringsforhandlinger med den enkelte familielæge.

Krudt, aber og kugler fyger hen over hovederne på befolkningen, som står undrende tilbage og har svært ved at forstå, hvorfor politikerne bruger vores penge til at forsøde deres magtbrynde.

Valget nærmer sig, og her har borgerne chancen for at sætte en stopper for al denne verbale ævl og bananpolitik.

Thure Barsøe-Carnfeldt

Når svage elever tager over

Meget dårligt er der sagt om folkeskolen, men én succes har de da fået! Eller har de? Der var pædagoger og psykologer, der anbefalede gruppesamarbejde til fordel for den svage elev. Tanken er god nok.

DF: Indvandrerunges mishandling af grise skal koste

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Dennis Flydtkjær, reagerer med stor vrede over, at en flok indvandrerdrenge har kastet sten mod en flok grise på Aarhus Kommunes besøgslandbrug Natursamarbejdet. En pattegris blev mishandlet, så den efterfølgende måtte aflives. Resultatet er, at de ellers populære grise nu er fjernet fra naturstationen.

DF vil have hårdere straffe for dyremishandling og grisene tilbage på naturstationen.

- Det er en dybt afstumpet adfærd, vi her er vidner til. Dyr er levende væsener, og de skal selvfølgelig behandles ordentligt. Jeg forventer, at politiet tager denne sag meget alvorligt og får retsforfulgt de unge indvandrere, som står bag. Så grov mishandling skal simpelthen koste, siger Dennis Flydtkjær.

Dennis Flydtkjær peger på, at der desværre er talrige eksempler på, at endog grusom og torturlignende dyremishandling blot har givet bødestraf, og derfor ønsker Dansk Folkeparti at hæve straffene på området.

- Jeg håber, at der meget snart igen vil være grise på naturstationen, for det skal så absolut ikke være en flok elendigt opdragede unge af anden etnisk herkomst, der skal bestemme, om naturstationens besøgende skal have fornøjelsen af at se levende grise eller ej, siger Dennis Flydtkjær.

Vil du ikke modtage flere nyhedsbreve fra Dansk Folkeparti, kan du afmelde her
Men hvad sker der, når gruppen bliver ledet af flere svage end stærke elever? Det efterfølgende, der sker i samfundet med gruppeødelæggelser på sygehuse, gruppebander på gaderne, grupper af gymnasieelever, der ødelægger i Prag – er det et udtryk for en succes eller en falliterklæring?

Eller har det intet med folkeskolen at gøre? Eller er det bare et bevis på manglende undervisning i moralbegreber som respekt og disciplin?

Tonny Larsen

Del denne side med en ven

Sprogkampen Danmark-Italien

Læs også

Del denne side med en ven