Så er det sagt

Sexmisbrug – ikke mit ansvar

Så er det sagt

Så kom der endnu en sexskandale: En far er under mistanke for at have forgrebet sig på ni børn. Socialministeren nedsætter et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til maj.

 

 Alle fralægger sig ansvar

 Vi må håbe ekspertudvalget kan gøre en forskel.  Det bliver nemlig efterhånden pinligt i denne type sager, at lytte til alle dem, der fortælle pressen….. at det kender de ikke noget til.

 

Moderen til de omsorgssvigtede og misbrugte børn først. Dernæst sagsbehandleren. Så følger lederen af forvaltningen, udvalgsformanden og til sidst politiet.

 

Pædagoger, lærere og naboer i lokalområdet undre sig. Det er ofte dem, der har henvendt sig til de pågældende instanser og givet udtryk for deres bekymring.

 

Der kan være flere årsager til at der ikke altid reageres korrekt i den slags sager.

 

Grønne sagsbehandlere

Familierne møder hele tiden nye sagsbehandlere på grund af et stort gennemtræk. Det er ikke ualmindeligt, at en familie der er i kontakt med systemet kan træffe på rigtig mange sagsbehandlere, hvoraf en del er helt nyuddannede.

 

Der skeles sjældent til, hvorvidt en sag er ”tung” dvs. hvor fagligt kompliceret den er, således Helt nyuddannede og vikarer får ofte som en selvfølge de ”tunge” og vanskelige sager.

 

Men det er meget svært at vurdere karakteren af alvorlige overgreb som sexmisbrug. Det kræver massiv ekspertise, der handler om symptomadfærd hos omsorgssvigtede børn sammenholdt med en normal udviklingspsykologi.

 

Der er brug for fagpersoner, der ikke lader sig manipulere eller fange ind af de strategiske, afvisende, charmerende eller domminerende bortforklaringer som overgriberen anvender.

 

Ingen sagsbehandler bør sidde med den type sager alene. Et fagligt team med ledelsesdeltagelse bør fremover tage sig af den type sager.

 

”Vi mangler beviser”

Ledende medarbejdere og politikere i kommunerne bliver også spurgt: Jamen hvorfor greb i ikke ind?

 

Svaret er som regel, at de jo ikke kan handler før der er fremskaffet beviser.

 

Men sandheden er, at det er politiet der skal fremskaffer beviser. Kommunen skal og har ret til at reagerer allerede, når de er bekymrede.

 

Oplever kommunen således et hjem, der er et stort stinkende svineri, hvor børnene ikke bliver vaskede, helst vil være bo og sove hos naboen, hvor børnene er for nærgående og imødekommende og er bemærkelsesværdig seksualiserende og vulgære i deres snak er det helt tilstrækkeligt til at gribe ind. Hvor politiet behøver beviser kan kommunen altså nøjes med indsigt, ekspertise, sund fornuft og barmhjertighed.

 

Vi lever imidlertid i en tid, hvor der skal spares penge på alle områder. Børn og unge er ingen udtagelse. Børn, der har en adfærd, der tidligere vil have vagt bekymring i kommunerne og førte til behandling, bliver nu henvist til den rummelige skole.  Og børn og unge med svære lidelser skal fortrinsvis behandles i familieplejer.

 

Hvis det er den linje, der skal forfølges, så ved vi allerede nu, hvad der bliver konklusionen på ekspertudvalget rapport til maj:

 

Sexmisbrug… det kender vi ikke noget til

 

Jørn Birk Nielsen er leder af døgninstitutionen Schubertsminde. Lige nu kan man opleve ham i TV-serien “Kæft, trit og kærlige knus.

Forside
Website by Conceptware