Hverdagsliv
Sådan undgår du vinterforkølelse og influenza

Sådan undgår du vinterforkølelse og influenza

Kost

Vi kender det alle sammen; den lange vinter, kulde og mørke, og så måske rammer influenzaen eller forkølelsen. Men der er råd at hente. Om helt naturlige tiltag du kan gøre i dagligdagen, som vil kunne styrke dit immunforsvar.

 

 

Det handler om immunforsvaret

Et stærkt immunforsvar kan som regel afvise og håndtere ubudne gæster i form af bakterier og vira. Ved at styrke immunforsvaret på helt naturlig vis, kan du forebygge en stor del af vinterens snot og influenza.

 

 

D vitamin beskytter

Det første du skal sikre dig, er at have tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer. D vitamin er et af de vigtigste stoffer, du har i kroppen, og det former dit immunforsvar, så det effektivt kan beskytte dig mod sygdom. Den bedste kilde til D vitamin kommer fra solens stråler, og det kan være lidt af en udfordring for os her i det høje nord, at få tilstrækkeligt ad den vej om vinteren. Det er næsten noget nær umuligt.

 

Derfor skal vi tage tilskud af D3 vitamin vinteren igennem. Det er individuelt hvor meget den enkelte har behov for at tage, men en god tommelfingerregel er, at dine D vitamin niveauer skal ligge på ca. 100 nmll/l. Mærker du optræk til en omgang influenza eller forkølelse, så kan ekstra tilskud i et par dage effektivt modvirke, at sygdommen overhovedet kommer til udbrud.

 

De – efter min mening bedste D vitamin præparater p.t. – er NDS D+ og den flydende Biotic D-mulsion, der fås i flere koncentrationer. De er meget letoptagelige og af meget høj kvalitet. Kombiner altid med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet f.eks. Spektro, Solgar eller Biorto og tag en spiseskefuld fiskeolie sammen med. Den bedste er stadig – jf. min mening – Eskimo 3.

 

 

Friskpresset grøntsagssaft er livgivende

Hvis du har en saftpresser, så er friskpresset grøntsagssaft vinteren igennem noget af det bedste du kan gøre for din krop. Brug alle former for grøntsager; stokken af broccolien, selleri, rødbede, grønkål og gulerod.

 

Der findes en gammel opskrift på en grøntsagssaft, som har hjulpet rigtig mange helskindede igennem vinteren. Den består af flg. pressede, økologiske grøntsager: kål (alle slags kan anvendes), rødbede, gulerødder, broccoli, agurk og spinat tilsat enten rød grape eller ½ citron med skræl (husk det skal endelig være økologisk). Du kan tilsætte ingefær, hvidløg og lidt æble efter smag og behag.

 

Brug de grøntsager du har, og skulle der være enkelte af ovenstående som du mangler, så skift dem ud med andet eller udelad. Drik et stort glas grøntsagssaft hver dag lige når det er presset. Det er noget af det bedste du kan gøre for din sundhed. Du kan anvende pulpen eller fibrene til boller eller knækbrød. Det kræver blot at du rengør grøntsagerne omhyggeligt før presning.

 

 

Rød solhat hjælper

Rød solhat eller Echinacea er et velkendt middel til bekæmpelse af forkølelser. Og det virker. Mærker du noget er undervejs, enten forkølelse eller halsbetændelse eller andet, så kan du tage 30 dråber af Vogels Echinaforce i et glas vand. Dette kan du gentage et par gange dagligt over nogle dage. Rød solhat skal dog ikke anvendes af mennesker, der er i behandling med immunsupprimerende medicin eller som lider af autoimmune sygdomme.

 

 

Manuka er bare effektivt

Ha’ altid Manuka honning i huset. Det er fantastisk. Det dræber bakterier og tager fluks en kommende halsbetændelse eller forkølelse i opløbet. Og så smager det godt. Tag en skefuld i en kop te eller bare i kogende vand og drik det langsomt. Manuka honning er noget af det bedste, du kan have i dit køleskab, fordi det er særligt effektivt i behandlingen af bakterier. Du kan også anvende det, hvis du har fået en rift. Det er en fast ingrediens her i huset, og vi bruger det til rigtig mange ting. Du kan læse mere om Manuka honning her

 

http://www.madforlivet.com/bloggen/282-manuka-honning-sund-honning-med-aktibakteriel-effekt.html

 

Anette Harbech Olesen er forfatter og foredragsholder og blogger om sundhed på www.madforlivet.com

Forside
Website by Conceptware