Sprog, matematik og naturfag svækket

Allerede i 2004, da gymnasiereformen forelå i hovedtræk skrev Karsten Albæk i Københavns Universitets Økonomiske Instituts Memoserie: ”Det er svært at forstå, hvordan en reform med en betydelig reduktion i den obligatoriske undervisning i matematik og fysik sammenholdt med omfanget i den nuværende matematiske linje, kan markedsføres som en styrkelse af naturvidenskab i gymnasiet.”

Sproglig og matematisk linje afskaffet

Før reformen skulle eleverne vælge mellem en sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig linie og var hermed sikret en solid basis i enten sprog eller matematik/naturvidenskab, og kravene til overbygningen sikrede et højt fagligt niveau.

Eleverne havde ved deres valg mulighed for at tage udgangspunkt i deres svage såvel som deres stærke sider og til deres interesser.

2005-reformen afskaffede de to linier.

½ diffust år til alle

Alle elever skal nu igennem det samme halvårlige grundforløb uanset evner og interesser. Det betyder, at fagene først rigtigt kommer i gang efter et halvt år. Et halvt år hvor eleverne vel at mærke også har tre forskellige introduktionsforløb, som giver omfattende afbrydelser i fagenes undervisning og skader sammenhæng og fordybelse.

2½ år med afbrydelser

I de resterende 2 ½ år er der også afbrydelser i fagenes undervisning, fordi eleverne skal arbejde med tværgående emner, som fagene skal afgive timer og tid til.

Færre timer til matematik og skriftligt arbejde

Reformen indebærer derfor en reduktion i fagenes timetal.

Faget matematik på A-niveau har for eksempel oplevet en reduktion i det samlede timetal på omkring 15 procent og i det skriftlige arbejde på omkring 30 procent. Det er svært at se, hvordan det skal få os i verdensklasse.

Også søgningen til sprogfagene og til de matematisk-naturvidenskabelige fag er reduceret.

Naturvidenskab udvandet

Det er ganske vist lykkedes at styrke de matematisk-naturvidenskabelige fag i bredden, fordi de tidligere sproglige elever nu har fået mere af dem, men der er ingen styrkelse i dybden, og der er relativt færre elever med højt niveau i disse fag.

Endnu værre for sprogfagene

Udviklingen for sprogfagene er endnu mere alvorlig. Tidligere havde alle sproglige elever tre fremmedsprog samt latin, og matematikerne to fremmedsprog.

Nu er der kun krav om, at eleverne skal have to fremmedsprog og latin er afskaffet. Det har betydet, at antallet af elever med tre fremmedsprog er reduceret fra over 40 procent til omkring 3 procent. Hvordan det kan kaldes en styrkelse af sprogene er en gåde.

Ligegyldige små justeringer

Der er siden reformen gennemført enkelte justeringer, men de har været noget nær betydningsløse i relation til problemerne for sprogene og mat-nat-fagene.

To indgange

Det bedste ville være at genindføre en delingen i en sproglig og matematisk linie. Vil man ikke det kan man indføre to indgange til 1.g, en sprogligt orienteret indgang og en naturvidenskabeligt orienteret indgang.

Vejen til et højere niveau

Man kunne desuden kræve, at eleverne skulle vælge enten et naturvidenskabeligt fag på A-niveau eller et fortsættersprog på A-niveau. Det ville styrke naturvidenskaberne for de naturvidenskabeligt orienterede og sprogene for de sprogligt orienterede.

Fordelen ville være, at eleverne ville nå et reelt højt niveau i 2. fremmedsprog, fordi de ville have haft det i mindst 6 år. Et såkaldt højt niveau i et begyndersprog, som man kun har i de tre år i gymnasiet, er ikke anvendeligt på samme måde som fortsættersproget.

Sammenhæng med folkeskolen

En ændring i Folkeskolens udbud af sprogfag bør også indgå i justeringerne. Tysk og fransk i Folkeskolen må ligestilles, og der bør være bedre muligheder for, at eleverne kan have tre sprogfag med sig til gymnasiet.