Verden omkring os
Stolt af sin bror, der myrdede jøder i Toulouse

Stolt af sin bror, der myrdede jøder i Toulouse

Europa

Det har vakt opsigt i Frankrig, at den 24-årige søster til terroristen Mohamed Merah på en video optagelse erklærede, at hun var stolt af sin bror. Han dræbte i marts syv mennesker.

 

Tre af dem var jødiske børn, der sammen med en rabbiner blev myrdet uden for deres skole i den sydfranske by Toulouse.

 

Han døde under en ildkamp med franske antiterrorbetjente.

 

 

Optagelsen var lavet med skjult kamera og anklagemyndigheden overvejer nu at retsforfølge kvinden for at støtte terrorisme. Hun siger blandt andet: »Jeg er stolt af min bror. Han kæmpede til det sidste«. Samtidig giver hun udtryk for den største beundring for den nu afdøde al-Qaeda-leder Osama bin Laden.

 

Til gengæld overvejer søsteren at sagsøge den tv-kanal, der bragte optagelserne af hendes opbakning til broderen, oplyser hendes advokat, Christian Etelin til Reuters.

 

Den afslørende optagelse står hendes anden bror Abdelghani for. Han har i en bog, ‘Min bror, den terrorist’ beskrevet, hvordan han og hans søskende blev opdraget til at hade jøder.

 

For at føje spot til skade, så har Merahs familie anlagt sag imod politiet, fordi Mohamed Merah døde i forbindelse med belejringen, efter at han myrdede en jødisk far og 2 jødiske børn. Merah skød også 2 franske soldater.

 

Præsidenten taler til ofrene for Mohamed Merah

Frankrigs Præsident: Sikkerheden for jøderne i Frankrig er en “national sag”

 

Præsident François Hollande har i en tale slået til lyd for, at jøderne i Frankrig er en ”national sag”.

 

Talen var til ære for ofrene for Mohamed Merah . Hollande sagde, at de kan være forvisset om, at “anti-semitisme vil blive angrebet i alle dens manifestationer, handlinger, men også ord.”  ”At garantere sikkerheden for jøder er en national sag”, tilføjede præsidenten.

 

François Hollande lovede, at hele sandheden om sagen Merah, på baggrund af beviserne, som har været citeret i pressen, vil bliver undersøgt, og han vil genoplive spørgsmålet om holdningen hos sikkerhedstjenesterne. Præsidenten erkendte, at tragedien i Toulouse havde “afsløret visse mangler i tilrettelæggelsen af ​​vores efterretningstjenester.”

 

“Der skal kastes lys over, hvad der skete. Jeg vil endnu engang sige til familierne og til franskmændene, at sandheden skal findes” sagde han. “Vi er nødt til at lære af denne tragedie og bryde de mekanismer, som fører til terrorisme.”

 

Flere angreb på jøder

I de seneste måneder er antallet af overgreb overfor franske jøder eskaleret.

 

Mohamed Merah anses for at være Martyr i det arabiske boligområde i Toulouse: “Du var en stolt ridder for Islam, du bekæmpede de sionistiske svin og de falske muslimer, du døde med våben i hånd. Jeg hilser dig, min broder Mohamed. Hvil i fred”.

 

Kilde AFP / Reuters

 

Jørgen Nielsen er bosat i Frankrig

Tilbage Forside
 
Website by Conceptware