En hjælpende hånd til forbrydere og islamiske fanatikere
En asylansøger er en person som frivilligt kommer til Danmark og påstår, at hans liv er i fare et andet sted på kloden. Ergo: En asylansøger er ikke per automatik en reel flygtning med de bedste hensigter. Denne simple kendsgerning har danske politikere meget, meget svært ved at forstå.
Manglende viden om asylvirkeligheden og plathumanisme udgør en katastrofal blanding hos lovgivende politikere, som i sidste ende svigter både de reelle flygtninge og den danske befolkning.
Misbrugere af systemet
I den asylverden, jeg havde det held (eller uheld) at kende som ansat i Dansk Røde Kors’ asylafdeling fra 1985 til 2009, kunne en asylsøger godt være en reel flygtning… men det kunne også være en plattenslager, en lykkeridder, en bekvemmelighedsflygtning, en mindre eller større forbryder, en islamisk fundamentalist, med mere. I længere og hyppigt forekommende perioder var der i Sandholmlejren flere misbrugere af asylsystemet end berettigede brugere.
Islamiske fanatikere
Jeg har oplevet islamiske fanatikere; syrere, ægyptere, palæstinensere, libanesere, osv, der kom til Danmark som asylsøgere. Med tiden, navnlig hvis de var i grupper, udmærkede visse træk sig.
Fra dag ét gik de i gang med at gøre, hvad de er bedst til, nemlig at så frygt og had blandt de psykologisk svage asylsøgere, som lå dem kulturmæssigt tættest. De er bestemt ikke indadvendte mystikere. De befæster deres magt gennem religiøs frygt og had til omgivelserne.
Det skete, at asylsøgere kom ind på kontoret og fortalte mig, mens de så sig nervøst over skulderen, om hvad der foregik, og der foregik meget mere, end jeg fik af vide. Fanatikerne spredte rygter, der tillagde asylcentrets personale alle mulige antimuslimske hensigter.
De bildte andre beboere ind, at de alligevel fik svinekød i cafeteriet, at der altid var alkohol i klinikkens indsprøjtninger, at der var zionistiske agenter blandt personalet. De forbød andre muslimer at spille vestlig musik og drikke alkohol. De viste tydeligt deres foragt for de kvindelige ansatte… osv.
Selv de asylsøgere, som ikke indordnede sig, omgikkes fanatikerne med forsigtighed for at undgå konflikt. Stemningen løsnede op, når de forlod Sandholmlejren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de fortsatte med at sprede deres skadelige fanatisme ud i det danske samfund.
En dumhed at tillade udflytning fra centrene
At tillade asylansøgere at vente på deres sagsafgørelse udenfor asylcentrene, blandt den menige befolkning, er en himmelråbende dumhed (beklager, jeg kan virkelig ikke komme i tanke om en anden beskrivelse). Det vil, blandt andet, gøre det lettere for almindelige forbrydere og islamfanatikere, at operere og opbygge netværk i samfundet på et tidligt stadie – og det vil gøre det endnu mere attraktivt at udnytte dette groteske cirkus, som går under navnet asylsystem.
Det påstås, at man altid skal se det positive i al ting. Og det skal retfærdigvis siges, at det danske asylsystem er et evigt bevidsthedsudvidende fænomen: Hver gang jeg har troet, at jeg har set den sidste og største dumhed, så har jeg måttet tro om igen.