Sådan forhindres en klimakatastrofe

”Hvad skal væk, Barsebäck. Hvad skal ind, sol og vind.” Det var sloganet i 70’erne med demonstrationer mod atomkraft, og det havde den effekt, at politikere med Margrete Auken og Lone Dybkjær i spidsen fik gennemført en lov, der forbød brug af a-kraft i Danmark, men med den efterfølgende sætning: … med den nuværende teknologi. Det var i 1985 og det var a-kraft med uran og ikke det meget mindre radioaktive thorium.

USA traf et fatalt valg

 I 1973 valgte USA’s præsident Nixon af politiske og mili­tære grunde uran i stedet for thorium til brug i a-kraft værker, idet uran også kunne bruges til våbenproduktion. Det var en forkert beslutning, som fik fatale føl­ger i bl.a. Tjernobyl og Fukushima. Thorium kan ikke nedsmelte eller an­ven­des til våben, og der er tho­rium-re­sur­ser i verden til 1000 års globalt energi­behov og mere end kul, olie, gas og uran til­sam­men.100 gthorium kan dække én persons livslange energi­for­brug. Thorium kan levere CO2-fri, sikker og billig energi uden affaldsproblemer, da det kan bruges 100 pct.

Problemet med vindenergi

Efter den danske lov i 1985 blev forskningen i a-kraft bremset i Dan­mark, og man satsede i stedet på vindenergi, som man kendte på landet til at trække vand op til kreaturerne. Med politikeren Svend Auken i spidsen prøvede man at bilde folk ind, at vindenergi sammen med sol og bio ville kunne redde miljø og klima.

Der vil imidlertid ikke være nok stål og glas­fiber­­ samt sjældne jordarter til at producere vindmøller nok til hele plane­ten. Der skal bl.a. bruges 60 kg neodymium til én vindturbine.

Den engelske Dr. John Etherington har sagt: Vindmøller er in­effek­tive, skader habitater og forbrugere, der ikke er informeret om, at pen­gene går til en industri, der ikke er omkostnings­ef­fek­tiv og er mere interesseret i egen indtjening. Det bliver dyrt for Danmark.

Thorium – driftsikker energi

 Vedvarende energi udgjorde i 2010 ca. 16 pct. af den globale energifor­sy­ning, så det er nødvendigt med en driftsikker energiform.  Det vil blive thorium, som er på vej i Japan (2016), Indien, Kina (hvor Bill Gates er invol­veret) og andre lande. I Norge bliver thorium-forskningen støt­tet af den nor­ske regering med 20 mio. kr. årligt.

Det er utroligt, at Danmark, som har fostret H. C. Ørsted og Niels Bohr, ikke er med til udvikling af thorium-energi. Især i betragtning af, at der i Grønland findes thorium til 90.000 års grønlandsk/dansk energibehov. Thorium kan redde verden fra en klimatisk katastrofe.

Jonna Vejrup Carlsen

Global Alarm Association, Aarhus