Skal politifolk bære numre på uniformen? En advarsel og et forslag
”Nå, De har nr. … Jeg skal huske Dem!” var ord, en politibetjent anno 1900, i det kommunale politis dage, kunne risikere at høre fra en borger, der havde fået en tilrettevisning.
Undertiden stillede folk sig op ved en episode og noterede åbenlyst numret op i en notesbog. Intet under, at politibetjente var utrygge ved nummersystemet på grund af risikoen for repressalier og ønskede numrene afskaffede.
Omvendt ønskede de kommunale myndigheder legitimt at fastholde numrene for at kunne kontrollere styrken.
De store optøjer i 1918
Spørgsmålet blev sat på spidsen ved de store syndikalistoptøjer i november 1918. Da optøjerne på Københavns Grønttorv var på deres højeste 13. november, fjernede politibetjentene på Nørregades politistation, der omfattede Grønttorvet, selv numrene; politidirektøren straffede ikke dette disciplinbrud, men tillod den 16. alle at fjerne numrene.
I Aarhus afslog byrådet så sent som 14. november en ansøgning om fjernelse af numrene. Men byfoged August Goll, senere rigsadvokat, tillod derpå på egen hånd politiet at fjerne numrene, og han blev ikke desavoueret af byrådets socialdemokratiske flertal. Det skete efter, hvad jeg i min nylige bog om August Goll har kaldt ”Slaget på Store Torv” 17. november
.
For mange ubehagelige episoder
De gamle historier lever stadig i politiets kollektive erindring, anonymiteten sikrer imod hævnaktioner.
Men desværre sikrer anonymiteten også imod, at omstridte episoder, hvor politiet har spillet en afgørende rolle, opklares fuldt ud, og hvis enkelte politibetjente måtte have begået et overgreb eller blot en fejldisposition, giver anonymiteten dem et skjold imod senere ansvar.
Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt politiets påståede esprit de corps (korpsånd) og uvilje mod at hænge en kollega ud skaber en yderligere risiko for, at disse episoder ikke opklares, men der har været for mange ubehagelige episoder til, at mistanken blot kan afvises.
Numre? Ja, måske. Men ikke til brug for Hells Angels
En tilbagevenden til numrene er en farlig løsning. Jeg så nødig Hells Angels i besiddelse af oplysninger om de politifolk, som måtte have deltaget i en aktion i Pusher Street.
Derimod opkaster jeg til overvejelse et andet system: Politibetjentene udstyres med numre, men disse udskiftes for eksempel hver 14. dag, muligt således at numrene udskiftes med øjeblikkelig virkning umiddelbart efter en større aktion.
Den utilfredse borger ville kunne nævne, at den relevante politibetjent havde nr. 175, hvilket ville være nok til at inddrage den rigtige betjent i undersøgelsen. Men en senere hævn kunne ikke udøves på grundlag af kendskabet til nummeret, idet betjenten dagen efter skiftede til nr. 827.
På denne måde ville den muligt uheldige eller endog voldelige betjent fortsat være beskyttet mod gadens hævn, men ikke imod rets- og klagesystemets efterfølgende reaktion.
Peter Garde, fhv. kriminaldommer